Landbrug

Studeavl

Studeavl var tidligere af stor betydning for det nordjyske landbrug. Især var der mange stude i Vendsyssel, Thy, Mors og Salling.

Middelalderens spisevaner krævede et stort kødforbrug. Derfor har der tidligt været bud efter danske stude. Midt i 1200-tallet omtales således danske stude på et marked i Holland.

Indtil begyndelsen af 1400-tallet var studehandelen forbeholdt bønderne, men så blev den overtaget af adelen. 1500-tallet blev en velstandsperiode for adelen, der kastede sig ud i store bygningsmæssige forandringer af herregårdene. Deres magt medførte, at de fik forkøbsret til bøndernes ungstude, hvorved priserne blev presset til herremandens fordel.

I 15-1600-tallet gik studene i lang tid, før de blev solgt. Efter et halvt år blev de stærkeste tyrekalve taget fra til en fremtid som tyre, mens resten blev kastreret. Det skete ved at skære sædstrengen over eller ved at binde to stykker træ stramt om pungen, så blodtilførslen til testiklerne blev afbrudt.

Efter 4-5 år hos bønderne var studene så store, at de kunne bruges som plovstude, der var en almindelig trækkraft dengang. Et eller to år senere fik dyrene en sommers græsning og blev kaldt græsstude. De blev som regel købt af herremanden, der satte dem på stald i ca. fem måneder. Disse staldstude fik et kraftigt foder af hø, halm og måske korn, så de var i god stand, når opkøberne kom på besøg.

Ved bondens frigørelse i 1788 blev adelens monopol brudt, så den danske bonde frit kunne opdrætte og sælge stude. Tidligere havde en del af opkøberne været hollandske købmænd, der købte hos de adelige herremænd. I 1800-tallet var studehandlerne ofte selv studeopdrættere og ud af familier, hvor der var tradition for at drive studehandel. De rejste rundt og opkøbte stude, nogle gange hele besætninger.

Studene blev i løsgående flokke ført til markederne i Husum og Itzehoe af studedrivere. En dagsmarch var på 20-30 km, og efterhånden som de kom ned i Jylland, kunne studedriften vokse til mange hundrede. Nogle centralt beliggende kroer havde store jordarealer til studene, så studedriverne kunne overnatte på kroen. Når studedriverne nåede frem, fik de deres betaling, og så måtte de selv sørge for at komme hjem igen.

Den traditionelle studedrift ophørte omkring 1870, da de moderne transportmidler overtog transporten. Med omlægningen til intensivt landbrug mistede studehandelen efterhånden sin betydning.

Svend Sørensen:
Politikens bog om Nordjylland