(1946- )
Bent Haller er en af Danmarks mest alsidige og produktive forfattere. Han skriver bøger for børn, unge og voksne. Han skriver til teater og til tv og har sammen med Jannik Hastrup lavet tegnefilm over flere af sine bøger.
Bent Haller har lavet billedbøger, noveller, romaner og digte. Han har skrevet eventyr, fabler, realistiske og fantastiske fortællinger, dystre fremtidsromaner og humoristiske hestebøger.
Vi kan her umuligt komme ind på alle disse mange bøger, men den vil med fokus på børne- og ungdomsbøgerne præsentere sider af dette mangfoldige forfatterskab og tegne et rids af den udvikling, der er sket fra den første bog udkom i 1976 til i dag.
Bent Haller er født grundlovsdag 1946 i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Familietraditionen tro begyndte den unge Bent Haller som lærling på byens skibsværft. Det gik bare ikke som planlagt for mange tommelfingre og vilde idéer førte ham i stedet til Det jyske Kunstakademi, hvor han uddannede sig til billedkunstner.
Bent Haller er i dag stadig udøvende maler og billedhugger og anerkendt som begge dele. Men det blev i skriften, han fandt det rette medie til de mange historier, han altid har brændt efter at fortælle. Som forfatter har Bent Haller høstet fine priser (bl.a. Kulturministeriets børnebogspris) og megen ros, men så sandelig også ris og mange vrede reaktioner.
Fra socialrealisme til fantasi og fabler
Under stor ståhej debuterede Bent Haller i 1976 med Katamaranen. Mange var forargede over den rå tone og den kompromisløse skildring af unges vilkår både i denne roman og i den efterfølgende, Sabotage (1977). Størst var forargelsen dog over, at en roman som Katamaranen kunne gå hen og vinde en forlagskonkurrence om bedste børne- og ungdomsbog, og over at bogens forfatter fik tildelt et 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
I dag bor Bent Haller i Thisted, hvor vreden mod ham og Katamaranen udartede allermest. De snakkede om ham i byrådet, og bogen Sabotage blev forbudt på børnebiblioteket. Men i dag har han sin egen rubrik i Thisted Dagblad.
Med sin tredje bog, Indianeren, (tildelt Kulturministeriets børnebogspris 1978) bevæger Bent Haller sig så småt bort fra socialrealismen. Uden at slippe forbindelsen til virkeligheden får fantasien lov at udfolde sig i Indianeren. Det er en tendens, der bliver mere mærkbar i de efterfølgende bøger, bla. Griseøjet (1980). I reaktion mod 1970’ernes socialrealistiske bøger slår den fantastiske genre igennem i 80’erne.
Også hos Bent Haller vinder fantasien indpas i denne periode, men forbindelsen til en genkendelig virkelighed opgives aldrig helt. Derimod bliver grænserne mellem fantasi og virkelighed i løbet af forfatterskabet stadig mere slørede. Det er især tydeligt i Hjertebogen (1990), der hele tiden sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion.
Ved indgangen til 1980’erne skriver Haller også bøger indenfor fabel-genren: Fuglekrigen (1979), Kaskelotternes sang (1981) og Fredsaberne (1981). Bent Haller benytter her dyrefablen til at fortælle om de svages kamp mod en stærk overmagt (Fuglekrigen), miljøforurening og mennskets udslettelse af truede dyrearter (Kaskelotternes sang) og krig og pacifisme (Fredsaberne).
Vemodet, humoren og den åbne slutning
I samme periode skriver Bent Haller tillige en af årtiets smukkeste og mest fortættede kærlighedsromaner, Balladen om Janne og Valde (1982). Det er en bog, der kredser om flere af forfatterskabets store temaer, bl.a. om kærligheden og det gale og om grænselandet mellem drøm/fantasi og virkelighed. Bogen slutter som så mange af Bent Hallers bøger åbent. Læseren inviteres til selv at gøre sig sine tanker om den fortidige og gådefulde skæbne, der forhindrer kærligheden mellem bogens to unge hovedpersoner i at udfolde sig.
Balladen om Janne og Valde rummer som de bedste af Hallers bøger både vemodet og humoren (der er lun og umiskendelig jysk). Vemod og humor er grundtoner i forfatterskabet, der vibrerer smukt og stærkt i f.eks. Silke en forvandlingshistorie (1991), der er en omvendt fortælling om Den lille Havfrue. I modsætning til H.C.Andersens berømte historie beskriver Haller heri en piges foruroligende forvandling fra menneske til havfrue.
Rejse og identitet
Fra 1990 til 1994 skriver Bent Haller bl.a. ungdomstrilogien: Hjertebogen (1990), Kærligheden at føle (1992) og Det glade vanvid (1994). De tre bøger har hver sin mandlige hovedperson og hænger ikke handlingsmæssigt sammen, men de handler alle tre om unge på rejse, på jagt efter eventyret, kærligheden og meningen med livet. Bøgernes unge hovedpersoner kredser alle om det store eksistentielle spørgsmål: “Hvem er jeg?” Og bøgerne kan karakteriseres som en slags moderne dannelsesromaner.
Trilogiens temaer er klassiske, men fortællemåderne i de tre bøger er moderne for ikke at sige postmoderne. Haller bruger f.eks. i Hjertebogen en ironisk distanceret fortællemåde, der drilagtigt gør læseren opmærksom på, at bogens historie og personer er konstrueret af fiktion det rene opspind. Et andet fællestræk ved Hallers 90’er-trilogi er, at bøgernes mandlige hovedpersoner er skildret som temmelig usympatiske og uansvarlige personer (det gælder især Ruben i Kærligheden at føle og Thorkild i Det glade vanvid). På dette punkt adskiller bøgerne sig både fra Hallers tidligere ungdomsbøger og fra de fleste andre romaner for unge.
90’ernes store fortællinger
I Brage Kongesøns Saga (1993) og Lille Lucifer (1996) handler det også om identitet, dog på en anden måde og i langt bredere forstand. Ungdomstrilogien kredser om spørgsmålet “Hvem er jeg?”, mens spørgsmålet i Brage Kongesøns Saga og Lille Lucifer snarere er:
“Hvem er vi danskere?”
Begge bøger er en slags Danmarkskrøniker, der fortæller godbidder fra det danske folks historie, sagn og myter. Brage Kongesøns Saga fortæller fra en fjern oldtid, om de nordiske folkestammer, teutonerne og kimbrerne, om deres årelange vandring ned gennem Europa og om deres blodige sammenstød med den romerske hær.
I Lille Lucifer kommer læseren Danmark rundt i selskab med to udvalgte og ikke helt almindelige børn: Liv og Ludvig. I den vidtfavnende fortælling får man et indgående kendskab til såvel dansk geografi som til dansk historie og folkeligt sagnstof.
Et forfatterskab i udvikling
Læser man Bent Hallers første bog (Katamaranen, 1976) og dernæst hans hidtil seneste roman (Lille Lucifer, 1996), så er det overraskende, at to så vidt forskellige bøger er skrevet af den samme person. Den første er skrevet i den hårdkogte socialrealistiske genre, der var på mode i 1970’erne, mens den anden er en fantastisk fortælling, der væver historiske facts og hverdagsagtige hændelser sammen med overnaturlige elementer og eventyrfigurer.
Godt nok er der 20 år og mange bøger imellem Katamaranen og Lille Lucifer men alligevel. Bent Hallers forfatterskab besidder en enorm spændvidde. Nye udtryksformer er til stadighed under udvikling, og Bent Haller er ikke bleg for at stille krav til sin læser.
Samtidig rummer Bent Hallers bøger en række fællestræk. Bestemte temaer og synsmåder går igen i hele forfatterskabet. Et typisk fællestræk ved så forskellige bøger som Katamaranen og Lille Lucifer er eksempelvis, at romanernes unge hovedpersoner er anderledes, utilpassede og på kant med det ‘normale’ og accepterede.
Mange af Bent Hallers bøger er befolkede med rebelske, idealistiske, sære og gale individer, der er vidt forskellige, men har det til fælles: at de (ofte selvvalgt) står uden for fællesskabet, og at de (med vidt forskellige midler og nogle gange forgæves) kæmper for at forandre verden til det bedre.
Det er børnene og de unge, der kæmper mod et umenneskeligt til tider grotesk (voksen)samfund. De skaber forandring og føler kærlighed og omsorg for mennesker og miljø.
Det er børn som Kaja og Lars i Man smider da ikke børn i skraldespanden (1984), der sørger for de svage, når alt andet svigter. Børn og unge spiller i flere af Bent Hallers bøger en art magisk, overjordisk frelserrolle. Det gælder i særlig grad den Jesusagtige barneskikkelse i Neondrengens profeti (1993) og drengen Ludvig, der i Lille Lucifer forvandles til Danmarks skytsengel.
Oplysninger er hentet fra en folder, der uddeles af Høst & Søn. Forlaget har udgivet bogen Vilde Veje om 21 danske forfattere (1995) – her kan man læse mere om Bent Hallers forfatterskab.
Omtalte bøger af Bent Haller
Katamaranen, Borgen 1976
Sabotage, Borgen 1977
Indianeren, Borgen 1978
Fuglekrigen, Borgen 1979
Griseøjet, Borgen 1980
Kaskelotternes sang, Høst & Søn 1981
Fredsaberne, Høst & Søn 1981
Balladen om Janne og Valde, Høst & Søn
Man smider da ikke børn i skraldespanden, Høst & Søn 1984
Hjertebogen, Høst & Søn 1990
Silke en forvandlingshistorie, Høst & Søn 1991
Kærligheden at føle, Høst & Søn 1992
Neondrengens profeti, Høst & Søn 1993
Brage Kongesøns Saga, Høst & Søn 1993
Det glade vanvid, Høst & Søn 1994
Lille Lucifer, Høst & Søn 1996
Halte Idla, Høst & Søn, 1999