(1891-1972)
Hans Bakgaard blev født d. 15. november 1891 i Ydby. Han var den ældste af Christian Nielsen og Anna Sloths 6 børn.
De hørte til de bedre stillede gårdfolk og var ejere af én af sognets største gårde, “Brændgård”, med godt 60 tønder land. Hans Bakgaard var en god sanger og drømte om at blive operasanger, men han gik i faderens spor som landmand.
Han arbejdede et stykke tid ved sin onkel, Poul Sloth, på dennes landbrug på Djursland.
Amerikaner og landmand
Der mødte han spillelærerinden Frk. Pfeffercorn og blev hendes sangelev. Hun indså dog snart, at han skulle have en bedre lærer og sendte ham til København, hvor han fik undervisning af skiftende lærere. Han skrinlagde sit liv som landmand og rejste rundt og gav koncerter i kirker og forsamlingshuse. Men i 1920 tog han til USA for at indfri den store drøm om at blive verdenskendt, han tilbragte 9 år i “Guds eget land”, hvor han også så megen elendighed. Det inspirerede ham til at digte. Under sit USA-ophold skrev han bl.a. digtet “Tåren”.
“Hvis du fælder en tåre alene i kvæld,
og du synes, at dagen ej bragte dig held,
da løft kun dit øje i glæde påny
mod håbet, som dæmrer i morgenens gry.
Som en lægende balsam kan hele et sår,
kan den gryende morgen dig bringe et håb,
hvis i dag du blev skuffet, da husk at påny
det skal dæmre af håbet i morgenens gry.”
Da Hans Bakgaard vendte hjem igen i 1929, ville han forsøge sig som landmand og købte i 1930 hovedgården Stenumgaard mellem Råsted og Vemb i Vestjylland for de penge, han havde tjent i Amerika. Desværre var jorden ikke så god som forventet og en landbrugskrise bidrog til at gården måtte sælges igen i 1934. Derefter slog han sig ned på sin barndomsegn ved Ydby i et lille, stråtækt hus, siden kendt som “Røverreden”. Men han fortsatte som digter og udgav selv egne digtsamlinger og dilettantstykker. I nogle år arrangerede han også hjemstavnskoncerter i Ydby.
Ræven fra Boddum Bæk
Mest kendt er Bakgaard blevet for “Ræven fra Boddum Bæk”, som først udkom som bog, men som i årene 1951-53 blev lavet som film i samarbejde med filmfotografen Knud Elmdahl. Filmen er usædvanlig ved at være en blanding af dokumentarfilm og spillefilm. På den ene side er det en naturfilm og en egnsbeskrivelse, men det er også en film med en handling, der har visse træk fælles med Bakgaards eget liv. Det var Danmarks første spillefilm i farver, men uden lyd.
Hans Bakgaard rejste selv rundt og viste filmen mange steder, og så fortalte han, mens billederne flimrede hen over lærredet. Der er bevaret en lydoptagelse fra én af disse forestillinger, og filmen kan nu ses som video med Hans Bakgaards egne kommentarer.
Kort før sin 80-årsdag blev han hædret med Belønningsmedaljen i Guld med Krone for sit fædrelandskærlige virke. Hans Bakgaard døde d. 29. december 1972 i en alder af 81 år.
I Ydby Plantage står en mindesten med hans relief og ynglingscitat : “Størst er Kærligheden”.
På Heltborg Museum har Hans Bakgaard sin egen mindestue.