(1908-1945)
Martin Jensen blev født d. 5. april 1908 på en lille ejendom i Sundby som søn af Marie og Karl Jensen.
Som barn var Martin meget fantasifuld og elskede eventyrbøger som f.eks. Robin Hood. Da Martin var 10 år, mistede han sin far, og moderen var nu enke med 9 børn. Hun blev gift igen, men det var hende, der holdt sammen på familien, en stor inspirationskilde for Martin. Martin gik i Sundby Skole, derefter kom han ud at tjene, men fik til sidst lov til at læse videre. I første omgang blev det på den nærmeste kostskole, realskolen i Hvidbjerg på Thyholm.
På Birkerød Statsskole tog Martin Jensen studentereksamen i 1930, og i 1933 bestod han 1. del til embedseksamen på Københavns Universitet. Samme år udkom hans første digte “Hjertets Uro” og romanen med “Med Kors over Døren”. Martin træder i 1935 ind i redaktionen af det kommunistiske blad “Unge Garde”. På den tid var det risikabelt at vise sin politiske overbevisning åbent, da nazismen var i fremgang.
Et fornuftsægteskab
I 1937 møder han Manja, der bliver hans kone. Det var et fornuftsægteskab; Manja var litauisk jøde og kunne ikke blive i Danmark, hvis hun ikke var gift dansk. Ægteskabet udviklede sig dog til et varmt venskab. Manja så Martin sidste gang i 1943. Da tyskerne startede deres aktion mod de danske jøder, måtte hun flygte til Sverige.
Martins helbred forringedes, han blev indlagt for en nyrelidelse i julen 44, men fik flere tilbagefald. Martin Jensen døde d. 19. januar 1945, kun 36 år gammel. Hans grav er bevaret på Stagstrup kirkegård.
Romanen “Vestenvind”
Romanen “Vestenvind”, der udkom i 1942, er Martin Jensens kendteste bog. For den fik han “Kollegernes Ærespris”. Den er blevet betegnet som bogen om 30’ernes landboungdom. I 1943 og 1944 udsendte Martin Jensen romanerne “Frihed for Loke” og “Hvad udad Tabes”.
I 1947 blev der rejst en mindsten på “Skelhøj” ved sogneskellet mellem Stagstrup, Skjoldborg og Snedsted. Højen optræder i “Vestenvind”, hvor den er et symbol for det, der rækker ud over hverdagen og sogneskellet.
Se også artiklen “Det åndens vejr” af Svend Sørensen i Historisk Årbog 1989