(1861-1936)
Johan Skjoldborg blev født d. 27. april 1861 i Skippergade i Øsløs. Faderen var husmand og skomager. Slægtsnavnet stammer fra bedstefaderen, der kom fra Skjoldborg.
Hjemmet var fattigt, men ikke et helt almindeligt almuehjem. På trods af en nødtørftig skolegang var faderen en oplyst mand, der gerne ville diskutere med folk. I det gæstfrie hjem kom der folk fra alle samfundslag. Når egnens gårdmænd kom på besøg i skomagerværkstedet, foreholdt skomageren bønderne, hvilket barbari det var at indespærre fattigfolk i fattiggårde. Under disse diskussioner vaktes drengens harme over uretten, og her skabtes det sociale grundlag for den kommende digter.
Fra vogterdreng til bud
Som alle andre børn dengang var Skjoldborg ikke ret gammel, før han måtte gøre sig nyttig. Han startede som vogterdreng, men han gik også ud med skotøj til kunderne eller løb ærinder til Tømmerby-posten, der kørte til Thisted visse dage om ugen.
I Skjoldborgs barndom åbnede der sig to nye beskæftigelsesmuligheder, da man begyndte at dyrke roer og at tilplante Bygholm Vejle. Den opvakte dreng prøvede både at luge roer og plante græs, men begge dele uden større indtjening.
Mere held havde Skjoldborg med handelen. Han blev ægsamler hos købmanden, der gav 4 skilling (8 øre) i fortjeneste på hver snes æg. Han vandrede Hannæs igennem på kryds og tværs og opdagede snart, hvilken kone der lavede de bedste mellemmader.
Den bedste del af Skjoldborgs efterhånden omfattende forretning kom dog til at ligge hos købmand Dige, der drev en omfattende landforretning. Der kom mange norske skuder og lossede træ, og deres skibspapirer skulle klareres på told-kammeret i Thisted. Den hurtige skomagerdreng skulle være klar til at afgå med bud, brev og telegrammer dag og nat. Selv skolen tillod stiltiende, at ban først og fremmest passede sine forretninger. For en tur til Thisted fik han 10 mark, og det var mere end en arbejdsmand kunne tjene om dagen.
En videbegærlig dreng
Johan Skjoldborgs barndom var præget af praktisk og bogligt arbejde. Skolen lå ved siden af hjemmet, så han fik lov til at gå derind et år før den skolepligtige alder. Her åbnede sig en ny verden for den videbegærlige dreng.
I “det bette kammer” mellem lærerens lejlighed og skolestuen kastede de dygtigste elever sig over de bøger, som den gamle lærer havde tigget sammen som et begyndende sognebibliotek. Skjoldborg karakteriserer disse stunder som en vækkelse til bogen. Selve skolearbejdet gik som en leg.
Dårlige fødder
Johan Skjoldborg skulle efter sin konfirmation i 1875 vælge et arbejde. Der var ingen økonomiske muligheder for at gå den boglige vej, så ved lodtrækning blev det afgjort, at han skulle være købmand. Han kom i købmandslære i Nibe, men efter to års forløb måtte han opgive det på grund af dårlige fødder. Nedtrykt rejste han hjem, men han blev snart så rask, at han kunne vikariere som andenlærer i Øsløs.
På aktier
I 1878 lykkedes det for Skjoldborg at blive optaget på Ranum seminarium. Det økonomiske grundlag havde han skaffet sig ved at tegne aktier til 25 og 50 kroner i et treårigt seminaneophold. Beløbet skulle betales tilbage efter endt uddannelse. Som sikkerhed i tilfælde af dødsfald stillede Skjoldborg en livsforsikring på 2000 kr. Aktieselskaber var på mode dengang, så faderen havde med sin ide fundet en genial løsning på et ellers uoverstigeligt problem.
Da Skjoldborg var færdig på seminariet, fik han stilling som hjælpelærer i Kollerup. Han blev der til 1889 og blev berygtet for sin utraditionelle undervisning. Skjoldborg søgte næsten alle ledige embeder, men først i 1889 blev han fastansat som enelærer i Koldmose ved Jammerbugten, hvor han blev til 1901.
Efter tiden i Koldmose opgav Skjoldborg sin lærergerning og helligede sig helt og holdent sin digter- og foredrags-virksomhed. I 1908 købte han et husmandsbrug på halvøen Dynæs i Julsø over for Himmelbjerget. Her oplevede Skjoldborg nogle gode år, men landbrugsmæssigt gik det dårligt, og i 1915 kom ejendommen på tvangsauktion. Tiden på Dynæs huskes for Skjoldborgs store folkemøder, hvor han samlede flere tusinde mennesker.
Æresbolig i Løgstør
Efter tre år i Dragør flyttede han til Løgstør, hvor husmændene skænkede ham en æresbolig. Herfra var der vid udsigt til barndomsegnen på Hannæs. Her boede han til sin død i 1936, når han ikke var på farten. Johan Skjoldborg blev en legendarisk person, hvis festlige glæde forplantede sig til omgivelserne. Han ligger begravet på Løgstør Kirkegård.
Skjoldborg var gift to gange. Som 22-årig giftede han sig med den 26 år ældre lærerinde i Koldmose, Dorthea Nielsen. Hun var en rig personlighed, der havde sin store andel i Skjoldborgs personlige og digteriske udvikling. Selv betegnede han hende som en god kammerat. Hun døde år 1900, og han giftede sig anden gang i 1902 med Louise Abenth.
“I skyggen” udkom i 1893
Allerede i en ung alder drømte Skjoldborg om at blive digter. Da han var midt i tyverne, fik han offentliggjort en lille fortælling, der var inspireret af beretningen om bedstemoderen. I 1893 udsendte Skjoldborg sin første bog “I Skyggen”. Det er en serie småfortællinger fra livets skyggeside. Men først i 1896 brød han afgørende igennem med “En Stridsmand”. Det er historien om en klitbonde, som strider for det fattige udkomme.
Senere kom der mange bøger fra Skjoldborgs hånd. De mest kendte er “Kragehuset’ (1899), “Gyldholm” (1902), “Nye Mænd” (1917) og “Præsten i Løgum” (1921-22). I digtsamlingen “Dynæs Digte” står nogle af Skjoldborgs kendteste digte. Det mest berømte er uden tvivl “Husmandssangen”, som er skrevet allerede i 1897 under et ophold på Statens Lærerhøjskole. (“Når Vinteren rinder i Grøft og i Grav”). Skjoldborg har nedskrevet sine erindringer i “Min Mindebog” I og II (1934-35).
Skjoldborgs arbejdsform var præget af stor grundighed. Han lagde stor vægt på, at hans romaner blev så virkelighedstro som muligt. Han foretog studierejser til Tyskland, Italien og USA. Han var til søs for at studere sømandslivet, og da han skulle skrive “Gyldholm”, var han en tid daglejer på herregården Aakjær. Hans interesse for de fattiges forhold på landet har givet ham tilnavnet “husnændenes digter”.