Christen Kold

(1816-1870)

Christen Kold blev født d. 29. marts 1816 i Strømgade i Thisted.

Efter hans konfirmation i påsken 1830 var det forventet, at han gik i faderens fodspor og blev skomager, men i stedet startede han som omgangslærer i Fårtoft. I de følgende år boede han flere steder.

I november 1851 kunne Kolds første højskole starte i eget hus på Ryslinge Mark på Fyn. Kold havde en yngre søster og Anders Poulsen Dahl som hjælp. I 1884 startede Poulsen Dahl sin egen højskole i Galtrup på Mors.

Christen Kold er Danmarks kendteste skolemand. Han har haft grundlæggende betydning for udviklingen af højskoler, efterskoler og friskoler. Christen Kold blev kun 54 år. Han døde af en mavesygdom d. 6. april 1870 og blev begravet på Dalum kirkegård.

Yderligere oplysninger om Kold:

Christen Kold.
(et hæfte udgivet 1989 af Thisted Museum)

Barndomshjemmet
Christen Kold er Danmarks kendteste skolemand. Han har haft grundlæggende betydning for udviklingen af højskoler, efterskoler og friskoler.
Christen Kold blev født den 29. marts 1816 i Strømgade i Thisted som den ældste i en børneflok på 6. Kolds fødested blev nedrevet i 1933 for at give plads til en teaterbygning, hvorpå der nu er placeret en mindeplade udført af billedhuggeren Henning Wienberg Jensen.
Faderen, Mikkel Christensen Kold, var skomager og efter datidens forhold en oplyst mand, der f.eks. blev tilkaldt som rådgiver i arvesager. Han havde ord for at være meget nøjsom, en egenskab, der gik i arv til sønnen.
Som 50-årig beskrev Kold sit hjem således: “Mine forældre var fra begyndelsen af fattige folk, men arbejdede sig efterhånden op til at blive, hvad man kalder velhavende”. Den sidste bemærkning bekræftes af, at skomager Kold ejede flere jordstykker rundt om i byen.
Efter Christen Kolds egen opfattelse var det imidlertid moderen, der fik størst betydning for hans udvikling. Han betegnede hende som aparte, noget indesluttet, men hjælpsom over for andre i nød. Når børnene var uartige, kunne hun godt give en lussing, men andre gange fortalte hun dem i stedet én af de få historier, hun kunne.
Selv om det var på Fyn, Christen Kold fik sit betydningsfulde virke, så bevarede han livet
igennem tilknytningen til Thisted. En svoger fra Thisted byggede hans sidste højskole, og tre af hans søstre havde ophold hos ham på Fyn. Ja, søsteren Marie fulgte ham som en uvurderlig støtte lige til hans død i 1870.

Thy og Mors
Sammen med 30 andre blev Christen Kold konfirmeret i Thisted Kirke første søndag efter påske 1830. Som det var naturligt dengang, skulle han følge i faderens fodspor som skomager. Men hans evner og interesser gik ikke i den retning, og forældrene opfattede det som en nødløsning, da han den 1. maj 1831 startede som omgangslærer i Fårtoft lidt øst for Thisted.
Efter et halvt år i Fårtoft blev den kun 15-årige skomagerdreng huslærer på gården Kovstrup i Sønderhå i Midtthy, hvor han de næste 3 år underviste proprietærens 3 børn.
Den unge Christen Kold flyttede herefter til nabosognet Snedsted, hvor han i 2 år fulgte undervisningen på seminariet. Her fik mange lærer en grundig uddannelse i årene fra 1812 indtil 1848, da seminariet blev flyttet til Ranum. Øst for den nuværende præstegård i Snedsted er der opstillet en mindesten for seminariet.
Det var ikke den fagligt prægede undervisning, der fik størst betydning for Kold i disse unge, modtagelige år. Det fik derimod mødet med bonden og lægmandsprædikanten Peter Larsen fra Skræppenborg på Fyn. Hans religiøse påvirkning blev så afgørende, at Kold fik en helt ny livsopfattelse. For ham blev Guds kærlighed til menneskene en realitet, der helt fjernede skræmmebillederne af en dømmende Gud. “Jeg har aldrig kendt mage til det liv, den lyst, kraft og drift, der da opstod hos mig”, fortalte han senere.
Kold var efter seminariet huslærer i et år hos præsten i Solbjerg på Mors. Her kom han i myndighedernes søgelys, fordi han sammen kaldte til gudelige møder. Han blev derfor nægtet ansættelse ved Ø. Jølby skole, og allerede som 22-årig måtte han søge nye græsgange.

Fra Sønderjylland til Smyrna
Nye græsgange fandt Christen Kold i marsken i den lille landsby Forballum syd for Ribe. Her begyndte han den 1. maj 1838 som huslærer hos den rige bonde Knud L. Knudsen (farbror til digteren Jacob Knudsen).
To vigtige erfaringer fik Kold i de følgende 3½ år i Forballum. Han gjorde sine første
højskoleforsøg, idet han samlede unge mennesker onsdag aften bl.a. med det formål at skærpe den danske bevidsthed. Desuden kom han til klarhed om den mundtlige fortællings mulighed i undervisningen. Han ville fortælle bibelhistorie og ikke terpe Balles lærebog udenad. Det medførte endnu en konflikt med myndighederne, og han måtte se i øjnene, at han ikke ville kunne få embede i den offentlige skole.
Christen Kold forlod nu lærergerningen og tog med stedets præst på missionsrejse til Tyrkiet. Det blev dog til næsten et års ophold i København, før rejsen kunne påbegyndes. Kold benyttede tiden til at få svendebrev som bogbinder og til at stifte bekendtskab med det grundtvigske miljø i København.
Efter to måneders rejse ankom Christen Kold til Smyrna (Izmir) den 1. december 1842. Han havde imidlertid svært med at indfinde sig med sin underordnede rolle i præstefamilien, og i marts 1844 flyttede han fra familien for at ernære sig som bogbinder. Begyndelsen var uhyre svær, men han endte med at spare penge op.
Hjemrejsen i 1847 startede med skib i Triest i Norditalien; derefter med trækvogn til Danmark …
til fods.

Først oplive…så oplyse!
Efter hjemkomsten fra Tyrkiet gik der 4 år, før Christen Kold fik startet sin første, egentlige højskole. Han besøgte venner i Thy og på Mors og var derefter huslærer hos præsten på Holmsland. Han havde en kort, udramatisk deltagelse i treårskrigen for derefter at vende tilbage til Vestjylland som huslærer i Sdr. Felding.
I Vestjylland stiftede Kold venskab med præsten Vilhelm Birkedal, og i 1849 fulgte Kold ham til hans nye embede som præst i Ryslinge på Fyn. Sammen med Birkedals to børn underviste han 6 andre børn i præstegården.
Kold begyndte straks at holde aftenhøjskole som 10 år tidligere i Forballum, og allerede efter 2 måneder måtte deltagerne deles i to hold. Nu var der kommet mere national begejstring og sammenhold p.g.a. krigen om Sønderjylland og folkestyrets indførelse 5. juni samme år. Det var den offervilje og begejstring, man senere kaldte “ånden fra 48″.
Mens Kold var i Ryslinge forberedte han næste skridt: at få foden under eget bord. I november 1851 kunne Kolds første højskole starte med 10 elever i eget hus på Ryslinge Mark. Kold havde en søster som medhjælp og den 10 år yngre Anders Poulsen Dal, der også var udgået fra Snedsted seminarium. Kold traf ham i Vestjylland, og han blev en uvurderlig støtte i det videre skolearbejde. I 1864 startede Poulsen Dal sin egen højskole i Galtrup på Mors.
For at skaffe penge til skolen måtte Kold rundt i landet hos venner og sympatisører. På
bidragslisten fra København stod Grundtvig øverst med 50 Rbd efterfulgt af sin kone, Marie Toft, med 100 Rbd.
Højskoletiden i Ryslinge blev kun på to vintersæsoner. Allerede i 1852 startede Kold på
opfordring børneskole i Dalby på Fyns nordøstlige del, mens Poulsen Dal holdt skole for børnene i Ryslinge. Skolerne varetog altså nu undervisning af børn og unge, men også af voksne med henblik på senere børneundervisning.
I 1853 samlede Christen Kold sin skolevirksomhed i Dalby, hvor en ny skole blev bygget. Den var beklædt med træ og blev kaldt “Fjællekassen”.
Kolds bondehøjskole havde fremgang i de 9 år, den var i Dalby. men det var børneskolen, der gav det økonomiske fundament. Kolds skole blev en konkurrent til den offentlige skole, og han kom for 3. gang i myndighedernes søgelys. Statsstøtten til skolen var i fare. Den 26. marts 1858 afholdt skolemyndighederne en slags eksamen i børneskolen. Men Kolds undervisning bestod prøven, og statsstøtten kunne udbetales.
Efter nogle år i Dalby besluttede Christen Kold at udvide sin bondehøjskole og få den mere
centralt placeret. Han købte jord på Hjallelse Mark syd for Odense, og november 1862 kunne den nye højskole under navnet Dalum Højskole åbne med 55 elever og 3 lærere. Allerede til april året efter startede Danmarks første højskoleophold for piger.
Den 8. august 1866 giftede Christen Kold sig med én af sine tidligere højskoleelever, den 28 år yngre Ane Kirstine Jacobsen.
En måned efter brylluppet blev Kold bedt om at holde foredrag ved et grundtvigsk vennemøde i København. Talen blev nedstenograferet og er en af de vigtigste kilder til forståelse af Kolds liv.

Kolds betydning
Christen Kold blev kun 54 år. Han døde af en mavesygdom den 6. april 1870 og blev begravet på Dalum Kirkegård den 12. april med deltagelse af 2000 mennesker. Den store tilslutning var et vidnesbyrd om den anseelse, han nød i store dele af den jævne bondebefolkning.
Der er sagt og skrevet meget om Christen Kolds særheder. Men derved glemmer man nemt det væsentlige: at han var en mand, der i udpræget grad var i pagt med strømningerne i sin tid. Hans store indsats var, at han førte disse strømninger ud i handlinger og dermed fik afgørende betydning for udformningen af højskoler, friskoler og efterskoler i Danmark. Han var med andre ord den rigtige mand på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted.
Christen Kold skal forstås ud fra sin tid. Hans baggrund var almuen og dens dybt forankrede skepsis over for de lærde. Kundskab skulle være livets tjener, ikke dets herre.
Med bondestandens frigørelse i 1788 fulgte opbrud af gamle skikke og tænkemåder. I udviklingen mod øget selvstændighed og selvbevidsthed satte Christen Kold opdragelsen i centrum.
Den nationale og politiske frigørelse kom i høj grad til at præge Kold. Men hans mest inderlige og personlige forudsætning var den gudelige vækkelse, der i 1800-tallet kom direkte fra almuen.
Hans pædagogik var en vækkelsespædagogik: vågn op og se, hvad der foregår i din tid – af evig art!

Mindestuen
Den 13. marts 1953 kunne Thisted Amts Tidende meddele, at der var indrettet en mindestue for Christen Kold på Thisted Museum. Det var dog først med åbningen af museets tilbygning d. 1. september 1954, at publikum kunne se Kolds efterladte ting i et selvstændigt rum.
Efter Kirstine Kolds død i 1902 er det uvist, hvor tingene havner. Respekten for Christen Kolds virke har sikkert medvirket til, at familie og venner har værnet om nogle af hans sager.
Da Engelsholm Højskole vest for Vejle brændte i 1952, undgik tingene med nød og næppe at blive flammernes bytte. Den dag i dag bærer nogle af bøgerne endnu præg af røgsværten. Efter branden blev tingene opmagasineret i Århus. Skolekonsulent Toftdahl Møller rejste da over for Kolds familie tanken om at skænke tingene til museet i Thisted. Christen Kolds dattersøn, lærer Johs. Kold Pedersen, Odense, sørgede for, at det blev effektueret. Disse ting udgør nu hovedparten i mindestuen.
I 1965 modtog museet en seng, som nu opbevares på magasin.
Bogskabet er den genstand, hvis oprindelse vi kender bedst. Christen Kold fik skabet i 1868 af enkedronning Caroline Amalie. Skabet var fremstillet af drengene på hendes asylskole. I et ledsagende brev skrev hun bl.a.: “Maatte denne Bogreol benyttes, og maatte De derved stundom skjænke mig en venlig Tanke, som den der med Glæde stedse vil mindes vort Møde i 1866″.

Livet i årstal:

1816 – 29. marts, født i Thisted.
1831 – maj, lærer i Fårtoft.
1831 – november, huslærer i Kovstrup.
1834 – efterår, på Snedsted seminarium.
1835 – vinter, hører Peter Larsen Skræppenborg i Salling.
1836 – november, huslærer i Solbjerg.
1837 – 31. januar, mødet i Solbjerg Præstegård.
1837 – 1. november, vikar i Ø. Jølby skole.
1838 – sidst i januar, ansættes som lærer i Ø. Jølby.
1838 – 1. maj, huslærer: Forballum.
1840 – vinter, “Danske Samfund”, højskoleaftener for voksne i Forballum.
1841 – efterår, bogbinderlærling i København.
1842 – sommer, svendebrev som bogbinder.
1842 – 1. oktober, påbegynder rejsen til Smyrna.
1842 – 1. december, ankomst Smyrna.
1844 – marts, bogbinder i Smyrna.
1847 – april, starter hjemrejsen.
1847 – september, i Thisted.
1847 – 1. november, huslærer på Holmsland.
1848 – forår, soldat, ophold på Fyn.
1848 – efterår, huslærer i Sdr. Felding.
1849 – efterår, huslærer i Ryslinge, højskoleaftener.
1850 – forår, køb af hus i Ryslinge by.
1850 – sommer, påbegyndt husbyggeri på Ryslinge Mark.
1850 – november, værelse på loftet færdigt, højskoleaftener. Om børneskolen.
1851 – november, start af skolen på Ryslinge Mark.
1852 – sommer, lærer på Hindsholm.
1853 – sommer, afrejse fra Ryslinge til Dalby.
1858 – 26. marts, skolesyn i Dalby.
1862 – november, Dalum Højskole starter.
1866 – 8. august, Kold gifter sig.
1866 – 11. september, vennemøde i København, hvor Kold taler.
1870 – 6. april, Kold dør.