(1775-1826)
Malthe Conrad Bruun blev født d. 12. august 1775 i Storegade i Thisted. Her boede han indtil sit 8. år, hvor familien flyttede til gården Ulstrup ved Hundborg. Allerede som 5-årig blev han undervist af den senere domprovst i Viborg, Rasmus Fog. Malthe Conrad Bruun må have været lærenem, han skulle efter sigende allerede i en ung alder have proklameret sit politiske ståsted under et middagsselskab, hvor han skulle have ytret “Hvor ville jeg gerne engang stille mig ved A. P. Heibergs side”. Den liberalt anlagte Heiberg skal dog også spille en senere rolle i hans liv.
Malthe Conrad Bruun var den ældste af en stor flok søskende og da han var fyldt 14 år blev han sendt til København for at tage sin studentereksamen. Den afsluttede han i 1790, oven i købet med udmærkelse, og året efter tog han filosofikum ved universitetet. Han prøvede sig med studier i teologi og jura. Særligt teologien blev opfordret hjemmefra, da faderen havde besættelsesret til præstestillinger i sin egenskab af amtsforvalter. Begge dele blev dog opgivet til fordel for hans skriverier, hvilket var, hvor passionen virkelig lå. I juni 1790 fik han sit første digt udgivet i tidsskriftet “Minerva” og det følgende år udkom hans første digtsamling.
Skriverierne var helt i oplysningstidens ånd og fremmede lighed og broderskab, primært hos fornuftige og forstandige mænd, på samme måde som Malthe Conrad Bruuns forbillede, A. P. Heiberg. Heiberg og andre af den ældre generation af liberale var dog betænkelig ved den blot 19-årige Bruuns frembrus. Som reaktion herpå stak Bruun til dem i sin satiriske udgivelse “Oprørssnuserne”. Dette blev starten på en længere fejde mellem Malthe Conrad Bruun og hans tidligere forbillede, A. P. Heiberg.
Fejden kulminerede i en sag om skuespillet “Dyveke”, hvor Conrad Bruun og Heiberg diskuterede en skuespillers ret til at spille en bestemt rolle i stykket. Herefter blev striden bilagt med hjælp fra liberale åndsfæller, men de to kom aldrig rigtig på god fod med hinanden. Meningsudvekslingen, og særligt Conrad Bruuns ihærdige tilgang, får det bedre borgerskab i København til at presse på for mere kontrol med pressen og bidrager på denne måde til genindførelsen af censuren i 1799.
Dette var dog ikke den eneste gang, hvor Malthe Conrad Bruun kom på tværs af magthaverne. i 1796 udgav han “Aristokraternes Katekismus” som en satirisk kritik rettet mod adelen. Denne fik ham retsforfulgt af det Danske Kancelli. Retten blev dog aldrig sat, da Conrad Bruun forinden flygtede til den svenske ø Veen. Her levede han i forvisning i et år. Begrundelsen for den korte eksil skal findes i bortgangen af udenrigsminister A. P. Bernstoff, til hvem Conrad Bruun skrev en hyldest, der vækkede genklang i befolkningen og Malthe Conrad Bruun kunne atter få lov at vende hjem.
Kort tid efter var den dog gal igen. I 1797 udgiver Bruun tre småskrifter, hvori han kritiserer staten. Dette får ham igen retsforfulgt og sagen udvikler sig til også at inddrage hans tidligere forseelse. Denne gang bliver han dømt til landsforvisning, men er på dette tidspunkt allerede rejst. Malthe Conrad Bruun er igen flygtet til Veen og siden videre til det svenske fastland. Herfra bliver han dog også udvist og flygter videre til Paris, hvor han skal leve resten af sine dage. Bruun har dog lidt til at mindes sin tid i Danmark, nemlig A. P. Heiberg, der også er blevet landsforvist. På trods af deres fælles holdninger og skæbne, forbliver de dog til stadighed på dårlig fod.
Malthe Conrad Bruun når vidt omkring i hans udgivelser, i hans tid i Paris. Da han ankom blev han, ligesom så mange andre, grebet af stemningen fra den franske revolution og begyndte at arbejde for et tidsskrift positivt indstillet overfor Napoleon. Den oprigtige tro på revolutionen er dog tvivlsom, da han efter Napoleons endelige nederlag ved Waterloo i 1815 skifter til et blad, som var erklæret modstander af den nu afsatte kejser.
Udover de politiske kampskrifter, gav opholdet i Paris også anledning til akademiske udgivelser. Det var helt specifik indenfor geografi Malthe Conrad Bruun var aktiv. I årene 1803-07 udgav han sammen med en fransk geograf en fransk verdensgeografi i 16 bind. I 1810 udkom 1. bind hans livsværk “Précis de la Géographie Universelle”. Omkring 1812 tilskrives Malthe Conrad Bruun at have navngivet Oceanien, verdensdelen der huser Australien og de omkring liggende øer i det sydlige Stillehav. I 1821 var han med til at stifte Det Geografiske Selskab i Paris, hvor han sidenhen fortsatte som hovedsekretær. Malthe Conrad Bruun døde i 1826, året før hans landsforvisning blev ophævet.
Se også ”En miskendt thybo” af Elisabeth Birkeland (1982).