Thisted Kirke var d. 7. april 1867 rammen om et usædvanligt bryllup. Den 34-årige herredsfuldmægtig Christian Lomborg fra Thisted blev viet til den 40-årige vækkelsesprædikant Kirsten Marie Larsdatter fra Vendsyssel. Af mange var hun kendt som slet og ret Skov-Kirsten. Navnet skal hun have fået, fordi hendes mors far har været skovfoged.
Brylluppet blev overværet af en stor vennekreds fra nær og fjern. Efter brudens ønske gik de nygifte til Herrens bord i fællesskab med den samlede menighed. Senere på dagen dukkede flere af brudens venner op i hjemmet i Skovgade. På grund af den lange rejse fra Vendsyssel kunne de ikke nå frem til at overvære vielsen i kirken.
De nygifte så hinanden for første gang om bord på damperen til København fire år tidligere. Begge var de på vej til det årlige, grundtvigske vennemøde. Det var Kirstens Larsdatters første vennemøde, hvor hun sluttede et nært venskab med fru Asta Grundtvig.
Ved dette første mød var Chr. Lomborg ledsaget af sin hustru, og de vekslede kun få ord med hinanden. Men for to år siden var Kirsten Larsdatter som flere gange før på Mors, hvor man skattede hendes forkyndelse. Ved den lejlighed fik hun en opfordring til at komme og holde møde hos provst Fibiger i Rosholm præstegård i Harring. I Harring stiftede Kirsten Larsdatter bekendtskab med Christen Kolds søster og svoger, fuldmægtig Lindholms fra Thisted. Hun modtog en indbydelse til at gæste dem på hjemrejsen. Rygtet om hendes besøg var imidlertid gået forud, og ved postvognens ankomst til Thisted var der en hel folkeskare på benene for at se denne særprægede bondepige.
Under de følgende dages samvær lærte Kirsten Larsdatter og Chr. Lomborg hinanden bedre at kende. Lomborgs hustru var død i mellemtiden, og hans mor passede huset for ham og plejede hans lille datter. Dette lykkelige møde gav altså stødet til, at Skov-Kirsten i går gav sit ja i Thisted Kirke.
Kirsten Marie Larsdatter blev født 1827 i Tranget i Tårs sogn. Som fjortenårig kom hun til skade med en arm under kælkning. Armen blev stiv i albuen, og hun kunne ikke længere tage del i det mest slidsomme arbejde. I stedet lærte hun at væve af sin søster. Det stillesiddende arbejde gav hende rig lejlighed til at gruble over tilværelsen.
Det var på den tid, mormonprædikanter drog gennem Vendsyssel. De prædikede om gendåb og Guds straf. De sidste dage var nær, og folk blev opfordret til at udvandre til USA, hvor Joseph Smith havde haft en åbenbaring.
Prædikanterne søgte også at overbevise Kirsten om, at Mormons lære var den eneste rigtige. Men deres forkastelse af barnedåben gjorde hende bange. Hun søgte råd hos sin gamle lærer, der rådede hende til at blive i barnetroen. Efter denne krise kom hun til klarhed i sit Gudsforhold.
Skov-Kirstens gerning som prædikant begyndte en aften i 1851, da hun blev bedt om at besøg nabogården, fordi manden lå for døden. Til sin overraskelse mødte hun ikke blot familien, men mange naboer var til stede i stuen, hvor den syge mand lå. Hun havde aldrig talt for en større forsamling, og først da lyset blev slukket, lod hun sig overtale til at sige noget. Lidt famlende begyndte hun, men snart stod det klart for folk, at hun var i besiddelse af en usædvanlig kraft.
Efter denne søndag aften spredtes rygtet om den usædvanlige pige, og der har siden været bud efter hende mange steder fra. Et højdepunkt da var det, da Grundtvig præsenterede hende for enkedronning Caroline Amalie med ordene: “Ja, denne lille pige har visselig gjort, hvad hun har formået til Guds riges fremme.”
Uddrag af artikel i Thisted Posten af Svend Sørensen