(1928-
I 1928 kom Poul Andersen til verden i Koldby, hvor hans far var dyrlæge 1918-33.
I de følgende år (1933-46) var faderen dyrlæge i Bedsted, så Pouls barndomserindringer knytter sig især hertil. Allerede i 6-7 års alderen blev han grebet af fodboldfeberen i Bedsted, der på den tid var en rigtig fodboldby med 8-900 indbyggere. Skomager Nielsen (Peter Nielsen) var dengang træner for drengene.
I årene 1935-39 gik Poul i Bedsted skole, og august 1939 startede han i første mellem på Hurup Realskole. Efter realeksamen begyndte Poul Andersen i 1944 på Vestjysk Gymnasium i Tarm. I sæsonerne 1945 og 46 spillede han på Tarms førstehold.
Forældrene afhændede i 1946 villa og dyrlægepraksis i Bedsted og flyttede til Fredensborg i Nordsjælland. Poul Andersen stoppede derfor på gymnasiet i Tarm og startede forfra på et toårigt studenterkursus i København. I starten boede han hos forældrene og kom til at spille for Fredensborg
I slutningen af 1946 flyttede Poul Andersen til Østerbro i København og kom til at bo i nærheden af sin “drømmeklub” B 93, hvor han startede med at spille i januar 1947. Efter et par kampe på 2.- og 3.-holdet debuterede han i maj måned på 1.-holdet. Herefter blev han aldrig sat af førsteholdet i de år, han spillede for klubben.
Allerede i 1948 kom diverse udtagelser til udvalgte hold. Desuden spillede Poul Andersen på ungdomslandsholdet mod Sverige i Københavns Idrætspark. Han spillede centerhalf, stopper, en plads han med enkelte undtagelser altid senere har spillet. De olympiske Lege i London i 1948 gik imidlertid hans næse forbi. Han blev udtaget til en bruttotrup på 25 spillere, men kom derefter blandt de tre, der måtte blive hjemme og “holde sig klar”. I stedet for at rejse til London tog Poul Andersen til Bedsted, hvor 950 tilskuere så ham være med til at tabe til et velspillende mesterrækkehold fra Thisted.
I perioden 1947-54 spillede Poul Andersen for B 93. Det blev til kampe for B-landsholdet, militærlandsholdet og pressens hold. Debuten på A-landsholdet fandt sted i 1952 under De olympiske Lege i Finland. Den første kamp blev spillet den 15. juli i Tammerfors mod Grækenland, som blev slået 2-1. Danmark vandt den næste kamp 2-0 over Polen, men tabte derefter 5-3 til Jugoslavien i Helsingfors.
Da Poul Andersen i 1954 havde afsluttet sin uddannelse som civiløkonom ved Handelshøjskolen i København, forlod han B 93 et par år. I sæsonerne 1954/55 og 1955/56 spillede han for den schweiziske klub Grenchen eller Granges. Han havde fået tilbudt en særdeles vellønnet stilling i et urfirma. På den måde kunne han bevare sin amatørstatus og komme til at spille for B 93 igen.
Hjemme i Danmark var B 93 rykket ned i 2. division, da Poul Andersen vendte tilbage til klubben, men holdet vandt turneringen i 1958 og rykkede igen op i den bedste række. Efter hjemkomsten stod landsholdspladsen og ventede på ham, og det blev til fem landskampe i 1957, der blev den sidste landskampsæson. I alt blev det til 16 A-landskampe, heraf de 9 som anfører, og dengangblev der ikke spillet så mange landskampe som nu.
Poul Andersen sluttede med førsteholdsfodbold med udgangen af 1959, og da var han nået op på 202 kampe for B 93. Kampene var spillet med fuld tid – moderne foreteelser som indskiftninger var ukendt dengang. Så sent som i 1995 spillede han for stjerneholdet i Klitmøller.
Uddrag fra artikel af Svend Sørensen i Historisk Årbog 1997