I Thy havde de store gårde indtil slutningen af 1800-tallet store græsarealer. Her gik studene og blev fede, inden de blev solgt til markeder i det nordtyske område. Hvor der var græs, skulle der ikke pløjes og sås.
Derfor havde de almindelige bønder ikke så meget tvangsarbejde (hoveri) på de store herregårde, som det var tilfældet på Sjælland.
Bønderne i Thy var derfor ret selvstændige.