Tandrup

Tandrup er den største gård i Thy. Her har levet mennesker og dyr lige så længe, som den danske historie eksisterer.

Oldtidens bopladser har været her, det bekræfter talrige fund på stedet. De første thyboer har kunnet bruge vandet her fra søen, der næsten ligner en flod eller kanal.

Den smukke hovedbygning, der siges at være opført 1825, men dog i det væsentlige synes at være nogle årtier ældre, består af et trefløjet anlæg, hvis sidefløje er vendt bort fra avlsgården ud mod Ovesø. 1769 bestod bygningen af bindingsværk og grundmur. Bygningen er ændret en del omkring 1850.

En af Tandrups ejere, Niels Lykke, ligger sammen med hustruen Karine Gyldenstjerne og en 4-årig søn begravet i Bedsted Kirke i koret, ligstenen viser en ridder i fuld udrustning. Der findes også et minde om sønnen Jacob Lykke i Bedsted Kirke, da han i 1609 skænkede kirkens smukke prædikestol.

Franz Rantzau overtog i 1638 gården efter sin far, og han bortforpagtede Tandrup til Chr. Nielsen Koustrup, der var provstiskriver. Også over ham findes en mindesten i Bedsted Kirke dateret 1669.

En kort overgang havde Tandrup sin egn retskreds (birk). Der findes tingbog fra 1740’erne. En slem kvægsygdom ramte 1748 Thy. På Tandrup døde 64 kreaturer, men fæstebønderne under gården ramtes også hårdt, de mistede i alt 176 kreaturer.

Det fortælles, at Klingenberg i 1760’erne lod opføre nye bygninger i bindingsværk med mursten. Han døde 1771 og er begravet i Bedsted Kirke, hvor en blyplade med inskription vidner om, at han var en sand menneskeven, der gjorde meget godt. 1799 sælges Tandrup til Niels Willemoes, der var farbror til søhelten Peter Willemoes. I begyndelsen af 1800-tallet er der 200 kreaturer, 12 heste og 100 får på Tandrup.

På grund af hoveriet er hestebestanden ikke særlig stor, fordi hovbønderne selv møder med deres egne heste og plove. I denne periode (1796) beskrives efter nøje opmåling i en hoveriforening imellem ejeren og hans bønder: Tandrup hjemmarker: 223 tdr. land – udmarken: 153 tdr. land.

I 1848 blev Tandrup overtaget af Hans Ditlev Lützhøft, der straks begyndte ombygning af ladegården, også kostalden blev ombygget. 1850 er der bygget nyt sønderhus, indrettet til bl. a. vognremise, folkeværelser, hestestald, fåresti m.m. 1854 bygges der også til hovedbygningen. Der fortælles, at det er Lützhøfterne, der har anlagt den smukke have og park. Dog har der antageligt været både have og park før Lützhøfternes tid, da der i 1700-tallet boede en gartner (podemester) på gården.

1858 overtog sønnen Jes Eske Lützhøft Tandrup ved faderens død. Han døde 1876, og hustruen Anna Lützhøft drev gården videre til 1892, da sønnen Hans Henrik Ditlev Lützhøft købte Tandrup af sin mor. Han var ejer af gården i 54 år og betegnes som en stout mand. 1946 overtog sønnen Folmer Chr. Eske Lützhøft gården, og han overlod den til sønnen Preben Lützhøft i 1956. Han drev den indtil 1983, da gården blev købt af Hans Chr. Lilleøre.

 Ejere:

 1386 – Peder Nielsen  (Bild)

1396 – Peder Høg

1413 – Niels Eriksen (Banner)

1424 – Lage Rød

1439 – Bo Høg

1479 – Niels Krabbe

ca.1520 – Eiler Lykke

e.1575 – Jacob Lykke

ca.1625-Christoffer Gersdorf

1630 – 1638-Johan Ranzau

1638 – 1660-Frantz Ranzau

1660 – 1688-Helle Urne

1688 – 1726-Elisabeth Sophie Ranzau

1726 – 1736-Christian Leth

1736 – Marie Charlotte Amalie Giedde

     -    1771-Poul von Klingenberg

1771 – 1799 Peder Jørgensen

1799 – 1817-Niels Willemoes

1817 – 1847-Poul Tøfting

1847    Dennes arvinger

       1848-N.Breinholt m.fl.

1848 – 1858-Hans Ditlev Lützhøft

1858 – 1876-Jes Eske Christian Lütshøft

1876 – 1892-Anna augusta Lütshøft

1892 – 1946-Hans Hendrik Ditlev Lütshøft

1946 – 1954-Folmer Christian Lütshøft

1954 – 1983-Hans Christian Preben Lütshøft

1983–Hans Christian Lilleøre