A-G

Agger, Arup, Bedsted, Boddum, Gettrup og Grurup kirke

AGGER KIRKE. Refs herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Kirken er opført af gule mursten i 1838, da en tidligere kirke var blevet opslugt af havet. Kirken er hvidtet, med våbenhus for vestgavlen og omgivet af en næsten græsklædt kirkegård. Langhuset har i hver side fire rundbuede vinduer, og døren i våbenhuset under Frederik VIs navnetræk og årstallet 1838 er ligeledes rundbuet. Over langhusets vestgavl er der en korsprydet klokkekam. Det indre har bjælkeloft.

Inventar

En del inventar fra forgængeren er bevaret. Altertavlen er et maleri, Kristus og Peter på søen, udført af fru Mulvad, Vestervig, og opsat 1880. (Den afløste en nu forsvundet tavle, malet og skænket af fru Lucie Ingemann, Peters fiskedræt fra 1841). Over tavlen sidder en firkantet himmel fra omkring 1600. Alterkalk fra omkring 1500 på sekstunget fod. En anden sengotisk kalk, ligeledes fra omkring 1500, er nu i Nationalmuseet. Stager fra omkring 1625 med krave over foden. Alterskranken er fra opførelsestiden, 1838.

Den romanske granitfont er en variant af Thybo-typen; dens bægerblade afviger noget fra normen. Sydtysk fad, omkring 1575, med Bebudelsen og senere graverede initialer C B M L D. Det skal efter traditionen stamme fra Vestervig kirke. Krucifiksfigur fra omkring 1500 på nyere kors. Prædikestolen er et snedkerarbejde fra omkring 1600-25, der minder noget om prædikestolen i Thisted. Dens himmel er vistnok samtidig og ligner alterbaldakinen.

Stoleværket er ganske enkelt, fra 1838. En seksarmet lysekrone fra 1700-tallet, vistnok polsk arbejde, har indskrifter »Karen A. K. Kierkegaard 1884-1906«. En skibsmodel, orlogsbrigg, »Caroline« er skænket 1841. Klokken er støbt 1720 af Friederich Holtzmann, København.

Gravsten

Ved kirkegårdens mur står der 15 små, utilhuggede granitsten med indhuggede initialer eller navne og årstal fra 1800-tallet, primitive gravsten. Et smukt, kisteformet gravtræ er forsvundet, men kendes fra er tegning.

Den gamle kirke

Den tidligere kirke, der lå på en brink syd for Vester Agger by, var vist nok en gotisk bygning af munkesten og havsten med blytag på koret og stråtag på skibet. 1695 lå den kun 1000 alen fra havet, 1760 knap 100. Ved stormfloden februar 1825 nåede havet kirkegården, og 1832 måtte man opgive kirken, der i januar 1839 forsvandt i bølgerne. Muligvis har også den gotiske bygning haft en ældre forgænger – det kan der romanske font i den nuværende kirke tyde på.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 667-74.

ARUP KIRKE. Vester Han herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Fra Limfjordens største bredning ser man i horisonten Arup kirkes kridhvide tårn. Den smukke kirke, som i middelalderen var viet Skt. Morten, består af romansk kor og skib, sengotisk, stærkt ombygget tårn og nymodens våbenhus mod syd.

Den romanske bygning er opført af granitkvadre, og begge de oprindelige døre er bevaret, den mod syd i brug, den mod nord tilmuret. Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret uændret, men der spores rester af alle tre korvinduer, og det mod øst er genåbnet.

De romanske kvadermure er usædvanlig rige på stenhuggerfelter og indristede figurer, bl. a. hammerkors, fugle og ornamenter. I det indre, der har bjælkelofter, står den runde korbue med skråkantsokkel og forskelligt profilerede kragbånd. Af det sengotiske tårn er der efter ombygningen 1924 (arkitekt E. Packness) kun ubetydelige rester bevaret, idet man da fornyede det meste af murværket, således at også gavlenes kamtakker og vestgavlens smukke højblændinger blev ofret. Våbenhuset er ligeledes stærkt fornyet, men stammer vist fra 1839. Det tidligere våbenhus af bindingsværk var fra 1691.

Inventar

Det romanske alterbord af granitkvadre med en stor stenplade, hvori der er en helgengrav. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra omkring 1580-90. Af den oprindelige bemaling er bevaret figurer på fløjenes ydersider (Kristus med verdenskuglen og Troen), mens den øvrige staffering og malerierne af Nadveren, Moses og Kristus er udført 1707 af Chr. Pedersen Lyngbye. En alterhimmel fra omkring 1600 er hensat i tårnrummet. Kalken er et smukt arbejde fra 1505 med latinsk indskrift (Skt. Mortens kirke i Arups kalk).

Romansk granitfont med nedadvendte liljer på kummen og hammerkors på foden. Prædikestol 1593 med naivt skårne evangelisttegn i felterne og noget yngre kvadratisk himmel. Stoleværk omkring 1625 med glatte trekantgavle. Slank klokke fra omkring 1300.

Kirken blev d. 3. april 1841 ramt af jordskælv, og tårnet slog revner. Der var bryllup i kirken, da rystelserne fandt sted. Bryllupsgæster styrtede ud af kirken, men brudeparret og præsten gennemførte vielsen.

Gravsten

Gravsted over gårdejer og foregangsmand Christen Jørgensen (1803-81)

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 208-15.

BEDSTED. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Højt og frit på en bakke ligger den blytækte kirke, der består af en genrejst, romansk apsis, romansk kor og skib, sengotisk tårn mod vest og forholdsvis nyt våbenhus mod syd. Den anselige romanske bygning er opført af veltilhuggede granitkvadre. Norddøren er tilmuret og delvis ødelagt. Murværket er stærkt omsat, og kun et vindue i skibets sydmur står som niche; de øvrige er forsvundet, men adskillige kvadre og nogle overliggere er dog i behold.

Apsis (kor-rundingen) blev genopført 1924 på de oprindelige syldsten og med genanvendelse af en del krumhuggede kvadre, der dels sad i korets østgavl, dels var ført til herregården Tandrup som brosten. I sengotisk tid fik koret et ottedelt hvælv, og korbuen blev udvidet. Skibet har beholdt sit bjælkeloft. Ligeledes sengotisk er det temmelig smalle og snævre tårn, hvis krydshvælvede underrum har spidsbue mod skibet. Hele det ydre med glatte gavle i øst-vest er i ny tid skalmuret med små røde mursten. Våbenhuset er vistnok ombygget fra grunden kort før 1880, og årstallet 1687 er overført fra dets forgænger. Bygningen blev gennemgribende istandsat 1924-25 ved arkitekt H. Paludan.

Korhvælvet fik omkring 1575 en kalkmalet dekoration med en stor bladroset, omgivet af 32 adelsvåben.

Inventar

Alterbordet er muret af gule munkesten, og pladen er af romanske kvadre, hvoraf én har helgengrav, der endnu rummer en relikviekapsel med en bensplint svøbt i silketøj. Altertavlen er en ret pompøs opbygning med malet årstal 1638. Den er delt at fire svære søjler og har udskårne fremstillinger: i midtfeltet Nadveren, i topstykket Korsfæstelsen. En staffering fra 1710 af A. Gundahl blev fremdraget 1925. Forneden er der våben og initialer for Elisabeth Sophie Rantzau, Tandrup, og hendes to ægtefæller Erasmus Casimir v. Bassen og Hans Eifler. Alterkalken i barokform er fra 1670 med initialer for Chr. Nielsen, Tandrup, og hans to hustruer. Alterkrucifikset at drevet sølv med de to røvere fra omkring 1650-1700 har før siddet på en messehagel. Alterstagerne fra 1673 har kraftig fodprofil og spinkelt skaft. De er givet at Samuel Christensøn, København, for hans »kieristes Maren Madsdatters begrafvelse«.

Den romanske granitfont er en variant af den gængse Thybo-type, og fadet er af sydtysk tilvirkning, omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen og senere graverede bogstaver: HAG KPDS. Over fonten hænger der en fontehimmel fra omkring 1700 med Kristi dåb. Prædikestolen er af Ålborg-type fra 1609 med fremspringende karnap. I portalfelterne er der meget naive relieffer og våben for Jakob Lykke og Sophie Rud.

Stoleværket er nyt, bortset fra et par stader med gavle fra omkring 1600-50. På dørfløjen til våbenhuset er genanvendt de gamle beslag fra 1652 og 1707. Der er under loftet en lysekrone fra omkring 1700. Den store klokke er støbt 1615 af Berent Bodeman, Lybæk, den anden er fra 1833, af I. C. & H. Gamst.

Gravsten

I skibets vestgavl sidder der en romansk gravsten af granit med processionskors, og en lignende er indmuret i våbenhusets sydmur. I koret sidder der en smuk figursten i fra omkring 1600 over Niels Lykke, død 1575, og Karine Gyldenstierne. På tårnets sydvæg er der en gravsten over forpagter Chr. Nielsøn Kovstrup, død 1669, og to hustruer, og på skibets en sten, opsat som mindeplade over matrone Maren Samuel Christians, død 1673. Under koret har der været begravelse for Niels Lykke, og tårnrummet er stadig indrettet som gravkapel med smedejerns fløjdøre fra 1773. Der er i kapellet kun én kiste med liget af major Povel von Klingenberg til Wolstrup, Tandrup og Koustrup, død 1771.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 556-70.

BODUM. Refs herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Umiddelbart ved bredden af Limfjords-vigen Doverkil, på den bratte kystskrænt ligger Bodum kirke, der er en blytækt romansk granitkvaderbygning. Den består af kor og skib med våbenhus mod vest fra 1880-81, hvor der tidligere har stået et tårn. Murværket er i tidens løb omsat så meget, at ingen af de oprindelige vinduer ses udvendig; kun korets østvindue er bevaret som indvendig niche. Begge de gamle døre er tilmuret, og indgangen er nu i vest. I en af sokkelkvadrene på skibets nordside er der indhugget et ejendommeligt tavlemønster.

Indvendig er alle væggene klædt med kvadre, og triumfmuren er velbevaret med rund korbue, der har profilerede sokler og kragsten. Både kor og skib har bjælkelofter. Våbenhuset vest for skibet er en ganske enkel skifertækt bygning, som står hvidkalket, medens det romanske murværk er ukalket med undtagelse af striber under taget og omkring de nyere vinduer. Nord for våbenhuset ligger der tre romanske vindueskvadre, hvoraf de to vistnok har dannet et cirkelvindue, og på den ene af dem er der to menneskehoveder i relief. De stammer vistnok fra Bodum Bisgård.

På triumfmuren har der tidligere været kalkmalede våben fra 1701 for Holger Thott (død 1695) og Helvig Rosenkrantz, Bodum Bisgaard.

Inventar

Alterbordet består af et renæssancepanel fra omkring 1600, og altertavlen er et firsøjlet snedkerarbejde fra omkring 1590 med tre trekantede topstykker. Nadverordene i sidefelterne er de oprindelige, medens storfeltets korsfæstelsesmaleri er signeret Jens Jensen Thrane, 1701. Kalk fra slutningen af 1600-tallet. Alterstagerne er skænket 1625 af »hr. Christen i Bodum oc hans hustru«. Et smukt, romansk alterkrucifiks fra midten af 1200-tallet er nu i Nationalmuseet.

Den romanske granitfont er en variant af Thybo-typen, og dåbsfadet er nyt. Der er et godt lille korbuekrucifiks fra omkring 1375 på spinkelt korstræ med evangelistfelter. Prædikestolen med malet årstal 1584 med portalfelter og samtidig himmel, nystafferet 1925 ved H. Munk. Stoleværket er fra 1878 og orgelet fra 1955. Et lampetskjold er fra tiden omkring 1700, og en pengeblok fra 1811. Klokken af støbestål fra Bochum er fra 1871.

Gravsten

Der er to gamle gravsten: 1) over sognepræst og provst Christen Jensøn Morsing (sammenlign alterstagerne), død 1625, og hustru Karen Nielsdatter, død samme år; 2) sognepræst Claus Christensøn Morsing, død 1652, og hustru Kiersten Pedersdatter med livligt relief (Kristus som verdensdommer) og borgerlige våben.

Under arbejder i kirken fandt man i 1880 under kirkens gulv 1070 mønter, den yngste fra 1626. Penge er sandsynligvis skjult under kejserkrigen.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 693-700.

GETTRUP. Refs herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Kirken er en romansk granitkvaderbygning bestående af apsis, et meget skævt udstukket kor samt skib. Hertil føjedes i sengotisk tid et tårn, der blev nedrevet omkring 1820 og skal have været det højeste i Thy; 1940 genrejstes tårnet, og et våbenhus tilføjedes i syd (arkitekt Jens Foged). Af oprindelige vinduer er kun korets nordvindue bevaret.

I det indre, hvor murene står i rå kamp, er korbuen bevaret med forskelligt profilerede kragbånd, mens apsisbuen er delvis ommuret i gotisk tid, samtidig med at apsishvælvet blev fornyet i munkesten. Kor og skib har bjælkelofter. Det ny tårn, hvis underrum er hvælvet, har adgang til skibet gennem det gotiske tårns velbevarede rundbue. Efter omkring 1820 hang klokken i en tømret klokkestabel foran vestgavlen. Korets og skibets to sydvinduer er fladrundbuede, fra 1700-tallet og 1800-tallet. Skibets to nyromanske nordvinduer er fra 1848. Apsidens østvindue er nu retkantet udvendig. De romanske dele står med blanke kvadre og kalkstriber om vinduer. Tårn og våbenhus er hvidkalkede. Alle tagværker er teglhængt.

Inventar

Romansk alterbord med granitkvadre, stående i apsisbuen; i pladen er der en helgengrav, med blyæske indeholdende relikvier, som skal være af Skt. Gertrud. Bordet dækkes af panel fra slutningen af 1500-talle. Altertavlen fra omkring 1600. Malerier på lærred (Jesu dåb flankeret af knælende engle, signeret Søren Sørensen 1921) dækker malerier på trægrund: Nadveren, Gethsemane og Kristus på korset, malet omkring 1850-60, sikkert af en af brødrene Gjørup. Den er istandsat 1922, delvis nymalet 1928 og 1955. Kalk og disk 1719, af Mikkel Jensen, Ålborg. Sengotiske alterstager på tre siddende løver. Et »hjemmegjort« røgelsekar af kobberplader er i Thisted Museum.

Romansk granit døbefont, særtype med indristede symboler på kummen (spydspidser, forskellige slags kors). Nederlandsk dåbsfad omkring 1650 af messing. Smuk dåbskande af tin 1844, stemplet Bunch. Korbuekrucifiks fra omkring 1400; korset har mistet sine randskiver og evangelistfelter. Prædikestol med malet årstal 1617 og »RPW«, karnaptype med seks fag, i hvis arkader malerier fra 1870 har erstattet »Tålmodighed«, »Tro« og de fire evangelister. Den oprindelige staffering er fremdraget 1940. Nyt stoleværk. Orgel omkring 1900. Tre lysekroner fra 1924. Pengeblok fra 1700-tallet. En støbestålsklokke afløste 1912 en revnet klokke, der var støbt af Svend Andersen.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 718-26.

GRURUP. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

På en lille højning ligger den lille, kullede kirke, der består af romansk kor og skib med et våbenhus fra 1936 ved sydsiden. Den beskedne romanske bygning er opført af granitkvadre. Murværket er i tidens løb omsat en del, så den eneste af de oprindelige enkeltheder er den tilmurede syddør. Syddøren er udvidet betydeligt. Fra de gamle vinduer er enkelte kvadre genanvendt, bl. a. i korets vinduer. Den oprindelige korbue er udvidet og omdannet i sengotisk tid, således at den nu er spids.

Det ses af kirkens regnskaber, at der tidligere har været et formodentlig sengotisk tårn, der gentagne gange måtte repareres, men til sidst, vist midt i 1700-tallet måtte nedrives. Ved korets østgavl står der et par klokkepiller, vistnok fra 1866. Indvendig har både kor og skib flade bjælkelofter. I forbindelse med en hovedistandsættelse 1936 ved arkitekt Jens Foged blev våbenhuset, der var bygget 1866 og ændret 1884, helt fornyet og flyttet et stykke mod vest.

I korbuen er der kalkmalede dekorationer fra omkring 1575.

Inventar

Alterbordet er ommuret i sengotisk tid af kampesten og munkesten, dog med anvendelse af en del kvadre fra det romanske alterbord. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra omkring 1600, malet 1711 af Thøger Thrane med Korsfæstelsen i midtskabet og nadverordene i fløjene. Et topstykke med Opstandelsen er ophængt i kirken. Kalken er fra 1661 med nyt bæger. Stagerne er vist fra midten af 1500-tallet, men stærkt fornyet.

Den romanske granitfont er af den gængse Thybo-type med forholdsvis nyt, glat messingfad. Prædikestolen er et såre enkelt snitværk fra slutningen af 1500-tallet med evangelistmalerier af Thøger Thrane fra 1711. En smuk dørlås fra kirken med Chr. 5.’s monogram og årstallet 1695 er i Thisted Museum. En lysekrone af messing er forfærdiget af Peder Meilstrup i Randers 1805, der 1800 eller 1801 også havde leveret en klokke. Den nuværende er af støbestål fra Bochum 1872 eller 1873. På loftet står der en ligbåre fra 1800.

Gravsten

Højt i skibets vestgavl er der indmuret en romansk gravsten af granit med processionskors, på hvis arme der sidder fugle.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 571-76.

Op