Ha-Hi

Hansted, Harring, Hassing, Helligsø, Heltborg og Hillerslev kirke

HANSTED. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Højt på den imponerende klint over Vesterhavet har den lille kullede Hansted kirke haget sig fast. Den består af romansk kor og skib med våbenhus mod nord fra 1800-tallet. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en nu næsten jorddækket sokkel. Norddøren er i brug, mens syddøren er helt forsvundet. Af oprindelige vinduer er bevaret ét i korets nordmur, mens et vindue mod øst i skibets nordvæg kun skimtes under pudsen. På en kvader i sydmuren er indristet en primitiv fremstilling af et énmastet skib, og på syddørens plads er der indsat en kvader med indhugget bue.

I det indre, der har bjælkelofter, i koret bræddeklædt, står den smukt formede, runde korbue med profilerede kragsten. Begge gavlene er helt ommurede i ny tid, vestgavlen 1862 (jerncifre), korgavlen vist omkring 1930.

Inventar

Det romanske alterbord af granitkvadre har em stor stemplade. Det dækkes af panel fra 1850-erne med kopier af Rafaels engle. Altertavlen fra omkring 1590 er af lutheransk fløjtype med topstykke fra 1850-erne og maleri, Korsfæstelsen 1855, af H. J. Wørmer, der var Hanstholm Fyrs første fyrmester. Tavlen stammer vistnok oprindelig fra Sjørring kirke og kom hertil 1650. Fra et sengotisk sidealter stammer et smukt mandshoved fra omkring 1500 med afskåret isse, sikkert forestillende Skt. Dionysius. Kalk fra 1862. Stager af sengotisk type.

Romansk granitfont, Thybo-type, men med to løver på kummen. Prædikestolen har dele fra renæssancen, men er gennemgribende fornyet omkring 1862. I fyldingerne er der malerier på pap efter Thorvaldsens apostle på landskabelig baggrund, malet af H. J. Wørmer. Degnestol omkring 1600 med renæssancepanel. Klokken er fra 1793 af D. C. Herbst og hænger i en muret galge ved østgavlen. Tidligere stod klokkehuset på en flad oldtidshøj på kirkegården.

Inden for indgangsdøren står en velbevaret ”fattigblok” fra omkring 1800. Kirkeskibet ”Haabet af Hanstholm” blev restaureret 1971.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 233-38.

HARRING. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Temmelig ensomt i det lille sogns spredte bebyggelse ligger den lille kirke, der består af romansk kor og skib med et våbenhus fra 1883 ved nordsiden. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Norddøren er endnu i brug, medens syddøren er tilmuret og kun spores ganske svagt. Korets rundbuede østvindue ses som indvendig niche, og mod nord er der et tilmuret rundbuevindue med overligger, men uden sålbænk.

I det indre, der har bjælkelofter, står den lille korbue overpudset med undtagelse af de profilerede kragsten. Korbuen er omsat 1687 og blev herved en smule tilspidset. Våbenhuset er bygget 1883 af små mursten og med døre både i øst og vest (af hensyn til blæsten). Over skibets vestgavl er der 1885 rejst en klokkekam. De nu værende vinduer har trækarme.

Inventar

Det kvadermurede alterbord, der står umiddelbart op mod korvæggen har foroven tre skifter munkesten, og det dækkes af et panel fra 1936. Altertavlen er af lutheransk fløjtype, omkring 1590, men i midtfeltet er 1695 indsat snitværk af Salomon Christensen. Foroven to ældre relieffer, Korsnedtagelsen og Opstandelsen, fra omkring 1625. – Alterkalken er fra slutningen af 1600-tallet med bæger fra 1773, givet af kammerråd Niels Aars, Øland. Et par høje renæssancestager er givet 1621 af Hans Søfrensøn og Anna Pedersdatter i Roesholm.

Den romanske granitfont er en variant af Thybo-typen med firkløverformet kumme, og dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Den udskårne prædikestol fra 1627 har drejede søjler på de spidse hjørner og portalfelter med ganske gode evangelistmalerier. Den er givet af præsten Hans Seffrensøn og Anna Pedersdatter (sammenlign stagerne). Stoleværket er fornyet, og der er kun bevaret et indgangspanel fra 1600-tallet. En sengotisk lysekrone er nu i Nationalmuseet. Klokken er støbt af Anker Heegaard, Frederiksværk. Den tidligere fra 1432 var af Petrus de Randrusia.

Gravsten

I våbenhuset er der en gravsten over Christen Bodssen, død 1579 på Øland; ved skibets vestvæg en over præsten Hans Sørensen, død 1648, og Anna, datter af Peder Andersen, død 1652. I våbenhuset desuden gravsten over sognepræst Sofren Hansen, død 1663, og ved skibets vestgavl over Mette Elisabeth Stigaard, død 1818. Under koret er der nu lukket gravkælder.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 495-503.

HASSING. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den blytækte kirke, der har været fjerdingskirke, består af romansk kor og skib med våbenhus fra 1901 ved nordsiden. Den romanske bygning er af granitkvadre på sokkel. Af oprindelige enkeltheder ses skibets syddør, hvis tærskelsten er bevaret, mens norddøren endnu er i brug. I koret er der to romanske rundbuevinduer, og lavt på sydsiden sidder der et cirkulært spedalskhedsvindue, hvis overligger er prydet med et palmetornament, der sandsynligvis er udført af en mester, der også har været virksom ved kirken i Sennels. I det indre, som har bjælkelofter, står den snævre korbue. Over vestgavlen blev der 1896 opført en klokkekam, og det enkle våbenhus er bygget 1901 med F. Uldall som arkitekt.

Inventar

På det romanske alterbord, der er bygget af granitkvadre, men flere gange omsat, står en udskåren altertavle i renæssance fra 1598, opbygget i to etager. Den er ændret noget omkring 1650. I stor- og topfelt sidder der nye kopier efter Mogens Christian Thrane, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Det tidligere maleri var udført 1869 af I. Gjørup og forestillede Kristus på korset. Kalken er skænket 1598 af Jens Laursen i Abildgård. Renæssancestager fra 1616.

Romansk granitfont med firkløverformet kumme. Prædikestolen fra begyndelsen af 1600-tallet har felter med malerier, scener fra Jesu historie, fremdraget og restaureret 1940. Prædikestolens himmel er opsat 1918. Klokken er omstøbt 1896 hos Frichs Efterfølgere, Århus, af en ældre fra 1826.

Gravsten

I våbenhuset er indsat en gravsten over sognepræst Niels Chr. Lomborg, død 1689.

Ifølge stedlig overlevering lod de første kristne i Hanherrederne deres døde føre til Hassing kirke for at få dem begravet i indviet jord, og den nordlige del af kirkegården, der tidligere skal have været adskilt fra den øvrige ved et lavt dige, kaldes endnu »Hanherredernes kirkegård«.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 530-38.

HELLIGSØ. Refs herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Ganske nær ved Nissum Bredning og midt i den lille landsby ligger Helligsø kirke, der er en romansk granitstensbygning bestående af kor og skib med våbenhus fra omkring 1875 ved nordsiden og et tårn i vest fra 1928, opført efter tegninger af arkitekt H. Paludan. Bygningens romanske dele har sokkel, og kvadrene er lagt i ret uregelmæssige skifter. Murværket er en hel del omsat – på skibets sydside er der jern-ankre med årstal 1718, 1719, 1770 og 1780. Ingen oprindelige vinduer er bevaret, hvorimod begge skibets døre ses – den mod syd som udvendig blænding, norddøren er i brug.

I det indre, der har flade bjælkelofter, er korets vægge kvaderklædte, skibets af rå kamp. I korets nordvæg er der en lille, vistnok oprindelig niche, muligvis et afløb for alterkarrenes skyllevand. Det hvidkalkede tårn har blændingstavle i øst-vest. Skibet har blytag, kor og tårn tegltage og våbenhuset skifertag.

Inventar

Alterbordet er opmuret af granitkvadre, vistnok omsat, og det har rummet en relikvieæske, der blev fundet 1877. Altertavlen er et ganske smukt snedkerarbejde fra omkring 1600 med fire søjler og tre trekantgavle. I midtfeltet er der et maleri fra 1908, kopi efter Carl Bloch: Gethsemane ved A. Chr. Andersen, Thisted, og i sidefelterne blomster. De sidste dækker over ældre malerier, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Midtfeltets ældre billede, Nadveren, er ophængt i skibet. To sengotiske figurer, en apostel og en bispehelgen, er nu i Thisted Museum. Alterkalken er fra slutningen af 1600-tallet. Foruden de nye stager er der to små, sengotiske bordstager.

Den romanske granitfont er ganske enkel, og foden er næsten skjult i gulvet. Et ældre dåbsfad af sydtysk tilvirkning omkring 1575, med fremstilling af Bebudelsen er ophængt i kirken. Det smukke korbuekrucifiks fra anden halvdel af 1400-tallet hang endnu 1861 på sin gamle plads i korbuen.

Prædikestolen i renæssance er nært beslægtet med dem i Harring og Visby; den er af Thisted-type med hjørnesøjler og portalfelter og har samtidig, femkantet himmel. Den oprindelige staffering fra 1617 er fremdraget 1943, da felterne fik evangelistmalerier, kopieret efter dem på prædikestolen i Harring. Stoleværket er nyt, men der er en noget omdannet skriftestol fra 1770. Pengeblok fra 1700-tallet. Under loftet hænger der en skibsmodel, en orlogsfregat »C. Overgaards Minde 1849«. Orgelet er fra 1947. Gotisk klokke uden indskrift.

Gravsten

På kirkegården er der et gravsted med huggede granitsten, jerngitter og lænker samt indskrift på kobberplader over ungkarl, gårdejer Christen Overgaard, død 1846. Desuden en engelsk flyverbegravelse fra anden verdenskrig.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 712-17.

HELTBORG. Refs herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Kirken ligger på en ganske anselig banke, om hvis skrænt kirkegårdens gamle diger danner terrasse. Den var i katolsk tid viet Skt. Peter. Det er en romansk granitkvaderbygning bestående af apsis, kor og skib, med sengotisk tårn af kvadre og gule munkesten og nyere våbenhus i nord af små mursten. Apsiden (korets runding) er omsat 1898. Ingen oprindelige vinduer, af hvilke apsiden har haft tre, er bevaret på plads. Den udvidede norddør er i brug, og under den tilmurede syddør ligger karmsten.

I skibets nordmur (under våbenhustaget) sidder en billedkvader: skjoldbærende mand bag flyvende fugl og foran springende rovdyr; desuden sammesteds en korsmærket kvader (gravsten?). I kirkegårdens nordvestlige hjørne ses en kapelbygning fra 1967.

I det indre er korets og skibets vægge kvadersatte, mens apsiden, hvis hvælv er ommuret, er klædt med rå kamp. Kor og skib har bjælkeloft. Det sengotiske tårn med krydshvælvet tårnrum har rundbuet arkade til skibet. Tilmuret, spidsbuet norddør. Ny fritrappe i nord til mellemstokværket, rundbuede glamhuller, pyramidetag med vindfløj (1909). Koret og skibet har rundbuede vinduer med trærammer. Kirken står nu med blanke kvadre, hvide kalkstriber om vinduer, tårn og våbenhus hvidkalkede. Blytækte tage.

Ved restaurering af kirken 1969 blev der fundet spor af kalkmalerier overalt i kirken. Kun billedet over norddøren (Judas kysser Jesus) blev konserveret, resten blev kalket over.

Inventar

Nyere alterbord af træpanel. Altertavle fra begyndelsen af 1600-tallet; staffering og malerier 1718, der forestiller Nadveren flankeret af Moses og Aron, i topfeltet Opstandelsen. Altertavlen blev kasseret og lagt på loftet 1884 og erstattet af et maleri (Kristus helbreder den spedalske, signeret I A H 1884 – nu på skibets sydvæg). Den nuværende tavle blev genopstillet 1934. Alterstager 1625-50.

Romansk granitdøbefont med plumpe profiler, enkel fontehimmel bekostet 1714 af Olle Nielsen »med sin dydig Kiereste Johane Jakobs Datter«. Fad og kande 1930 – fadet blev 1991 erstattet af et i keramik fremstillet af Torsten Mosumgaard, Heltborg. Korbuekrucifiks (uden arme og fødder) omkring 1475, i Thisted Museum. Prædikestol beslægtet med Harrings 1627, nu på tre (oprindelig fem) fag, med samtidig himmel. I storfelterne malerier fra 1718 (Salvator og to evangelister) og indskrift, der meddeler, at ovennævnte Olle Nielsen af Nykøbing har bekostet altertavlens og prædikestolens staffering. Istandsat 1933. Stoleværket nyere, efterligning af gammel stolegavl i degnestolen (østligt i mandssiden), der også har gammel låge; oprindeligt vestpanel omkring 1600. Degnestol omkring 1625, pengeblok fra 1700-tallet. Skriftetavle med 96 huller til tælling af altergæster, i Nationalmuseet. Nyere orgel. Klokke 1927.

Gravsten

Gravsten omkring 1740 over Niels Jensen fra Vilsby, i våbenhuset.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 685-92.

HILLERSLEV. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

På temmelig fladt terræn ligger den statelige og velproportionerede kirke, der var indviet til Skt. Peder. Det er en anselig bygning, der består af romansk apsis, kor og skib med sengotisk tårn og nymodens våbenhus ved sydsiden. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Den rigt smykkede apsis, der 1886 blev omsat og fik øget murtykkelsen indefter, er delt i fem fag ved slanke. Det ret store østvindue har indristet en løve i overliggeren, mens der på øverste karmsten mod syd er et relief af en løve, i hvis flab der hænger et menneskeben. I de tilstødende arkadefag har der været mindre vinduer, som nu er tilmuret. Koret har bevaret sit nordvindue, hvis overligger har rundet overkant, og i skibets nordmur er to stærkt omdannede vinduer i behold.

Begge døre ses, den mod syd i brug, norddøren tilmuret. På en kvader i korets nordmur ses et kraftigt fremspringende reliefhoved, og rundt om i murene er der talrige stenhuggerfelter, deriblandt en skaktavlmønster. Øverst i korets nordmur er indsat et fragment af en stenlampe, en lille kvader med tre runde fordybninger. I det indre, som har bjælkelofter, står apsisbuen helt ombygget, og i korbuen sidder et reliefhoved.

Tårnet fra omkring 1500 er opført af udflyttede kvadre og gule munkesten. I tårnrummet, der har dobbeltfalset spidsbue mod skibet, er der 1886 i gamle vægbuer indsat et krydshvælv. Et trappehus med indgang fra skibet fører op til mellemstokværket. Tårnets ydermure er overalt skalmuret. Vestgavlen er vist fra 1687, mens østgavlen, der til dels gengiver den sengotiske gavl, sikkert er fra anden halvdel af 1800-tallet.

På apsisbuen fandtes ved ombygningen 1886 et kalkmalet indvielseskors.

Inventar

Det romanske alterbord af granit består al en meget stor stenplade, hvilende på en kraftig, rund midtpille. Som alterprydelse tjener siden 1920 et forgyldt trækors i forbindelse med kalkmaleri i apsis (Kristi opstandelse) af R. Rud-Petersen. Af en altertavle fra omkring 1475-1500 er bevaret en sidefløj og nogle løse figurer: Korsfæstelsen, to apostle, Maria MagdaIene og sikkert Skt. Brigitta o. a. Tavlen er nu ophængt i tårnrummet ligesom en plump baroktavle fra omkring 1700, svarende til den i Vesløs fra 1701. Kalk 1699, givet af sognepræst Ole Nielsen Hillerslev og hustru Margarethe Olsdatter Mejer. Alterstager omkring 1625. Et tidligere alterkrucifiks, oprindelig kistekrucifiks, af messing er ophængt i korbuen.

Romansk granitfont, Thybo-type. Sydtysk fad omkring 1575 med lammet med sejrsfanen. Et korgitter fra 1698 (malet 1703) med figurer og relieffer er opsat ved syddøren. Godt korbuekrucifiks, højgotisk, omkring 1350-1400, en af Thy’s bedste træskulpturer, istandsat 1930 (Povl Jensen). Prædikestol i renæssance fra 1645 af Jens Nielsen, snedker i Snedsted, med naive arkaderelieffer (Korsfæstelsen, Opstandelsen, evangelister) og apostel figurer på hjørnerne. Af ældre stoleværk er bevaret et par arkadefelter fra omkring 1650. Kirkeskib fra omkring 1750-75. Præsterækketavle 1735. Klokker: 1) 1641, af Claus V(oillardi) ; 2) 1783, af D. G. Herbst.

Gravsten

1) romansk granitsten, formet som gravtræ, for enderne prydet med græske kors; 2) romansk dobbeltgravsten at granit, omkring 1200, med reliefhugne våben og kors samt navnene »Thorchil« og »Mergret« i fordybede blokbogstaver; laugs randen en næsten bortforvitret runeindskrift, vistnok en bøn til jomfru Maria; 3) og 4) romanske granitsten med reliefkors, men uden indskrift 1910 fremdroges ittider gulvet to gravrammer fra midt i 1600-tallet, som atter tildækkedes.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 293-308.

Op