Hj-Hø

Hjardemål, Hjardemål Klit, Hundborg, Hunstrup, Hurup, Hvidbjerg vesten Å, Hørdum og Hørsted kirke

HJARDEMÅL. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.
tohmas.dk
Kirken, der ligger på en lille højning i det flade land og syner vidt omkring, består at romansk kor og skib, sengotisk tårn og våbenhus mod syd fra 1800-tallet. Den romanske bygning, der er opført af granitkvadre på sokkel, har bevaret begge de retkantede døre, syddøren i brug, norddøren som indvendig niche. Korets østvindue, hvis ydre del er forsvundet ved omsætning at muren, står som indvendig niche, mens rundbuevinduet mod nord i koret er velbevaret, kun tilmuret i lysningen. Skibet har bevaret to nordvinduer. Rundt om i murene sidder flere kvadre med stenhuggerfelter, og en profilsten, sikkert fra en anden kirke, måske Tømmerby, sidder i tårnets sydmur. I det indre, der har bjælkelofter, står triumfbuen med sokkel og profilerede kragsten. Det usædvanlig kraftige og høje tårn fra omkring 1500 er rejst af munkesten over en underdel af genanvendte kvadre, men er i det ydre stærkt skalmuret. Tårnrummet, der nu bruges som materialrum, har rundbuet, nu lukket arkade mod skibet. Begge de høje, stejle gavle har tre spidsbuede højblændinger, der trods skalmuring sikkert svarer til de oprindelige. Af et sakristi fra omkring 1650 ses intet spor.

Inventar

Altertavlen består af tre spidsbuede felter med malerier fra 1837 af Lucie Mandix (Ingemann), Jesu fødsel, Hyrderne på marken og De hellige tre konger. Over tavlen en firkantet himmel fra omkring 1600. Kalk omkring 1600, »forbedret 1677« og atter ændret 1882. Sygekalk omkring 1800. Alterstager omkring 1625 svarende til dem i Østerild. Romansk granitfont, Thybo-type. Sydtysk fad omkring 1575 med lyreformede blomster i roset. Prædikestol omkring 1600 med glatte felter, hvori der er evangelistmalerier. Samtidig himmel med oprindelig staffering. Pulpitur i vestenden fra omkring 1600. Klokke 1513.

Gravsten

Mindeplade omkring 1650 over sognepræst Chr. Nielsen Morsing, død 1673, et snitværk i landlig renæssance, sammenstykket af forskellige bestanddele og med familiebillede. Gravsten: 1) Lauridtz Jensen Koch, død 1691, og hustru; 2) sognepræst Peder Nielsen Sengeløs, død 1699. På kirkegården en stor stele af støbejern over sømand Johan Plesner, død 1830.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 350-59.

HJARDEMÅL KLIT. Hjardemål sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

På en tæt granbevokæt kirkegård i det øde klitlandskab ligger den lille filialkirke, der er opført 1895 (indviet 27/10) ved arkitekt V. Ahlmann. Den er bygget af røde mursten i romanske stilformer med tresidet afsluttet kor og skib med lille klokkespir over vestenden, altsammen tækket med skifer. Indvendig har rummene bjælkelofter, og altenavlen er en kopi efter Carl Blochs Gethsemane. Døbefonten er af hugget granit.

HUNDBORG. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den kullede kirke er en romansk kvaderstensbygning på profileret dobbeltsokkel, bestående af kor og skib samt sengotisk tårnunderdel og nyere våbenhus. I koret ses spor af to romanske vinduer, ét i nordvæggen og ét i østvæggen, begge tilmurede. De to vinduer i skibets nordlige sidemur er begge romanske, men noget omdannede. Norddøren er tilmuret, syddøren er endnu i brug, noget udvidet.

I sin nuværende skikkelse har skibet en anselig vestforlængelse, der i virkeligheden er den underste del af et sengotisk tårn, opført med rigelig anvendelse af granitkvadre og nedrevet 1686; det har haft krydshvælving i det nedre tårnrum, men hele kirkens indre er nu i den fulde længde dækket af bjælkelofter. Korbuens romanske kragsten er fjernet fra deres plads og anvendes som sokkelsten for samme bue. Over vestgavlen er 1880 anbragt en klokkekam. Et våbenhus i nyromansk stil blev opført 1896.

Inventar

På et alterbord af træ med forsidepanel omkring 1600 står en anselig altertavle, ifølge malet indskrift skåret 1691 af Søren Pedersen i Kolding og i alle væsentlige træk en gengivelse af tavlen i Jannerup; hovedfeltet er tredelt ved evangelisternes bærefigurer, i midtfeltet et nadverrelief, i topstykket Korsfæstelsen. Stager fra omkring 1650-1700.

Romansk font af den gængse Thybo-type; sydtysk dåbsfad fra omkring 1575. Prædikestolen fra 1690 skyldes altertavlens billedskærer, der også har udført himlen (oprindelig en fontehimmel), og som formentlig har skåret præste- og degnestolen, der flankerer alteret. En rest af et forsvundet korgitter, en stor oval plade med indskrift fra omkring 1680 er nu ophængt på skibets nordvæg. Indskriften meddeler, at Iver Kaas til Ulstrup, død 1662, havde gravplads under korgulvet,. To præsterækketavler i koret. Ved vestvæggen et herskabspulpitur som er stafferet 1708 af J. J. Thrane, og som nu bærer orgelet. En malmlysekrone fra omkring 1600 er ophængt i skibet ved døren. Klokken er omstøbt 1839; den tidligere var fra 1579.

Gravsten

I skibets mure er indsat et par romanske gravsten, den ene (i vestmuren) med indskrift over broder Aslak, den anden med tre kors, og på kirkegården ligger der tre gravsten fra begyndelsen af 1800-tallet.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 434-45.

HUNSTRUP. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Syd for et vidtstrakt engdrag i nærheden af pladsen for den nu helt nedrevne hovedgård Kølbygård ligger Hunstrup kirke, der består af romansk kor og skib med sengotisk vesttårn og våbenhus mod syd. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Syddøren er endnu i brug, mens norddøren kun ses som indvendig niche. Ingen oprindelige vinduer er bevaret på plads. To halve overliggere er indmuret i tårnet, og en overligger, der indtil 1928 fandtes på Kølbygård, er anbragt over det vestligste sydvindue, mens seks andre overliggere findes i Thisted Museum. I murene ses en del stenhuggerfelter.

I det indre, som har bjælkelofter, står korbuen, som helt omsattes 1928. Det sengotiske tårn fra omkring 1500 har forneden genanvendt kvadermateriale, men er i øvrigt af munkesten. Underrummet benyttes nu som ligkapel. Adgangen til de øvre stokværk er over skibets loft. Om en ældre skalmuring vidner jerninitialer for Fr. Berregaard og årstallet 1794. Våbenhuset fra samme tid som tårnet har dør og tagværk fra 1928, da hele bygningen gennemgik en hovedistandsættelse (arkitekt Hother Paludan).

Inventar

Det romanske alterbord er sat af granitkvadre som en firkantet pille på skråkantsokkel med en stor stenplade, der har helgengrav, hvor relikvierne er bevaret. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra omkring 1600 med tilføjelser og malerier fra begyndelsen af 1700-tallet. Malerierne, Korsfæstelsen i pietistisk udformning, bl. a. med sognepræst Christen Øland, Moses og Aron samt Kristus som verdens lys, er sikkert af J. J. Thrane. Den er istandsat 1919 (Niels Termansen). Stager fra 1597 med våben og initialer for Maren og Helvig Krabbe samt Susanne Lykke.

Romansk granitfont, Thybo-type. Sydtysk fad omkring 1575 med lyreformede blomster i roset. Korbuekrucifiks omkring 1500 med stærkt bøjede arme fra omkring 1700. Prædikestol i barok fra 1692, nøje svarende til den i Vester Vandet. Klokke 1442 af Petrus de Randrusia.

Gravsten

Mindeplade over sognepræst Broder Brorson, død 1755, sort fyrretræstavle med lang og vidtløftig gravskrift. Romansk gravsten af granit med processionskors er nu i våbenhusets østmur. I kirken var tidligere en lukket begravelse for bl. a. jomfru Helvig Krabbe til Kølbygård.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 332-41.

HURUP. Refs herred, Thisted amt, Ålborg stift.

I sin grundstamme er Hurup kirke en romansk granitkvaderbygning bestående af apsis, kor og skib. Allerede i middelalderen blev apsiden nedrevet, og samtidig opførtes det sengotiske tårn af kvadre og gule munkesten; omkring 1850 tilføjedes et våbenhus i syd, og 1928 omdannedes og udvidedes kirken (arkitekt H. Lønborg-Jensen): koret blev nedrevet og erstattedes af et nyt kor med apsis, korsarme i romanske stilformer. Norddøren ødelagdes og erstattedes af den ved denne lejlighed ændrede syddør, og foran norddøren opførtes et våbenhus tillige med et trappebus til tårnet. Den smukke syddør (nu norddør) er af »engelsk« type, med forsænket, balvrundt tympanonfelt over døroverliggerstenen. Ingen oprindelige vinduer er bevaret, men før ombygningen sad korets nordvindue på plads. Tårnrummet har oprindeligt krydshvælv og har fået lov at beholde sit gamle vestvindue. Alle bygningsafsnit står hvidkalkede og tækket med bly.

Inventar

Alterbord 1928 med helgengrav i en stor granitrullesten fra det middelalderlige alterbord; i graven, der dækkes af en sandstensplade, ligger en relikviekapsel af bly. Alterbordspanel omkring 1600, med arkader. Altertavle fra omkring 1600, meget lig Visby, firsøjlet med vinger og topstykke. Malerier omkring 1850, krucifiks flankeret af jomfru Maria og Matthæus (frit efter Rafael og Thorvaldsen) og i topfeltet engel med alterkalk. Drevne messing-alterstager med snoet skaft omkring 1625-50 (som i Nørhå).

Romansk granitdøbefont, variant af Tbybo-typen med moderne fad. Korbuekrucifiks fra omkring 1300, af Sjørring-type, defekt, nu i Nationalmuseet. Prædikestol fra omkring 1625 med syv (oprindelig fem) hermeskilte, hvori evangelistmalerier af samme som altertavlebillederne. Stolestader 1928 (renæssance-efterligning); stole og loft malet 1958. Orgel 1928. Lysekrone 1850 og klokke 1849 af P. P. Meilstrup, Randers, skænket af kirkeejeren O. A. Hiardemaal.

Gravsten

1928 konstateredes på kirkegården tre romanske grave af kløvede granitflækker. På kirkegården står et stort fragment af en runesten, fundet 1910 i kirkegårdsdiget; indskriften kan oversættes og suppleres: Thormod, en velbyrdig »dreng«, rejste dette minde efter NN. sin fader (el. broder). På kirkegården er begravet landstingsmand Laust Kristensen (død 1911). Et ligkapel er opført 1910. Ny kirkegård syd for den gamle, anlagt 1925.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 675-84.

HVIDBJERG VESTEN Å. Hassing herred, Thisted amt, Ålhorg stift.

I det sandflugtshærgede sogns sydøstlige hjørne, fjernt fra vestkysten ligger Hvidbjerg kirke ensomt på en kirkegård, der omgives af kampestensdiger. Bygningen består af romansk apsis, kor og skib med våbenhus mod syd fra 1800-tallet. Den romanske granitkvaderbygning er ganske anselig. Apsis har bevaret et cirkelrundt vindue, og i koret sidder der et oprindeligt rundbuevindue. Norddøren står tilmuret med små mursten, syddøren er stadig i brug. I det indre har apsis pudset halvkuppelhvælv, medens den bredt spændte korbue med profilerede kragbånd vistnok er omsat i ny tid. Både skib og kor har flade bjælkelofter. Skibets vestligste vindue i syd er vistnok sengotisk, de øvrige sandsynligvis fra 1700-tallet. Vinduerne mod nord er indsat i 1800-tallet. Våbenhuset af små gule sten lader sig ikke datere nøjere, men det hører tydeligvis 1800-tallet til. Ved en restaurering i 1964 ved arkitekterne Poul Hansen og Ib Nyholm, Thisted, blev store dele af ydermurene omsat.

I den tilmurede norddør fremdrog man den gamle dørfløj af svære egeplanker, og våbenhuset blev ombygget.

Inventar

På det romanske kvadermurede alterbord med plade i ét stykke står altertavlen, der er af lutheransk fløjtype fra slutningen af 1500-tallet, svarende til dem i Arup og Hunstrup. Af en renæssancestaffering ses kun adelsvåben for Mogens Kaas, Lysholm, og Margrethe Vestenie. Den øvrige staffering går tilbage til 1707 med malerier af Nadveren, Opstandelsen og Himmelfarten. Stagerne er fra 1606, givet af sognepræsten Laverst Bertelsøn og Kirsten Nielsdatter.

Den romanske granitfont er af vanlig Thybo-type, og fadet er af sydtysk tilvirkning omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. På randen initialer for præsten Anders Skive, død 1707, Anna Pedersdatter Bruun og præsten Hans Hansen Ramløse, død 1729. Prædikestolen er et billedskærerarbejde fra 1639, med usædvanlig fornøjelige evangelistrelieffer, skænket af Mogens Kaas og stafferet 1711 på bekostning af Mouritz Jacobsen Borchhorst ved Thøger Thrane og Anders E. Gundahl. En degnestol fra omkring 1625 er i Nationalmuseet, og i det ellers ny stoleværk er der rester af panelværk fra omkring 1600.

Inventaret blev nymalet 1964-65 ved G. Christensen, Silkeborg. Der er en skibsmodel fra 1800-tallet med papirskilte: »Et fælles Minde« og »Giwet af Lyngby Beboere til Hwidberg V. Aa. Kirke«. Klokken fra omkring 1500 af støberen P L P med bomærker og støbermærke, men uden indskrift hænger i en meget malerisk klokkestabel sydøst for koret.

Gravsten

En smuk mindeplade over Mogens Kaas, død 1652, er forsvundet. Der er gravsten over: 1) sognepræst Jens Pedersøn Skibsted, død 1692; 2) sognepræst Anders Christenssøn Schive, død 1707, og Anna Pedersdatter Bruun, død 1715; 3) sidstnævntes mindreårige børn.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 577~85.

HØRDUM. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den anselige kirke blev i ældre tid kaldt »De fire evangelisters Kirke«. Det er en kvaderstensbygning, bestående af kor med halv rund apsis, langstrakt skib med våbenhus mod nord, samt nyt tårn. Ved Nationalmuseets undersøgelser 1955 er det konstateret, at kor og apsis er de ældste dele; under skibets gulv fandtes rester af en træbygning, der har fungeret som midlertidigt skib i tilknytning til det af kvadersten opførte kor, og som noget senere er afløst af det nuværende kvadersatte skib. Gravningerne viste også, at det romanske kvaderstensskib var anlagt med et tårn for vestenden, idet man umiddelbart uden for træbygningens vestlige gavl fandt fundamenter til de piller, der har båret den længst forsvundne tredobbelte tårnbue.

I den nuværende kirke er bevaret flere romanske vinduer, et i apsiden, et i korets og et i skibets nordlige sidemure – det sidste vest for norddøren var oprindelig anbragt i det romanske tårnrum. Syddøren af engelsk type er tilmuret, mens norddøren med halvrund tympanon og indristede reliefkors endnu er i brug bag våbenhuset. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er triumfbuer bevaret med profilerede kragbånd. I den senere middelalder fik kirken et våbenhus mod nord samt et tårn, der blev nedbrudt 1817; siden da stod det afbrudte tårns østmur som kirkens vestgavl med en 1884 opsat klokkekam. Et nyt tårn med teglhængt pyramidetag rejstes foran vestgavlen 1955 (arkitekt Jens Foged).

Ved gravning til dette tårns fundament efteråret 1954 fandt man som tærskelsten til en sengotisk trappedør en sten, på hvis underside var indristet en mytologisk fremstilling af Thors fiskeri efter Midgårdsormen, og som nu er opstillet i våbenhuset.

Inventar

På det af kvadersten murede alterbord står et moderne glat kors. Den tidligere fra omkring 1600 med malerier fra 1710, Nadveren, Korsfæstelsen og Gravlæggelsen, er ophængt i kirken. Der er to høje malmstager, ifølge indskrift skænket 1650 af Hans Hansen og Maren Andersdatter. Den romanske granitfont har på oversiden fire indristede kors. Prædikestol med hjørnesøjler og portalfelter er fra omkring 1625. En klokke fra år 1500 omstøbtes 1884.

Gravsten

I kirken hænger to ensartede indeplader, over fru Hedvig v. Itzen, død 1728, og over hendes mand Chr. Helverskov til Irup, død 1733. En romansk gravsten med indristet kors står i våbenhuset.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 523~29.

HØRSTED. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den lille kirke ligger på en højning med stærkt fald mod syd og øst. Kirkegården, der endnu for en stor del er græsklædt, har kampestensdiger. Efter alt at dømme er den hvidkalkede og blytækte bygnings gamle dele, kor og skib, først bygget i sengotisk tid, i vid udstrækning af rå kampesten, foroven med en del munkesten. Blandt syldstenene ved norddøren sidder der en kampesten med skålformede fordybninger fra oldtiden. Begge skibets tilmurede døre lader sig påvise, men de gør sig kun svagt gældende. Af oprindelige vinduer er der kun bevaret rester af korets fladbuede østvindue, der ses som niche bag alteret.

I det indre, der har bjælkelofter, står den fladrundbuede korbue i et fremspring på triumfmuren. Ved en hovedistandsættelse i 1936 ved arkitekt Jens Foged blev der ved vestgavlen tilbygget et tårn med glatte gavle i øst-vest og med våbenhus i underrummet.

Inventar

På alterbordet, der er muret af gule munkesten samtidig med kirkens opførelse, står der en altertavle med rammeværk i nygotiske former og et maleri fra 1867 af E. Holm, Thisted, »Lader de små børn komme til mig«. Kalken er fra 1836, stagerne er små bordstager fra begyndelsen af 1600-tallet med sekskantet fod.

Granitfonten er ganske grov og har vist oprindelig været et vievandskar. Fadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Prædikestolen er et såre landligt arbejde fra omkring 1610-20 – en fjern efterligning af Thisted-stolen med arkadefelter, hvori der er naive evangelistmalerier fra omkring 1800. Pengeblok fra 1798. En krucifiksfigur fra slutningen af 1600-tallet af malm, vist oprindelig fra en kiste, er ophængt på nyt korstræ. Lysekrone fra 1700-tallet. Klokke, 1849 af P. P. Meilstrup.

Litteratur: DanmKirk. XII. 490-94.

Op