J-R

Jannerup, Kallerup, Klitmøller, Kåstrup, Lild, Lodbjerg, Nors, Nørhå og Ræhr kirke

JANNERUP. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Med vid udsigt mod syd, vest og nord ligger Jannerup kirke, der tidligere samlede store rigdomme fra den berømte helligkilde, der udsprang tæt vest for kirken. Folk fra hele landet og især søfolk bragte eller sendte gaver til kildeblokken, og kirken, der i den katolske tid var viet til Skt. Andreas, blev i nyere tid ofte kaldt »den hellige kirke i Thy«. Den ganske anselige, men kullede kirke består af skib med våbenhus mod nord og kor. Heraf er koret en romansk kvaderstensbygning, mens skibet er sengotisk og overvejende opført af munkesten i munkeskifte med nogen anvendelse af kvadre, hvoriblandt ses en gammel alterbordsplade med helgengrav. Da intet spor ses af en romansk korbue eller triumfmur, og intet tyder på tilstedeværelsen af et romansk skib, har der måske til det romanske kor ligesom i Hørdum sluttet sig et skib af træ, som først forsvandt, da kirken fuldendtes helt af sten omkring 1500.

Af senere tilføjelser kan nævnes et våbenhus ved norddøren (af tvivlsom alder) og ved vestgavlen to klokkepiller, som muligvis er opført 1877, og som krones af en fløjstang med forgyldt kobberstjerne og en basunengel som vindfløj, opsat – uvist hvor – 1763. Kirkens ydre blev istandsat 1896 ved arkitekt Hack Kampmann, da korets mure delvis blev omsat, mens skibets sydmur skalmuredes, og hele kirken fik store, rundbuede vinduer.

I det indre rummer koret et af de rigeste kirkeinteriører i Thy. Loftet har bræddebeklædning med maleri, Enkens skærv, i bred, dekorativ ramme, udført 1722 af Anders Gundahl.

Inventar

Altertavlen er et rigt billedskærerarbejde, udført 1648 af Peder Jensen Kolding og skænket af Iver Kaas til Ulstrup og hustru, tredelt ved apostelfigurer og med en nadverfremstilling i midtfeltet. Til begge sider står skrifte- og degnestol, udført henholdsvis 1688 og 1693, begge skåret af Søren Pedersen Kolding (som i Hundborg kirke).

Romansk granitfont af Thybo-type, men stærkt ophugget. I skibet har også loftet haft dekorativ udsmykning med 44 allegoriske billeder udført 1734 af Bjørn Holgersen, forsvundet 1850, men kendt gennem gengivelser fra 1830’erne. Prædikestolen fra omkring 1640, et rigt billedskærerarbejde omtrent som stolen i Hillerslev, har våbenskjolde henvisende til Jacob Sparre og Christence Rodsteen til Råstrup, og en himmel fra 1675 med skåret årstal.

I koret står en armstol fra omkring 1730-40. I den lukkede præstestol hænger en gammel messehagel fra 1768. I skibet hænger en lysekrone fra omkring 1575, skænket 1693. Klokken er af støbestål 1877-78; en klokke fra 1765 er nu i Vorupør kirke. I kirken findes der en pengeblok, hvortil der førhen er indkommet store gaver, hvilke skal være den direkte årsag til kirkens rige udsmykning, og som især ydedes af søfarende i havsnød.

Kirkegården hegnes af gamle kampestensdiger, i hvis nordlige flanke der er en muret ganglåge med en kirkerist. Den søndre køreport med ganglåge er opført omkring 1900.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 446-61.

KALLERUP. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den lille hvidkalkede kirke ligger højt og frit på en banke, hvis højeste punkt er en bronzealderhøj, »Kirkehøj«, umiddelbart vest for kirkegården, der endnu delvis er græsklædt og hegnes af kampestensdiger. Den består af kor og skib med nyere klokkekam over vestgavlen samt våbenhus mod nord. Den var efter svenskekrigenes tid faldefærdig og blev ombygget 1687, hovedsagelig af kvadersten fra Hundborg kirkes nedrevne tårn; kun fundamenterne, korets østlige og sydlige indervæg samt dele af triumfmuren synes at stamme fra en middelalderlig bygning, opført af rå og kløvet kamp.

Efter ombygningen 1687 fremtræder kirken som en kvaderstensbygning med rundbuet dør og ligeledes rundbuede vinduer, alle indfattede af munkesten. På skibets nordside er indsat en romansk kvader med et mandshoved. Våbenhuset fra 1897 har afløst et ældre. Klokkekammen er opsat 1938 i stedet for et par ældre, murede klokkepiller ved korgavlen. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den runde korbue fra ombygningen i 1600-tallet.

Inventar

Som altertavle tjener et moderne, forgyldt relief, Kristus som 12-årig i templet, under en topfrise (Gravlæggelsen flankeret af Bebudelsen og hyrdernes forkyndelse), udført 1936 af Axel Poulsen. Romansk fontekumme af granit; dåbsfadet er et sydtysk arbejde fra omkring 1575 med fremstilling af Syndefaldet. Prædikestol fra omkring 1850. En mindetavle i koret beretter, at biskop Henrik Bornemaun 1668 »har befordret denne før hans tid ganske forfaldne kirkes reparation«. Der er to klokker, den ene skriftløs fra omkring 1450, den anden fra 1936.

Gravsten

I korets nordvæg er indsat en gravsten over forvalter Todbøl Niels Sørensen, død 1763.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 413-18.

KLITMØLLER. Vester Vandet sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Østligt i den spredte fiskerby og tydeligt vejrbidt af det barske klima ligger filialkirken i Klitmøller, der er opført 1871-72 efter tegninger af murermester Hyldahl i Thisted. Den røde mursteusbygning består af kor og skib med våbenhus i syd, alt i nygotiske stilformer og med glatte kamtakgavle.

Inventar

Altertavlen har et maleri, udført og skænket af dronning Louise – Kristus stiller stormen. Den blev istandsat 1922 på Christian Xs og dronning Alexandrines bekostning og fik da en ny ramme, udført af Rud. Petersen, der også har udskåret prædikestolen og stoleværker. Et par kraftige messingstager fra 1589 stammer fra Thisted kirke, hvortil de blev skænket af Anders Nielsen og hans hustru Maren Gris. Også dåbsfadet, der er nederlandsk fra omkring 1650 med fremstilling af Syndefaldet, er kommet fra Thisted kirke. Klokken er ophængt i en svær tømret klokkestabel sydvest for bygningen.

Gravsten

På kirkegården er der et monument for barken Sleipners besætning og fire fiskere, der druknede i november 1892, samt mindesten over 12 mænd, der krigsforliste 1944.

KÅSTRUP. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

På kanten af en bakkeskråning ligger den beskedne, kullede kirke på en endnu næsten helt græsgroet kirkegård, der hegnes af jorddiger med stensatte forsider. Nordøst for bygningen er der en lille højning, vistnok en afgravet oldtidshøj, der i den stedlige tradition udpeges som en »pesthøj«. Kirken består af romansk kor og skib med nyt våbenhus mod syd. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Norddøren, der endnu sporedes 1875, er helt forsvundet, mens den noget ændrede syddør er i brug. Af de oprindelige vinduer er kun bevaret en overligger på plads i korets østmur. I korets sydside sidder en lang kvader med reliefhoved, og i andre kvadre er stenhuggerfelter, bl. a. et, der i form minder om en plov.

I det indre, der bar bræddeklædt bjælkeloft, står den lave korbue med profilerede kragsten. Murene er stærkt omsatte ved midten af 1600-tallet.

Inventar

Alterbordet er muret af granitkvadre med en stor stenplade, hvori der er en nu tom helgengrav. Altertavlen fra 1648 er et ganske godt billedskærerarbejde af en snedker fra Åby (Kær herred, Ålborg amt) med nadvermaleri, der efter at have henligget på loftet istandsattes 1927 (Povl Jensen). Et nyere maleri fra 1900 af lærer A. Chr. Andersen, kopi efter Carl Bloch: Emaus, er ophængt i skibet. Kalk 1832.

Fonten består af en romansk fod af Thybo-type med gotlandsk kalkstenskumme, kommet fra Ålborg 1677. Sydtysk fad omkring 1575 med Bebudelsen, vistnok anskaffet 1688. Korbuekrucifiks fra omkring 1250-1300, stærkt omdannet 1708. Kun hoved og krop er oprindelig. Prædikestol 1649 af samme snedker som altertavlen, som her har signeret stolen med sine initialer: PL samt vinkel, passer og skruetvinge. Af stoleværk fra 1640 er bevaret vægpaneler, men gavlene er fornyet omkring 1913. En gabestok fra kirken er nu i Nationalmuseet. Klokke 1641 af Claus V(oillardi?).

Kirken hørte i ældre tid til Mariager kloster; 1630 omtales den som meget brøstfældig, og 1633 udgik der kongebrev om, at den efter endt reparation (bekostet af kirkerne i Vendelbo stift) skulle vedligeholdes af sine egne midler.

Gravsten

Gravsten 1685 over Anders Pedersøn, slotsskriver på Ørum, rådmand i Thisted, død 1665, og hustru Karen Willadtz Daater, død 1688.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 309-17, 1047.

LILD. Vester Han herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Ensomt, frit og højt med vid udsigt mod syd og øst ligger Lild kirke, hegnet af kampestensdiger. På kirkegården er der en stærkt afgravet bronzealderhøj. Den hvidkalkede, senmiddelalderlige bygning er i sin nuværende skikkelse sikkert den yngste i herredet. Den består af sengotisk kor og skib, tårn i vest og våbenhus i syd, samt en tilbygning fra omkring 1840 mod nord. Den noget lavstammede bygning er vistnok helt igennem opført i sengotisk tid, snarest efter 1460. De stærkt flikkede mure er overvejende af rå marksten, dog med nogle munkesten i de øvre partier. Af oprindelige enkeltheder ses kun syddøren i spidsbuet spejl og den tilmurede, fladrundbuede norddør. Et bredt vindue i korets østgavl er senere omdannet.

I det indre, som har bjælkelofter, står den svagt spidsbuede korbue. Det lille tårn er samtidigt med eller kun lidt senere end skibet og af samme materialer. Det har spids tårnbue og otteribbet krydshvælv i underrummet. Gavlene er ret nye, og tårnet har muligvis været højere end nu. Våbenhuset, der ikke er i forbandt med skibet, er også sengotisk, men uden bevarede enkeltheder udover to små fladbuede glugger i flankemurene. En korsarm på skibets nordside er af samme karakter som tilbygningen ved Klim kirke fra 1847. En romansk tympanon med korsbærende lam, der er indmuret i korets østvindue, stammer fra Tømmerby kirke. Bygningen er hovedistandsat 1938 (arkitekt J. Foged).

Hele kirkerummet har været smykket med sengotiske kalkmalerier, som ved en undersøgelse 1939 viste sig i så dårlig stand, at de ikke lod sig restaurere.

Inventar

Af det oprindelige alterbord er bevaret en skråkantet plade, og som alterprydelse tjener et udskåret trækrucifiks fra omkring 1942 af Axel Poulsen. Kalken har sengotisk knop, fod fra 1697 og nyere bæger. Stager fra omkring 1590. Enkel granitfont, middelalderlig, men af ubestemt alder. Et tinfad fra 1696 er ude af brug. Prædikestol fra slutningen af 1500-tallet. Klokker: 1) 1674 af Arent Kleiman i Lybæk; 2) støbt 1920 af Smithske Støberier i Ålborg til Haderslev Vor Frue kirke.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 183-89.

LODBJERG. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Øde og ensomt i det sandflugtshærgede sogn, nu omgivet af klitplantager, ligger den lille, kullede Lodbjerg kirke. Traditionen hævder hårdnakket, at den skal være flyttet inden for sognets grænser, men ved gravninger på en påstået kirketomt nordvest for den nuværende kirke kunne der ikke påvises spor af nogen ældre kirke. Noget andet er, at man 1555 havde besluttet at nedlægge Lodbjerg kirke og lade menigheden søge til Ørum kirke, men denne bestemmelse er ikke blevet gennemført.

Den lave, sengotiske bygning består kun af skib og kor opført af gule munkesten, formodentlig i katolicismens sidste årtier. Af oprindelige enkeltheder ses i murværket kun den tilmurede norddør. Af den tilsvarende syddør ses kun en stump af det ydre, spidsbuede led.

I det indre, der har bjælkelofter, står den uregelmæssigt rundbuede korbue, der har været flankeret af sidealternicher. Sammen med kalkmalerierne er det træk, der henfører bygningen til tiden før reformationen. Bygningens nuværende vinduer med karme af små mursten er sikkert fra begyndelsen af 1800-tallet, vistnok fra 1818, da der i skibets vestende blev brudt en ny syddør og indrettet en smal forhal inden for døren. Murværket er gentagne gange repareret og delvis skalmuret. Siden en hovedistandsættelse 1933 står den med røde tegltage.

Ved istandsættelsen 1933 blev der fremdraget sengotiske, ret primitive kalkmalerier. På korbuens underflade er der rankedekoration, og på triumfmuren fremstillinger af Maria som smertensmoder og Kobberslangen i ørkenen. På skibets nordvæg er der en ganske anselig passionsfrise.

Inventar

Altertavlen består af midtfeltet af en lutheransk fløjtavle fra omkring 1580-90 med nadvermaleri fra 1710 af Jens Thrane og sidefløje fra 1933. Alterkalken er fra 1666 med nyere bæger og disk. Stagerne er gotisk profilerede (lidt forskellige), og den ene har indgraveret bomærke og navnet »Niels«. De er begge stemplet NF.

Den romanske granitfont er af almindelig Thybo-type med sydtysk fad fra omkring 1575, der i bunden viser en fremstilling af Bebudelsen. På randen er der et graveret skjold og initialerne BCD. Den enkle snedkrede prædikestol har malet årstal 1601. Stoleværket er fornyet 1933. Østligst er der et par ældre gavle. Lille tomastet skibsmodel fra 1800-tallet. Klokken, der hænger ved vestgavlen, er støbt 1578 af Rasmus Lauridsen. På slagringen ses navnene Lavres Bertelsen (præsten) og Niels Fransen.

Gravsten

På kirkegården syd for kirken ligger der et brudstykke af en romansk granitgravsten med reliefkors.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 595-600.

NORS. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

I en lavning ligger Nors kirke omgivet af en ret tæt bevokset kirkegård, der hegnes af kampestensdiger. Den består af romansk kor og skib med tre sengotiske tilbygninger: tårn mod vest samt våbenhus og sakristi (nu gravkapel) mod nord. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Foruden de to normale døre, og hvoraf norddøren er i brug, mens syddøren er tilmuret, har skibet som den eneste i Thy (bortset fra den nedrevne Skt. Thøger i Vestervig) en vestportal, som nu fører ind til tårnets underrum.

Af de oprindelige vinduer er korets nordvindue helt bevaret. Korets østvindue står som indvendig niche, mens det udvendig er markeret som blænding ved omsætning af muren 1890-91. I skibets nordvæg, tæt øst for døren, står det indere af romansk vindue (nu benyttet som varmeåbning), og to andre oprindelige vinduer i skibet er omsat og afrettet 1890-91. På korgavlen ses over vinduesstedet et fremspringende, meget råt hugget hoved af granit, og rundt om i murene er der en del stenhuggerfelter.

I det indre, som har bræddeklædte bjælkelofter, er alle væggene mod sædvane klædt med veltilhugne kvadre. Ved korets nordside tilføjedes omkring 1500 et sakristi, forneden kvaderklædt, foroven af kalkede gule munkesten. Rummet, der forbindes med koret ved en fladbuet dør, er krydshvælvet og blev 1750 indrettet som gravkapel.

Våbenhuset er sikkert fra samme tid som sakristiet, men helt af munkesten. Den rundbuede dør er senere noget omdannet, og en fladbuet glug i østmuren er blændet og erstattet af et nyere fladbuet, falset vindue. Rummets krydshvælv er nedtaget sidst i 1870-erne og erstattet med fladt loft. Det ret slanke tårn er ligeledes fra sengotisk tid, syd- og vestsiden er helt kvaderklædt, muligvis først omkring 1800 med materialer fra den 1794 nedlagte Torup kirke, men i øvrigt er det af munkesten.

En lille dør mod vest er af nyere dato. Over de rundbuede tvillingglamhuller (fornyet undtagen de to mod nord) krones tårnet af et højt, firesidet, let udsvajet spir med blytækning ligesom hele den øvrige bygning.

Ifølge tegning af Abildgaard har der på triumfvæggen været malede våben for Las Ovesen Rød og et Munk-våben med initialerne MMD og årstallet 1582.

Inventar

I det romanske alterbord, som er muret af granitkvadre med plade, er der 1891 fundet en helgengrav med et relikviegemme af bly, der indeholdt syv bensplinter. Desuden lå der to sølvmønter fra 1500-tallet. Altertavlen er et maleri af A. Dorph 1883, Kristi opstandelse, i ramme tegnet af F. Uldall. Kalk fra omkring 1500-50 med bæger og disk fra 1848. Stager omkring 1590, svarende til Thisteds tidligere, nu i Klitmøller kirke.

Romansk granitfont, Thybo-type, men firkløverformet med næsten lodrette sider. Firkantet messingfad omkring 1650 med ciselerede ornamenter og fremstilling af Bebudelsen og Kristi dåb. Korbuekrucifiks omkring 1500 på nyt kors. Prædikestol i renæssance omkring 1590-1600 med våben og initialer for Las Ovesen Rød og hustru D…. Jensdatter Vognsen. Degnestol 1641 med udsavede, svajede endestykker. I skibets vestende et stort pulpitur fra 1641 med malerier fra 1679, bl. a. forestillende Nors kirke. Fregatrigget kirkeskib fra begyndelsen af 1700-tallet. Klokke 1842 af P. P. Meilstrup, Randers.

Gravsten

I gravkapellet findes der et sandstensmindeplade over oberstløjtnant Thomas Thomsen, død 1749, og hustru Anna Elisabeth Hofgaard, død 17-. Gravsten: 1) romansk granitsten med forvitret reliefkors; 2) romansk granitsten med slyngranke på kanterne, fundet 1941; 3) romansk granitsten med reliefkors og uldsaks; 4) romansk granitsten med delvis tovsnoet kors og sværd, opstillet med to korsprydede gavisten, fundet 1941; 5) sår- og benbrudslægen Peder Christensen Kudsk, død 1831, med hustruer; 6) sognepræst Knud Chr. Høier, søs 1841, og hustru.

Gravkapellet i sakristiet indrettedes 1750 for ovennævnte oberstløjtnant Ths. Thomsen. Foruden mindeplade rummer det en brækket kårde og i gulvet en træramme, der dækker over begravelsen. I rammens fyldinger våben og gennembrudte initialer. Desuden er her kisteplader for sognepræst Anders Nielsen Lyngby, død 1702, og provst Bent Curtz, 1780.

Kirkegården hegnes af kampestensdiger, hvori der mod nord står en anselig muret port fra 1626 med rundbuet køreport og låge.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 246-59; 1060, 1148.

NØRHÅ. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Østligt i sognet, der tidligere har lidt meget af sandflugt, ligger Nørhå kirke på en lille højning, omgivet af kampestensdiger. Den kullede bygning består af romansk apsis, kor og skib med våbenhus fra 1934 mod nord. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en smukt udført dobbeltsokkel – attisk profil over skråkant. Apsis har haft et gesimsskifte, der imidlertid er forvansket ved senere omsætning ligesom dens østvindue. Koret har ikke bevaret oprindelige vinduer, men i skibet er der to, det østre i brug, det mod vest tilmuret som udvendig niche. Norddøren, der er i brug, står uændret med forsænket tympanonfelt over den rette over-ligger – et engelsk træk, der findes på flere af egnens kirker. Syddøren er tilmuret, og dens overligger er forsvundet. Der er på skibet en halv snes forskelligt formede stenhuggerfelter, bl. a. en kvader med skaktavlmønster. I det indre, der har bjælkelofter, er apsisbuen fornyet, og det samme er tilfældet for korbuens vedkommende. Våbenhuset fra 1934 er trådt i stedet for et ældre fra midten af 1800-tallet. Ved vestgavlen er der et par klokkepiller af små mursten. Både kor og skib har blytag. Kirken blev gennemgribende restaureret 1995-96.

Inventar

Alterbordet er fra 1934, men fra det romanske alterbord er der bevaret en del af den skråkantede granitplade med helgengrav, nu opsat på et muret fodstykke i apsis. Altertavlen er af lutheransk fløj type fra 1580’erne, meget lig den i Arup. Stafferingen er fra 1711, sikkert af Jens Jensen Thrane, med malerier af Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Kalken har en fod fra omkring 1500 med bæger fra 1800-tallet. Oblatæsken har spejlmonogram for Hans Carstensen Langballe, der ejede Nørhågård fra 1715. Den er udført af Ålborg-guldsmeden Mikkel Jensen, der døde 1724. Alterstagerne af drevet messingblik er fra omkring 1625-50.

Den romanske granitfont er af den gængse Thybo-type, og fadet er sydtysk fra omkring 1575 med Bebudelsen. Prædikestolen fra omkring 1610 har tynde, dobbelte korintiske hjørnesøjler og portalfelter. Den er helt nymalet 1935, da også stoleværket blev fornyet. Klokken fra sengotisk tid har en uforståelig indskrift.

Gravsten

Ved skibets vestvæg står der en gravsten over ridefoged på Vestervig, forpagter på Ulstrup Peter Simensen Bogers, født i Utrecht 1637, død 1699. På kirkegården ligger der en sten over Claues Gottiob Kierulff, Faddersbøl og Nørhågård, død 1808. Foran alteret lå der tidligere en gravsten over kirkens første lutherske præst, den tidligere munk i Vestervig Morten Nielsen, død 1562.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII~ 462~68.

RÆHR. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Ved sydskråningen af Hanstholmen ligger Ræhr kirke, som skal have været kaldet Hellig Kors kirke – en bygning af mere end almindelig interesse. Den består i sin nuværende skikkelse af romansk apsis og langhus uden særligt kor med våbenhus i syd fra begyndelsen af 1800-tallet, men har tidligere været en korskirke. Den usædvanlig høje og ranke romanske bygning er opført af veltilhugne granitkvadre i østpartiet og kløvede kampesten i vestenden.

Den høje apsis har udvendig fem rundbuede blindarkader. Ind imod korgavlen brede halvsøjler, der hviler på liggende, firelemmede, løveagtige dyr med menneskelignende hoveder, mens hver af halvsøjlerne har rigt varierede baser, hvoraf især de sydligste viser tilknytning til sen vikingetidsornamentik, samt terningkapitæler. Apsiden blev restaureret 1878-79 ved arkitekt F. Uldall; dens østvindue fornyedes, og der indsattes et nyt halvkuppelhvælv. Korpartiet, der også til dels er omsat, er uden oprindelige enkeltheder udover soklen.

De vistnok i årene omkring 1800 nedbrudte korsarme spores både ved de brede, kraftige rundbuer, som i det indre tværdeler skibet, og ved en sokkelsten i skibets sydmur. Ved en mindre udgravning 1936 konstateredes korsfløjenes fundamenter, bedst på nordsiden. Skibets vestparti, der har udgjort den fjerde korsarm, er for største partens vedkommende, nemlig nord- og vestmuren, opført af kampsten og »havsten«.

Af oprindelige enkeltheder er her kun bevaret de ejendommelige døre, som er noget forskellige. Syddøren, der er i brug og noget udvidet, har kilestensmuret rundbue over et dybtliggende, glat tympanonfelt. Den tilmurede norddør er overdækket af en stenbjælke, over hvilken der sidder en tympanon med palmetrelief, et træk, der findes ved andre kirker i Thy og peger mod England. Ingen oprindelige vinduer er bevaret ud over et fragment af en monolitoverligger, der ligger løst på kirkegården.

I det indre har koret bjælkeloft, korsskæring og skib bræddelofter. Hele bygningen må betragtes som en forenklet efterligning af den nedrevne Skt. Thøgers kirke i Vestervig.

Inventar

Alterbordet, der skjules af en bræddekasse, består af én aflang kalkstensblok, nu uden dækplade. Altertavlen, der ligesom det øvrige inventar er nymalet i grelle farver 1693, er en fløjtavle fra omkring 1500 med reliefgrupper af Kristi hudflettelse og tornekroning og korsegangen. Af midtfeltets korsfæstelsesscene er kun den korsfæstede Jesus bevaret. Over den gotiske tavle er anbragt et topstykke i renæssance fra omkring 1600-25. Alterkalken har gotisk knop fra omkring 1400-50, glat fod fra omkring 1600 og nyt bæger. Sygekalk 1774. Sengotisk alterstage med bløde profiler; den anden stage er en ny kopi af den gotiske.

Romansk granitfont af Thybo-type. Korbuekrucifiks omkring 1450-1500 på nyt korstræ. Prædikestol i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet. I degnestolen sengotiske dele med udskåret stavværk og bladgavl samt panelværk fra 1600-tallet. Klokken, der hænger i en muret galge ved vestgavlen, er fra 1453 af Petrus de Randrusia.

Gravsten

Gravsten over sognepræst Børge Pontoppidan, død 1817. På kirkegården granitdele fra 1800, rejst af »forrige hoveris bønder« for den »retskafne dommer og ærlige bondeven« Otto Lemvigh (byfoged og auktionsdirektør, virkede for bøndernes interesser ved udstykningen af Torp), indhegnet og istandsat 1879.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 217-29; 1060.

Op