S

Sennels, Sjørring, Skinnerup, Skjoldborg, Skyum, Snedsted, Stagstrup, Stenbjerg og Sønderhå

SENNELS. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Nær ved Limfjordens kyst på en delvis træbevokset kirkegård, der hegnes af gamle kampestensdiger, ligger Sennels kirke, som var viet Skt. Nikolaus af Myra. Den består af romansk kor og skib samt sengotiske tilføjelser: tårn i vest, våbenhus og sakristi mod nord. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Begge døre er bevarede, syddøren tilmuret, mens norddøren er i brug. På korets østmur er der svage spor af et vindue, og på korets nordside ses over sakristiets hvælv en vinduesoverligger.

Skibet har mod nord bevaret to noget omdannede vinduer med monolitoverliggere. Flere flyttede overliggere findes indmuret eller løst ved kirken. I korgavlen sidder en kvader med kraftigt reliefhoved, og i skibets vestgavl er der en kvader med påbegyndt palmetornament, svarende til borten om spedalskhedsvinduet i Hassing kirke. Rundt om i murene er der talrige stenhuggerfelter.

I det indre står triumfmuren kvaderklædt på begge sider med en høj og slank korbue. Skibet har bjælkeloft, medens der i koret i sengotisk tid indbyggedes et krydshvælv af gule munkesten ligesom i de øvrige gotiske tilbygninger, hvor der dog er anvendt et meget stort antal romanske kvadre, af hvilke en del sikkert er kommet andetsteds fra. Det krydshvælvede sakristi har et lavt, rundbuevindue mod øst. Tårnrummet, hvis spidsbue mod skibet er genåbnet 1937, har et spidsbuet, falset vindue mod syd. Dets krydshvælv har i toppen en lille, rund skive. Ved en hovedistandsættelse 1937 (arkitekt J. Foged) blev der ved tårnets nordøsthjørne bygget en spindeltrappe med udvendig indgangsdør. Kirken blev igen omfattende restaureret 1990-92.

I korhvælvet og på skibets vægge afdækkedes 1883-84 serigotiske kalkmalerier, hvoraf korhvælvets restaureredes og bevaredes, med fremstillinger af Kristus som verdensdommer og af apostlene.

Inventar

Det romanske alterbord er muret af granitkvadre med plade af fire kvadre. I pladen fandtes 1875 et relikviegemme, der havde været åbnet 1729 og da bl. a. indeholdt en »splint af Kristi kors«. Altertavlen fra omkring 1600 er en lutheransk fløjtavle med malerier fra 1877 af A. Riis Carstensen, Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Fra en eller flere gotiske altertavler er bevaret seks figurer, tre i kirken, tre i Thisted Museum. Kalk fra 1686. Sygekalk omkring 1700. Oblatæske 1677 med våben og initialer for Claus Herluf Pors og Dorte Enevoldsdatter Kaas. Sengotiske stager.

Romansk granitfont, et fremragende stenhuggerarbejde med rige palmetornamenter på den firkløverformede kumme, beslægtet med romanske kvadre på Thisted kirke og tympanon i Ræhr. Dåbsfad omkring 1550-1600 med graveret våben for slægten Løvenbalk, købt til kirken 1687 Korbuekrucifiks fra omkring 1450-1500. Prædikestol fra slutninger af 1500-tallet, nærmest svarende til den i Østerild. Samtidig himmel. I stoleværket fra 1937 er indsat et panelstykke med spejlmonogram for Morten Lelius og hustru. Et pulpitur fra 1701 er nu Thisted Museum. Kirkeskib, orlogsskib fra slutningen af 1700-tallet. Lysekroner: 1) omkring 1600, skænket 1703 af Poul Jensøn på Brusgård; 2) 1761, givet af Laur. Pedersen Thoft og Karen Nielsdatter Hesseldall.

Lysearm omkring 1700 i sakristiet. Klokker: 1) omstøbt af B. Løw og søn 1878; 2) omstøbt af Smithske Jemstøberier 1903. En klokke bar ifølge Thurah navnet S. Nicolao.

Gravsten

Mindeplade fra 1770, der efterligner den tyve år ældre sandstenstavle i Nors, opsat over Lars Thoft til Ullerupgård, død 1773, og hustru Karen Hesseldal, død 1774. Gravsten: 1) romansk, af granit med latinsk reliefkors; 2) Maren Christendatter Bak, død 1790; 3) Christen Neergaard, død 1833. I sakristiet indrettedes i 1600-tallet en senere sløjfet begravelse for Ullerupgårds ejere.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 318-31.

SJØRRING. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Sjørring har i middelalderen spillet en betydelig rolle som kirke for den kongelige borg, der har ligget i nærheden, og hvoraf der endnu er bevaret et meget imponerende voldsted. Som kongelig kirke har den indtaget en fremtrædende stilling i Thy, og dette er forklaringen på dem rige arkitektur.

Kirken, der i middelalderen var indviet til Vor Frue, er en anselig, blytækket kvaderstensbygning fra romansk tid bestående af apsis, kor og skib. Hertil slutter sig et sengotisk våbenhus i nord og et tårn fra 1929 ved vestsiden. Apsiden samt korets og skibets nordside har bevaret de oprindelige rundbuevinduer, og skibets to portaler er de eneste søjleportaler i Thy, der endnu står på deres plads, bortset fra dem i Vestervig. Den tilmurede sydportal er den rigeste med fire søjler, der to og to flankerer indgangen. Den er genfremstillet ved en istandsættelse i 1875. Nordportalen, der stadig er i brug, blev omdannet i 1890. I korets sydside er der en oprindelig præstedør, der nu er tilmuret.

Indvendig står rummene med flade bjælkelofter, og triumfmuren med velbevaret, rund korbue og flade sidealternicher er i behold. Det sengotiske våbenhus er bygget omkring 1500 af gule munkesten. Indvendig har det et oprindeligt krydshvælv og rester af murede vægbænke. Et sandsynligvis sengotisk tårn blev nedrevet i 1700-tallet, inden 1769, da kirken omtales som kullet. Det ny tårn blev bygget 1929 i enkle sengotiske former med H. Paludan som arkitekt. Hele bygningen blev restaureret 1875 og 1890 af F. Uldall, en restaurering der i nogen grad bidrog til dens nuværende, noget nøgterne udseende.

Ved istandsættelsen 1890 blev der i apsis fundet sparsomme rester af et romansk kalkmaleri, men de blev ikke bevaret, idet apsishvælvet måtte fornyes. En kalkmalet dekoration blev fremdraget på skibets vægge 1928, men bevaringstilstanden var så ringe, at man atter dækkede den.

Inventar

Alterbordet, der 1875 blev fornyet af mursten, skjules af en fyrretræskasse, der på forsiden bærer Christian Vs forgyldte navneciffer i en blad-krans. Altertavlen er en opbygning i senrenæssance. Det bevarede storfelt har to malerier, forneden Nadveren, foroven Korsfæstelsen. Et nyere altermaleri, Den fortabte søns hjemkomst, signeret Caja Prytz 1910-11, hænger i tårnrummet. En altertavle fra 1590 er nu i Hansted kirke. Alterkalken er fra 1738, sygekalken fra omkring 1775. Alterstagerne er skænket 1608 af Svend Andersen, Nestrup og Staffen Pedersen, Sperrind.

Den romansk granitfont er af Thybo-type, og fadet er sydtysk fra omkring 1575 med Bebudelsen. På skibets nordvæg hænger der et korbuekrucifiks fra omkring 1350 af den type, der ofte forekommer i Thy med udtæret, lidende skikkelse og stærkt fremvældende blod fra sidesåret. Den rigt udskårne prædikestol fra 1639 har karyatider på hjørnerne og portalfelter med relieffer af evangelisterne og Korsfæstelsen samt Opstandelsen.

Stoleværket er fra omkring 1590-1600 med parvis sammenstillede gavlplanker med vifterosetter. Langs korets vægge er der opsat panelfyldinger fra et pulpitur fra begyndelsen af 1600-tallet. I loftet hænger der en lysekrone fra 1785 med graveret indskrift »H. C. Søltoft Steenstrup 1785«. Klokken er støbt af M. & O. Ohlsson i Lybæk, 1899 med gentagelse af den omstøbte klokkes indskrift 1478 – den var støbt af Johannes Petri, kaldet Jes Smid i Slagelse.

På skibets nordvæg hænger der et Mindeplade fra 1653 over sognepræst Jens Christensen Spend, død 1653, og hustru, død 1658, med maleri af ægteparret knælende foran et krucifiks. I koret er deres gravsten og en anden over Mogens Villadsen, død 1677.

Bispegraven

På kirkegården findes den såkaldte Bispegrav, der består af to parallelt liggende prismedannede kampesten med tilhørende gavlsten. På den ene prismes skråsider er der udhugget en engel med opløftede vinger og en biskop, antagelig Nicolaus af Myra; den anden sten har derimod ingen figurfremstillinger. Mellem de to sten ligger en flad sten, på hvilken bland andet ses et kors og en latinsk indskrift, der nu kun brudstykkevis kar læses. Gavlstenene er prydede med reliefkors.

Sagnet har ment, at monumentet er sat over en Børglum-bisp, der led skibbrud i Vesterhavet, eller over en engelsk bisp, der led skibbrud på den sorte døds tid og selv bragte smitten til landet. Stenene er dog fra den romanske tid henimod 1200 og har sikkert dannet tre selvstændige gravminder, der først i begyndelser af 1800-tallet synes at være samlet i én gruppe. Ved en af J. B. Løffle, 1875 foretagen undersøgelse fandtes under der flade midtsten en forstyrret gravkiste af kløvede granitsten og heri de forstyrrede skeletdele af et ungt individ; tæt syd derfor fandtes en anden, velbevaret gravkiste.

Yderligere er der ved kirken et par romanske gravsten, den ene, muligvis med tilknytning til bispegraven, nu indsat i skibets sydmur, den anden i sydmuren på det ny tårn.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 379-96.

SKINNERUP. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

På en rummelig kirkegård, hegnet af gamle kampestensdiger med portpiller fra 1600-tallet ligger kirken, der består af romansk kor og skib med våbenhus mod syd, vistnok fra 1698, og tårn fra 1932. Den romanske bygning, der er opført af har stærkt omsatte mure, og af oprindelige enkeltheder ses syddøren endnu i brug, mens norddøren kun spores som indvendig niche. Dens overligger med planrelief af drage i 1000-tallets stil er indsat i muren. I koret ses østvinduet som indvendig niche. Dets ydre sålbænk med to modstillede løver i relief er anbragt på hovedet i korets ydermur. I skibet ses kun ét vindue i sydmuren som indvendig niche, men flere andre vinduessten er indsat rundt om i murværket. I skibets nordmur er der indsat en billedkvader med indristet firefodet dyr, og desuden er der usædvanlig mange forskelligt formede stenhuggerfelter.

I det indre er væggene kvaderklædt, og den noget trykkede, runde korbue er bevaret. I nordvangen sidder der en kvader med mandshoved i relief. Der er overalt bjælkelofter. Det lille våbenhus ud for syddøren er bygget af små, røde mursten, vistnok det, der blev opmuret 1698 af Christen Spillemand. I 1932 blev der ved arkitekt Jens Foged vest for skibet opført et tårn, forneden af genanvendte kvadre, foroven af nye munkesten. I murværket er indsat et par romanske gravsten og en vinduesoverligger.

Inventar

Det kvaderbyggede, romanske alterbord har en stor stenplade med helgen-grav, og som altertavle tjener en muret opbygning fra slutningen af 1800-tallet omkring en gipsgengivelse af Thorvaldsens Kristus. Tre godt skårne figurer fra omkring 1510-20 – apostlen Thomas (?), Skt. Barbara og Skt. Catharina, fra en ellers forsvundet altertavle er opsat i norddørens niche. Alterkalk omkring 1600, sygekalk omkring 1775. Alterstagerne fra omkring 1600 har på foden indstemplet GG.

Romansk granitfont af Thybo-type. Sydtysk fad, omkring 1575, med korslam i bunden. Prædikestolen i enkel renæssance er fra 1600 med tynde hjørnesøjler og portalfelter; den er istandsat 1886. Figuren fra et krucifiks fra 1700-tallet, temmelig primitiv, ligger på loftet. Ved indgangen er der opsat rygpaneler fra ældre stoleværk, deriblandt nogle fra omkring 1580-90. Klokken er støbt 1653 af Antonius Wiese i Lybæk. Ny klokke i 1990 fra det franske firma Paccard.

Kirkeskibet ”Håbet” er bygget 1911 af lodsen Niels Rosenberg, Thisted.

Gravsten

Et Mindeplade fra omkring 1725 er nu i Thisted Museum, og et andet af støbejern over gårdmand Michel Pedersen, død 1812, og hustru er sammen med tre lignende, noget yngre, opsat i tårnrummet. Et par romanske gravsten af granit er indmuret i tårnets sydmur og en tredje ligger under den ene af pillerne i kirkegårdens store sydportal. Brudstykker af en gravsten fra omkring 1625 er i Thisted Museum.

Nord for kirkens kor blev der i 1980 fundet en barnegrav fra bronzealderen.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 369-78.

SKJOLDBORG. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den ret beskedne, kullede kirke består af romansk kor og skib med sengotisk tårnforlængelse mod vest og våben hus fra 1886 ved skibets nordside. Ved korgavlen er der et par nyere klokkepiller. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en sokkel, der delvis er skjult af jord. Norddøren, der endnu er i brug, er af den på egnen forekommende type med et forsænket tympanonfelt over en lige overligger. Syddøren er udslettet ved omsætning af murværket, men spores endnu i sokkelen.

I koret ses som indvendig niche østvinduet, og i skibets nordmur står endnu et rundbuevindue nogenlunde uændret. Flere vinduesoverliggere er indmuret i vestforlængelsens underdel. En lignende overligger er bragt til Thisted Museum. I kvadrene er der talrige forskelligt formede stenhuggerfelter, mest firkantede.

I kirkens indre, der har bjælkelofter, er væggene beklædt med tilhugne kvadre. Korbuen, hvis sokkel er skjult, har forskelligt profilerede kragsten. Vestforlængelsen, der er af samme bredde som skibet, er udvendig næsten helt beklædt med granitkvadre. Den store murtykkelse viser, at der er tale om underdelen af et sengotisk tårn. Østvæggen er fjernet, og der er senere afskilret et rum i vest under pulpituret, hvor der tidligere har været begravelse, nu varmeværk. På vestgavlen står med jernankre årstallet 1790, da der blev foretaget en istandsættelse. Våbenhuset er opført I 886 af små røde mursten i nyromansk stil ved arkitekt F. Uldall, som afløsning for en ældre bindingsværksbygning.

Inventar

Altertavlen er et moderne trærelief, Kongernes tilbedelse, af Axel Poulsen 1925. Før dette var der et maleri, Korsfæstelsen, af E. Ahmer, 1791. Alterkalken er fra 1730, oblatæsken fra 1708, givet af Bertel Langballe og Anne Lauritzdatter. Stagerne fra 1647 er givet af Iver Kaas, Ulstrup, og Sophia Krag og bærer deres graverede våben.

Den romanske granitfont er af almindelig Thybo-type, men foden afviger noget fra normen. Fadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen og med våben og initialer for Hans Arenfeldt og Anna Marsvin, 1599, samt for Claus Pors, Øllingsø og Ullerupgård og hustru Anne Arenfeldt 1652, samt Claus Herluf Pors og Dorte Kaas, 1676. Prædikestolen er et ganske smukt arbejde fra 1790’erne. Fra samme tid er et herskabspulpitur i skibets vestende. Stoleværket fra omkring 1875 har bevaret enkelte paneler fra omkring 1625. I norddøren sidder der et par fløjdøre fra slutningen af 1700-tallet. Klokken er støbt 1884 i Anker Heegaards etablissement, Frederiksværk.

Gravsten

Der er i kirken en mindetavle over faldne fra sognet 1848-50 og 1864. En romansk gravsten af granit med reliefkors er indmuret i vestforlængelsens nordmur. Desuden er der en gravsten over oberstløjtnant Erich Zacharias von Kahlen, død 1726.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 404-12.

SKYUM. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

På en højning midt i landsbyen på et bakkedrag i nærheden af Limfjordens snævring ved Vilsund ligger den blytækte kirke, der består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i vest og våbenhus af nyere dato ved sydsiden. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel. Den lidt udvidede syddør bruges stadig, mens norddøren er tilmuret og kun skimtes vestkarmen står dog på sin plads.

Oprindelige vinduer er kun bevaret i koret, hvor østvinduet ses som en niche, og nordvinduet står urørt, kun lidt udvidet i lysningen. I norddørens tilmuring er der indsat en kvader med indristet dekoration, og over dørstedet sidder der en kvader med et udhugget mandshoved. En billedkvader på skibets sydside har lavt relief med tre dyr.

I det indvendige, der har bjælkelofter, står den slanke korbue med profilerede kragsten. I sengotisk tid opførtes foran vestgavlen et tårn af gule munkesten og nogle genanvendte kvadre. Tårnrummet, der har haft en nu forsvunden krydshvælving, stod i forbindelse med skibet ved en falset, ganske svagt spidsbuet tårnbue, der nu er lukket med en tynd mur. Adgangen til mellemstokværket er over skibets loft. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne et rundbuet, falset glamhul. Murankerårstallene 1752 og 1879 hentyder til reparationer og skalmuringer. Våbenhuset af små mursten er formentlig bygget engang i 1800-tallet. Ved en istandsættelse af kirken 1939 (arkitekt J. Foged) blev der indsat en del nye vinduer. Kor og skib står med blanke kvadre, tårn og våbenhus hvidtet.

På væggene er der siden 1889 flere gange fremdraget kalkmalerispor, men bevaringstilstanden var så ringe, at de sidste rester blev fjernet 1939.

Inventar

Det romanske, kvaderbyggede alterbord med fuld granitplade, hvori der er en helgengrav, dækkes af panelværk fra omkring 1640 med portalfelter, som forneden har ejendommelige spiraler. Altertavlen er et meget naivt, billedskærerarbejde fra midten af 1600-tallet med Nadveren i storfeltet, alt sammen en efterligning af tavlen i Bedsted. Den er genopsat 1939 i stedet for et maleri, Kristus og synderinden, af A. Dorph, 1889, i samtidigt rammeværk. Alterkalken er fra omkring 1650, og de balusterformede barokstager fra samme tid.

Den romanske granitfont er af Thybo-type med bægerblade, og den udmærker sig ved på kummens overflade at have en runeindskrift, mandsnavnet »Ger«. Korbuekrucifiks fra omkring 1500. Prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet med korintiske hjørnesøjler og portalfelter, hvori der er naive evangelistmalerier, vist fra 1755. I skibets vestende er der et pulpitur fra omkring 1625-50 med portalfelter, hvori der er spor af apostelbilleder. Lysekrone omkring 1730. Klokke 1885 fra Anker Heegaards etablissement, Frederiksværk. Den i 1885 omstøbte klokke var fra 1497, af Peter Hanssen Flensborg, oprindelig støbt til Hvidbjerg kirke (Refs herred). En klokke fra Skyum, støbt 1596 af Matthias Benninck, er uvist hvornår komme til Asperup kirke på Fyn.

Gravsten

Der er i kirken to Mindeplader: 1) omkring 1650 over præsten Peder Jacobsen Holsten (?) død 1654, og hustru Marina Simonsdatter – et naiv billedskærerarbejde af samme art som den tidligere altertavle; 2) Marer Jespersdatter, død 1770, og Else Rasmussen, død 1794. Gravsten over sognepræst Christoffer Hansen Bang, død 1597; 2) sognepræst Christian Lassen t I 735, ligger itubrudt under pulpituret.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 512-22.

SNEDSTED. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Kirken, der hegnes af gamle kampestensdiger, består af hvidkalket tårn mod vest, skib og kor med apsis samt nyere våbenhus mod syd. Dens romanske kerne (skib, kor og apsis) er af tilhugne. Begge skibets døre er bevaret, norddøren dog tilmuret siden 1718. Der er ingen sikre spor af oprindelige vinduer, men enkelte løse vinduesoverliggere er opstillet ved tårnet.

Kirken har formentlig haft romansk tårn, hvorpå talrige kvadre og profilsten i de senere bygningsafsnit tyder. Det nuværende tårn, hvidkalket og kronet af teglhængt pyramidespir, er fra omkring 1500 og har hvælvet nedre rum, der åbner sig mod skibet med en spidsbue; 1933 byggedes en tårntrappe, og taget fornyedes. Våbenhuset er opført 1883.

Inventar

Det murede alterbord har romansk granitplade med helgengrav og et forsidepanel fra omkring 1600. Altertavlen er et billedskærerarbejde fra omkring 1670 med ottekantet maleri i hovedfeltet, Nadveren, malet 1710 af J. J. Thrane. Firkløverformet font af granit med messingfad fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Et korbuekrucifiks med sidefigurer fra omkring 1500 er nu anbragt på skibets nordside. Prædikestolen er i renæssance fra 1603 (malet årstal) og i felterne malede brystbilleder, Kristus og evangelisterne. Af det gamle stoleværk er talrige gavle bevaret fra tiden 1680-90; fra samme tid en degnestol, nu ved orgelet. Klokken er omstøbt 1893 i Århus. Kirken blev istandsat og altertavlen nystafferet 1933 (arkitekt Jens Foged).

Gravsten

En romansk gravsten er indmuret indvendig i tårnrummets vestvæg.

Litteratur: Danmars Kirker. XII. 471-81.

STAGSTRUP. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Kirken er en blytækket kvaderstensbygning, bestående af kor med halvrund apsis, skib og mod vest et nyt tårn. Den romanske kerne omfatter kun kor og skib, idet apsiden er nybygget. Kirken har skråkantsokkel; begge skibets døre er tilmuret, men kan endnu spores. Til kirken sluttede sig oprindelig en apsis, der blev brudt ned i begyndelsen af 1800-tallet. I den senere middelalder føjedes et tårn til vestgavlen, nedrevet vistnok efter en brand 1810 (men dets nedrivning var dog besluttet allerede 1809). I 1860’erne byggedes et våbenhus foran syddøren. Ved en restaurering 1938 (arkitekt Jens Foged) blev apsis genrejst på grundlag af gamle sokkelsten, våbenhuset blev nedrevet, og ved vestgavlen byggedes et nyt tårn, hvis hvælvede rum nu tjener som våbenhus.

I det indre, som dækkes af bjælkelofter, stammer den brede og høje korbue fra romansk tid. Efter kirkens gennemgribende istandsættelse I 938 har apsidens halvkuppelhvælv fået et stort kalkmaleri, Den tronende Kristus, hyldet af menneskeheden, udført af Rud Petersen 1942.

Inventar

Det romanske, murede alterbord af granitkvadre har stor, udkragende bordplade på terningformet pille; som alterprydelse tjener et forgyldt kors. Romansk font af granit, Thybo-type. Prædikestolen fra omkring 1600 har dobbeltsøjler i kanterne og i felterne malerier fra Kristi lidelseshistorie og opstandelse, genfremdraget 1938. Af kirkens gamle stoleværk er kun bevaret nogle få gavle fra omkring 1600. I skibets loft er 1862 ophængt et skib, en fregat. En gammel dørfløj fra 1775 er nu i Thisted Museum. Klokke 1887, Chr. Christensens enke, Århus.

Gravsten

Uden for skibets syddør er opstillet et gavlstykke af granit med frem springende kors, stammende fra et romansk gravminde.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 504-11.

STENBJERG. Nørhå sogn, Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift

Nogenlunde midt i den lille, spredte klitby ligger Stenbjerg kirke, der er opført af røde mursten 1895 ved arkitekt C. A. Wimholt i enkel, romansk stil. Grundplanen er formet som et kors med apsis ved korpartiet og over korsskæringen var der oprindelig et højt, massivt midtparti med pyramidespir. Da murværket imidlertid ikke var i stand til at bære dette midtparti, blev det i 1922 nedtaget og erstattet af et spåntækt rytterspir. Ved denne ombygning, der blev forestået af arkitekt H. Paludan, blev der også lagt bjælkelofter i stedet for de tidligere hvælv.

Inventar

Altertavlen er et maleri, Peters fiskedræt, og fonten er udhugget af kridtsten i form som en romansk søjle. Prædikestolen er et ganske enkelt snedkerarbejde med glatte portalfyldinger.

SØNDERHÅ. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den højtliggende kirke, der hegnes af gamle kampestensdiger, består af tårn i vest, skib og kor med flad altervæg samt nyere våbenhus mod nord. Den romanske kerne, skib og kor, er opført af huggede granitkvadre. I koret er der spor af oprindelige vinduer, deriblandt et cirkelrundt spedalskhedsvindue 97 cm over sokkel på sydsiden. Den sydlige dør er tilmuret, norddøren er endnu i brug. Det senere, omkring 1500 opførte tårn har muligvis haft en romansk forgænger, idet de nedre partier er opført af romanske kvadre, mens de øvre dele er af gule munkesten. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den smalle, romanske korbue bevaret; tårnrummet, der åbner sig mod skibet med spidsbuet arkade, har 1923 fået krydshvælving.

Inventar

På det murede alterbord, der fortil dækkes af foldeværksfyldinger fra omkring 1550, står en fløjaltertavle, skåret omkring 1590 med malerier fra 1708 (Nadveren i storfeltet, Korsfæstelsen og Opstandelsen i sidefløjene), udført af J. J. Thrane.

Romansk font af granit med fad af sydtysk arbejde omkring 1575 med Habsburg-våben. Prædikestolen er samtidig med altertavlen og har indskrift: »1589 er denne prædikestol indsat. 1711 er denne prædikestol stafferet«, idet der maledes nævnte år af Thøger Thrane. Læsepult fra 1600-tallet, med malet årstal 1755, nu på alteret. Præstestol med himmel fra 1700-tallet, nu koret. Stolegavlene er fra 1600. Klokke 1907, Smithske Støberier, Ålborg

Gravsten

En gravsten over Niels Jørgensen til Kovstrup, død 1621, og hustru, død 1640, er indmuret i korets sydvæg.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 482-89.

Op