T

Thisted, Thisted landsogn, Tilsted, Torsted, Torsted Frimenighed, Tved og Tømmerby kirke

Thisted kirke

Thisted kirke er opført omkring år 1500 i sengotisk stil. Den afløste en mere beskeden romansk kirke, der havde ligget på samme sted i omkring 300 år.

Thisted kirke

I gavlen mod øst er bevaret fem romanske billedkvadre, og på kirkens sydmur er indsat en granitsten med en stregtegnet løve. Ved sydsiden af tårnet er en herhjemme yderst sjældent bevaret gravsten formet som et af vikingetidens langhuse. Lidt bagved, i selve muren, er en gravsten med runeindskriften: HER HVILER THORD AMDIS SØN.

Inventar

Den smukke sengotiske kirke er bygget som et langskib med et lavere sideskib på nordsiden, hvor også sakristi og våbenhus befinder sig. I våbenhuset hænger en mindetavle for kaptajn Hansen, der blev myrdet af sørøvere på Sumatra i 1886. Det smukke, høje kirkerum blev ført tilbage til sin oprindelige skikkelse ved en omfattende restaurering 1976-77. Kirkens rigeste inventar findes i koret. Den middelalderlige døbefont er placeret på trinsten fra den oprindelige, romanske kirke. Det gotiske korbuekrucifiks fra kirkens opførelsestid hænger på sin oprindelige plads.

Altertavlen er en fløjtavle, der må stamme fra kirkens indvielse o. 1500. I storfeltet står den himmelkronede Maria med Jesusbarnet flankeret af Maria Magdalene og en vildmand med sværd (Paulus). De 12 apostle står i skabslågerne.

Prædikestolen er dateret 1594. Af det oprindelige korgitter fra 1631 er bevaret en flot apostelrække på korets sydvæg, mens selve korgitterdøren er placeret som en slags falsk syddør. I tårnrummet står orglet fra 1971-1972.

Ved østenden af det nordre sideskib fører en forgyldt smedejernsdør ind til et gravkammer, der i 1698 blev indrettet af Anne Søe og Enevold Berregaard.

Årstal fra Thisted kirkes historie
I 1999 markerede Thisted Kirke sit 500 års jubilæum, selv om ingen kan sige nøjagtigt, hvornår kirken er bygget. I anledning af jubilæet udarbejdede Svend Sørensen en liste med årstal, der knytter sig til begivenheder i kirkens historie. Listen blev bragt i kirkebladet KIRKE + SOGN, nr. 5 1999. Teksten ved hvert årstal er udformet i nutid for at give indtryk af, at læseren har læst oplysningen det pågældende år – i en tryksag eller en avis.

1594

Prædikestol i kirken

Sognepræst Jørgen Lauritsen Riber kan nu holde sine prædikener fra en ophøjet position, idet der midt i skibet er opsat en prædikestol på sydvæggen. Så vidt vi er orienteret, er stolen fremstillet på Mikkel van Groningens værksted i Hornslet. Man hæfter sig især ved et billedfelt, hvor den opstandne frelser træder djævelen under fode.

1598

Gravminde opsat

Forrige sommer døde Anders Morsing, én af Thisteds mest velanskrevne mænd. Et Mindepladeium over ham og hans to hustruer er nu færdiggjort og ophængt i kirken. Mindepladeiet er intet mindre end en fryd for øjet og en pryd på den hvidkalkede mur. Udformningen er stærkt præget af den sirlige stil, som praktiseres af landets fremmeste billedskærer Mikkel van Groningen, der bor i Hornslet ved herregården Rosenholm.

Det centrale billede på Mindepladeiet forestiller Kristus på korset, ved hvis fod Anders Morsing knæler i bedestilling. I en cirkel i topstykket sidder et englehoved, der er kunstværkets eneste figurlige snitværk. Nederst er et ovalt skriftfelt, der indledes med ordene: “Anno 1597 den 25. juli hensov i Herren salig Anders Morsing, som var borgmester i Thisted.”

1616

Musik i kirken

Det bliver en ganske anderledes oplevelse at komme i kirken fremover. Som den første kirke på egnen har Thisted kirke fået bygget et orgel til Guds pris og menighedens vederkvægelse.

1648

Nyt blytag

Blytækkerne har nu afsluttet arbejdet med at lægge nyt blytag på kirken og tårnet. Blypladerne er støbt af Willumb Blyemester fra Thisted.

1652

Varme i kirken

Der gøres nu en ekstra indsats for at fordrive den værste kulde i kirken om vinteren. Der er nemlig anskaffet 12 fyrbækkener, som skipper Jens Erlandsen har ført hjem fra Norge.

1676

Kirkens inventarium

Det er blevet os begunstiget at kaste et blik i kirkens regnskabsbog. Heraf fremgår det, at kirken råder over følgende inventarium:

1 sølvkande til vin paa alteret, vejer 107 lod.
1 forgyldt kalk og disk, som er brodden og gammel.
1 sølvkalk og disk given til kapellanens brug af salig Margrethe Könings.
1 liden sølvæske med låg til oblater.
1 blåblammet fløjels messehagel.
1 rød fløjels messehagel.
1 gammelt alterklæde.
1 messesærk.
2 messing lysestager.
1 tinkande.
1 C 4 bibel in folio.
1 dansk bibel in qvartæ.
4 punge til collecter udi kirken.

1684

Fik jernstang i hovedet

En tragisk ulykke fandt sted søndag den 19. oktober ved 1-tiden om eftermiddagen, da der skulle ringes til gudstjeneste.

Byens to tjenere havde nægtet at ringe med den store stormklokke i nordsiden af tårnet, fordi jernstangen for enden af klokkerebet ikke sad ordentlig fast i bommen. Simon Kirkeprior bekymrede sig dog ikke og måtte ty til hjælp fra to latinskoledrenge, der stod norden for tårnet og ventede på gudstjenesten. Som bekendt hører det med til deres skolegang at synge i kirken.

De to drenge, Peder Christensen og Jens Jespersen, gik med fortrøstning i gang med ringningen. Pludselig gik stangen på klokkebommen imidlertid løs og styrtede med rebet mod jorden. Drengene blev slået til jorden, hvor Peder lå ganske bevidstløs, mens Jens klagede sig og bad om hjælp.

Tililende kom straks de to drenge til hjælp. Rektor Svend Mikkelsen sørgede for, at Peder blev bragt ind i latinskolen, mens andre på en dyne bar den klagende Jens til moderens hus. Samtidig gik der bud efter Jacob Bendixen, der ud over at være skarpretter også behersker badskærerens kunst.

Peders liv stod dog ikke til at redde, idet hovedet var ganske knust, og det er tvivlsomt, om den anden dreng genvinder førligheden. Kirkeprior Simon Nielsen kan nu vente sig et retsligt efterspil.

1692

Præst i Thisted i 49 år

Magister Anders Hebo er død i Viborg, hvortil han var søgt for at finde lægedom for sine svagheder. Derved mistede Thisted og Tilsted deres sognepræst gennem 49 år. Fred være med hans sjæl!

Navnet Anders Hebo vil gå over i mindet, hvor det vil få lang levetid. Hvor længe véd kun han, der alene kan skænke evigt liv. Gid eftermælet ikke må blive for blakket. Hr. Anders var dog, hvad folk end måtte sige, en gudfrygtig mand. At nogen så vil hævde, at salig Hebo var både stridig, trættekjær, egensindig og selvrådig, det må stå for deres egen regning.

Det kan tillægges Anders Hebo til ære, at han startede med at føre kirkebog i det Herrens år 1649. Heri nedprentes, hvem der fødes, konfirmeres, vies og begraves. Det er sådanne gerninger, vi bør huske ham for og ikke, at han engang har gerådet ud i slagsmål med præsten i Nørhå i dennes eget hjem.

De 49 år som sognepræst var dog ikke helt uden afbrydelse. I 1674 blev han således afsat fra sit embede, fordi han, som det hed sig, i “sin utilgivelige forsømmelighed plat hen havde undladt at bede for kongen ved sine gudstjenester”. Ved en højesteretsdom lod kongen ham dog få embedet igen.

Fred være med Anders Hebo’s minde!

1696

Sognepræsten suspenderet!

Under et ophold hos provsten i Nors præstegård har biskop Jens Bicherod den 7. august suspenderet Thisteds sognepræst, hr. Ole Bjørn. Baggrunden er det røre, han har skabt ved at erklære, at flere kvinder skulle være besat af Djævelen. Med suspensionen er sagen dog langt fra til ende. I Ole Bjørns sted er konstitueret Snedsteds ildtre præst, hr. Holger Schandorph.

1701

Tyveri i kirken

Knægten Peder Gödrichsen har tilstået, at han den 21. januar tilranede sig nogle mønter fra kirkens pengeblok. Han fiskede pengene op med en pind, der var forsynet med tjære på enden. Udbyttet blev nogle få dalere. Blokken forsynes nu med indvendige blikplader, så noget lignende ikke kan finde sted.

Tyven er nu anbragt i halsjern hos byens tjener. Efter byfogedens ordre har han dog fået nyt tøj, eftersom han var næsten nøgen. Der er truffet aftale med en skipper, der skal overføre arrestanten til Børnehuset i København.

1702

Frisk luft til præsten

Siden Chr. d. Fjerdes tid har det været skik, at de bedrebemidlede har købt gravsted inde i kirken. Det har efterhånden ført til, at luften er meget beklumret i kirkerummet. For præsten især har det været belastende at forrette sin tjeneste under disse forhold. Derfor indsættes der nu trækrude ved alteret og prædikestolen for lufts og kvalms skyld.

Virkningen af trækruderne bliver dog nok ikke større, end at menigheden fortsat må døje med den dårlige luft. Her er der dog hjælp på vej til damerne, idet det nu er muligt at anskaffe sig et såkaldt hovedvandsæg, som kan medbringes i tasken. Det er en slags lugtdåse, hvis indhold forfrisker åndedraget, når den holdes til næsen.

1706

Nyt kirkespir

Da hans majestæt Kong Frederik d. 4. besøgte Thisted for fire år siden, kun han med egne øjne konstatere, at kirketårnet var i en brøstfældig forfatning. Det har sikkert medvirket til, at kongen har set med milde øjne på den ansøgning, som han sidste år modtog fra byens unge sognepræst, Johannes Dauw. Præsten havde den frimodighed at affatte ansøgningen på vers, og han skrev bl.a. om tårnet: “Man snart næsegrus dets fald befrygte maa/ Hvis du ej byde vil, hun op igen skal staa.”

Til alles glæde imødekom hans majestæt ansøgningen, og tårnet er nu istandsat og forsynet med helt nyt spir. I taknemlighed har præsten derfor ladet tårnet forsyne med følgende vers:

Kong Hans, som Tistæd først besaae,
Han lod det Spir opsette,
Som Konning Friderich bød staae
Og hjalp igjen til rette.

Det har givet anledning til nogen disput, at spiret er anbragt lidt skævt på tårnet. Nogen mener, det er rent sjusk, mens andre er af den opfattelse, at skævheden beskytter mod onde kræfter.

Kirkespiret har også fået ny vejrhane. Som det er bekendt var den gamle kobberhane blæst ned og gået i stykker. Biskop Jens Bicherod i Aalborg har derfor skænket en ny, forgyldt vejrhane. Det var dog ikke uden problemer, idet skibet strandede under sejlturen fra Aalborg.

1722

Anne Søe renoveret

For 38 år siden skænkede velædle Enevold Berregaard til Kiølbygård og hans frue Anne Søe et Mindepladeium til Thisted kirke, hvor ægteparret er afbildet sammen med fruens første mand, Søren Jacobsen Lugge, der døde 1679. Velgørerne har nu bekostet en renovering af det smukke Mindepladeium, som igen er opsat til Guds ære og kirkens prydelse.

1774

Årstal på tårnet

I løbet af det sidste års tid har Thisted kirke som bekendt gennemgået en omfattende istandsættelse, der nu er ved at være tilendebragt. Som kronen på værket vil sydsiden af tårnet blive forsynet med årstallet 1774, oplyser Pastor Smith.

Desværre er arbejdet ikke forløbet helt uden uheld. Således mistede murermester Christian Thomsen fra Fredericia livet efter et faldt fra stilladset, mens han var i færd med at reparere en kirkehvælvning.

1787

Mor og datter indsat i kapel

Natten mellem den 21. og 22. februar blev slægten Berregaard ramt af en tragedie. Sophie Agnete Berregaard, født Sehested, udgik af tiden og indgik i en salig evighed sammen med sin 15 uger gamle datter. Mor og datter er nu indsat i den samme egetræskiste i Berregaards kapel. Her står kisten nu side om side med den kiste, som rummer moderens svigerfar, Willum Berregaard.

Kapellet blev oprettet i 1698 af Willum Berregaards bedstefar, Enevold Berregaard, der blev ophævet i adelen i 1726. Han er begravet i en gravhvælving under gulvet sammen med sin kone Anne Søe. På kapellets østvæg hænger en mindetavle med en udførlig omtale af ægteparret – bl.a. kan vi læse: “Gud samlede dem i et kjerligt Ægteskab Aar 1679 og velsignede dem med tvende Sønner.”

Over døren til kapellet er der indsat følgende indskrift:

“Aar 1698 hafver Enevold Nielsøn Bjeregaard kiøbt dette Stæd af Tisted Kirckis Patroner til ævindelig Eyendom for 100 Daler, og her paa egen Bekostning ladet indrette et Begravelse Sted for sig og sine Arfvinger, sampt til des Vedligeholdelse henlagt toe Hundrede Rixdaler, som efter hans og hans kiære Hustrues dødelige Afgang, af Kiølbyegaards Hofvitgaards Eyere aarlig, saa lenge Verden staar, skal forrentis til Tisted Kircke efter Fundazens Lydelse, og denne Steen derom at bære ævige Vidnisbyrd.”

1814

Gul som tilforn

Den lokale murermester Jens Klov er nu færdig med en større reparation af kirken. Det indebærer bl.a., at byens invånere nu kan nyde synet af en helt nykalket kirke. Alle kan således konstatere, at kirken er kaliet gul som tilforn, men med gråt sideskib. Der har været røster fremme om at hvidkalke kirken, men det blev altså ikke i denne omgang.

1823

Højtidelig indvielse af den nye kirkegård

I flere hundrede år har den oprindelige, middelalderlige kirkegård kunnet rumme byens døde. Men nu går det ikke længere, og der er foretaget en udvidelse mod syd, der har mangedoblet kirkegårdarealet ved Thisted Kirke.

Efter forudgående tilvarsel fra prædikestolen blev den nye kirkegård indviet den 12. august. Det skete i forbindelse med begavelsen af den unge og duelige blikkenslager Christen Knakkergaard, der ved et beklageligt uheld fandt sin død under reparation af kirkens tårnur.

Foruden den afdødes slægtninge var indbudt byens embedsmænd og ældre købmænd. Kisten blev båret af 10 unge karle, der var venner af den afdøde. Ved indgangen til kirkegården standsede klokkernes ringning, og et kor af byens bedste sangere modtog liget og gik under salmesang foran til graven. Det kan oplyses, at flere anseelige embedsmænd havde haft den godhed at lade sig optage i koret.

Ved graven blev kisten hensat på skamler, hvorefter en salme blev afsunget. Herefter holdt provst Carstensen en tale, i hvis slutning han indviede pladsen til sin hellige bestemmelse. Til sidst lystes Herrens velsignelse over den talrige forsamling.

Mens kisten blev sænket i graven, sang koret og forsamlingen de sidste vers af nr. 368 i Gulbergs Psalmebog. Nu kastede præsten jord på liget, hvorefter byens bedste sangere – 6 fruentimmer og 4 mandfolk – opbyggede og glædede forsamlingen ved at synge et vers ved graven.

1823

Lang dødsindførsel

Da provst Carstensen skulle indføre Christen Knakkergaards død i Thisted kirkebog, skrev han én af de længste dødsindførelser, der er set i en dansk kirkebog. Vi bringer her den første tredjedel, hvor der redegøres for de ulykkelige omstændighed ved blikkenslagerens død:

Kirke-Inspectionen havde accorderet med ham om at opmale og forgylde Thisted Kirkes Uhrskiver. Han gjorde sit Arbeide godt, som han overhovedet var en retskaffen og duelig Mand, og var færdig med alle 3 Skiverne, den østre og nordre blev igjen opsatte; det gik godt, men da den vestre den 6te August om Morgenen skulde opsættes, indtraf det sørgelige Tilfælde, at Bjelken, hvori Hive-Touget var gjort fast – desværre en Gran-Bjelke – gik itu, knækkedes, ventelig af Mangel paa jævn Hiven, faldt ned, og formedelst Vægten af den i Touget hængende Skive, med saadan Vægt, at den knuste Muurvognens Rækværk, hvortil Christen Knakkergaard trygt hældede sig, imens han vilde holde den kommende Skive fra Vognens nederste Kant, hvorved han styrtede næsegruus ned, faldt paa Ansigtet og det flade Bryst. Kl. var 9½, han kom til sig selv, blev baaren Hjem og døde efter haarde Lidelser Kl. 12.

1823

Troløse bjælke brast

Inskription bag på gravstenen over blikkenslager og forgylder Christen Pedersen Knakkergaard:

MED GYLDNE TAL JEG TEGNED UHRETS SKIVER,
DEN SIDSTE FÆRDIG VAR, MAN DEN TIL MIG OPHIVER,
TROLØSE BJÆLKE BRAST OG MIG MOD JORDEN DROG,
MIT LIVETS KLOKKE BRAT SIN SIDSTE TIME SLOG.
I NYSINDVIET JORD MIT KNUST LEER BLEV GJEMT,
I AANDENS FLUGT TIL GUD BLEV LIVETS FARE GLEMT.
JA LÆSER, FARLIGT ER DET SIKKERT SIG AT HÆLDE TIL JORDENS STØTTER,
THI DE BRISTE I EN HAST, MEN HÆLD DIG TRYG TIL GUD,
DA INTET KAN DIG FÆLDE, HAN STAAR, JA ENE HAN,
HAN STAAR SOM KLIPPEN FAST.

1828

50 år som præst

Tirsdag den 10. juni højtideligholdt hans højærværdighed, hr. amtsprovst og ridder C. E. Carstensen sit embedsjubilæum. 50 år er nu henløbet, siden han i 1778 blev residerende kapellan i Mariager. Siden kom han til Sæby, og den 31. december 1787 blev han sognepræst for Thisted og Tilsted.

Ledsaget af samtlige amtsprovstiets gejstlige begav den 79-årige jubilar sig til kirken, hvor hans søn, pastor Carstensen fra Tødsø, inviterede til fest. Derefter holdt hans højærværdighed sin jubelprædiken. Både før og efter denne prædiken blev der afsunget koraler, hvortil ordene var forfattet af pastor Agerbek, der for et år siden blev kapellan ved kirken. Messen til sidst blev forrettet af sognepræsten i Vandet, som også er søn af jubilaren.

Efter højtideligheden i kirken fulgtes jubilaren atter til præstegården på hjørnet af Storegade og Store Torv. Her modtog han lykønskninger og i tilgift et par sølvlysestager.

Amtsprovsten havde den sorg at miste sin kone for ti år siden, men han er fortsat ved godt mod, selv om synet på det ene øje helt har svigtet ham.

1830

Smagløs kirke

I sommerens løb har Thisted haft besøg af de 27-årige maler Martinus Rørbye, der sidste år fik tildelt Akademiets lille guldmedalje. Rørbye har boet i Storegade hos amtmand Faye, der er gift med hans moster.

Vi traf maleren ved Thisted kirke, hvor han var på visit sammen med amtmanden. Rørbye gav udtryk for, at han fandt kirken smagløst dekoreret. Og orden “slet” faldt også i hans mund. Pulpitur-stolene var slette, og det ophængte kirkeskib var slet gjort.

Kirkens krydshvælvinger var dog efter malerens mening ikke så stygge, men de blev fordærvet af en del Mindepladeier. Også udsigt fra kirkegården ud over Limfjorden faldt i hans smag.

1845

Amtmand Faye bisat

Amtmand Faye er død 85 år gammel. Hans jordiske levninger er midlertidigt stedt til hvile i kirken. Siden vil han i et hjørne af kirkegården blive indsat i en gravhvælving, der har form som en gravhøj.

Begravelsen den 25. marts vil gå over i historien som én af byens mest mindeværdige. Flere hundrede af amtets embedsmænd, borgere og bønder var mødt frem for at tage afsked med deres agtede amtmand.

Højtideligheden startede i hjemmet i Storegade. Da ligtoget bevægede sig herfra til kirken, blev der hvert minut affyret skud fra havnen, hvor skibene lå med flagene på halv stang. I kirken var vinduerne tilhængte, og kirkerummet blev oplyst af flere hundrede vokslys.

Amtets otte dannebrogsmænd bar kisten det sidste stykke op i koret, hvor der blev holdt tale af sognepræst Michelsen, der også forestod jordpåkastelsen.

Begravelsen sluttede med en salme, der var affattet til lejligheden og sunget af et kor af sangduelige herrer fra byen.

1863

Kirken i ny skikkelse

Her i adventstiden kan kirkegængerne i Thisted nyde de store forandringer, der er sket med deres kirke. Man går nu på et ferniseret trægulv og snubler ikke længere over mursten, brosten og gravsten.

Ud mod Vestergade er våbenhuset og sakristiet blevet udvidet til dobbelt størrelse. Derved har kirken fået to nordgavle, som efter nogens mening kan virke en anelse dominerende. I sydmuren er trævinduerne afløst af jernvinduer med slebne ruder.

Inde i kirken er gulvet hævet ca. en halv meter, og langs væggene er der opsat høje paneler. De gamle, lukkede stole er erstattet af nye, mens de seks pulpiturer helt er fjernet. Samtidig er prædikestolen flyttet længere op mod koret. Måske vil nogen savne det gamle korbuekrucifiks, men det er blevet for gammelt og er nu anbragt under det nye korgulv.

I stedet for den tidligere fugtige, kolde gravluft, mærker man nu en ren og mild varme. Det skyldes et nyt varmeanlæg og ikke mindst, at kirkeskibet er ryddet for begravelser. Den samlede bekostning for istandsættelsen ventes at overstige 10.000 rigsdaler.

1867

Skov-Kirsten viet i Thisted kirke

Den 7. april var Thisted kirke rammen om et usædvanligt bryllup. Den 34-årige herredsfuldmægtig Christian Lomborg fra Thisted blev viet til den 40-årige vækkelsesprædikant Kirsten Marie Larsdatter fra Vendsyssel. Hun vil af mange være kendt som Skov-Kirsten, et navn hun har fået, fordi hendes morfar har været skovfoged.

Vielsen blev foretaget af pastor Algreen fra Vrejlev i Vendsyssel. Han var som ung lærer på det nu nedlagte seminarium i Snedsted, hvor han kom til at øve en afgørende indflydelse på den unge Christen Kold.

I kirken var der en stor vennekreds fra nær og fjern. Efter brudens ønske gik de nygifte til Herrens bord i fællesskab med den samlede menighed. Herefter var der bryllupsfest i hjemmet i Skovgade.

1869

Pastor Agerbek død

“Gud gør al ting vel!” Disse ord var Hans Agerbeks sidste, da han døde den 13. september i Skydebjerg præstegård på Fyn.

Agerbek huskes endnu i Thisted, hvor han var kapellan og sognepræst for Skinnerup 1827-30. Christen Kolds mor har således udtalt: “Som Agerbek var, skulle alle præster være.” I Thisted oprettede han desuden en meget respekteret privatskole.

Et varigt minde har Agerbek sat sig med salmen “Uforsagt, vær på vagt” med det kendte afslutningsvers:

Klokken slår, tiden går,
evigheden os forestår.
Lad os da bruge den kostbare tid,
tjene vor Herre med al vor flid,
så skal vi nok komme hjem!

1883

Lynafleder

Kirkespiret er nu blevet istandsat, og der er opsat en ny vejrhane af kobber med kugle og kors. I forbindelse med reparationen er der blevet opsat en lynafleder. Der skulle herefter ikke kunne ske det, som hændte så langt tilbage som i 1798, da én af kirkens støttepiller måtte repareres på grund af lynnedslag. Efter lynnedslaget blev der indrettet et vægterkammer i tårnet med et udhæng, så vægteren kunne holde øje med, om der opstod brand.

1891

Kirkeskib op igen

Kirkegængerne kan her i adventstiden nyde synet af et fuldrigget skib med 24 kanoner. For alle er det dog ikke et helt ny syn. Ældre kirkegængere ville kunne genkende det, idet skibet var ophængt i kirken indtil restaureringen i 1863. Skibet blev skænket til kirken omkring 1850 af skibsbygger Strand.

Kirkeskibet har ligget bag orgelet som et bytte for tidens ødelæggelse. Nu er den på initiativ af klokker Riis blevet frelst fra undergang. En omfattende istandsættelse har nu gjort, at skibet atter kan fremtræde som en smuk prydelse for kirken.

1957

Kantor i 50 år

Kantor Fredskild kan i år fejre, at der er 50 år siden, han tiltrådte som kantor ved Thisted kirke. I anledning af dette enestående jubilæum indbyder menighedsråd og skolekommission til en festlig sammenkomst d. 22. august på hotel Aalborg.

Fredskild har aldrig sparet sig selv. Foruden at være kordegn har han tillige været sanglærer på Thisted Borgerskole. I sin fritid har kantoren været optaget af en omfattende og meget virkningsfuld indsats for korsangen i Thisted. Efter jubilæet trækker han sig tilbage til et velfortjent otium.

1977

Tilbage til det oprindelig

Bestræbelserne på at bringe kirkerummet tilbage til sin oprindelige skønhed er lykkedes, kan man konstatere efter den seneste restaurering, der har været ledet af arkitekt Poul Hansen.

Det forhøjede gulv og panelerne fra 1863 er fjernet igen, og stole og alterskranke er fornyet. Korbuekrucifikset er igen kommet til ære og værdighed sammen med den gamle altertavle, hvis hovedfigurer er lige så gamle som kirken. Den blev i 1890 fjernet og erstattet af en tavle med et maleri af A. Dorph.

Under arbejdet fandt man ud af, at der alene under korgulvet har været 7 til 8 gravrum. De var blevet tømt i 1863 undtagen en grav fra 1600-tallet, som rummede Anne Søe’s bedsteforældre, hos hvem hun havde sin opvækst. Graven var dækket af en rød kalksten fra Gotland, og i graven var der rester af fyrretræskister, som havde været betrukket med stof. De afdøde havde haft et forstenet søpindsvin placeret på eller ved brystets venstre side.

TILSTED. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den lille, blytækkede kirke er en romansk kvaderstensbygning, bestående af kor og skib; senere er tilføjet et våbenhus mod nord og murede klokkepiller ved østgavlen. Der er spor af romanske vinduer i korets nordmur. Den nordlige dør bag våbenhuset er endnu i brug, syddøren skimtes som indre niche. I det indre, som dækkes af bjælkeloft, har den senere gotisk omdannede korbue bevaret sine romanske kragbånd.

Inventar

På det romanske, af kvadre opmurede alterbord, der har oprindelig plade med helgengrav, står en nyere altertavle, et maleri: Kristus i Emmaus, kopi 1896 efter Carl Bloch. Den romanske granitfont, som har en udhugget omløbende bølgeranke, har sydtysk dåbsfad fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Et korbuekrucifiks fra omkring 1400 er bevaret. Den brede prædikestol er fra omkring 1600. Stolene har gavle fra tiden 1580-90; på den forreste er senere indskåret årstallet 1623 og navnetrækkene I S og I N. Degnestol fra omkring 1600. Den jernbundne blok er muligvis lavet 1696. På skibets nordvæg to præsterækketavler, den ene fra 1718, den anden fra 1938. Klokke omstøbt 1931 i de Smithske Støberier, Ålborg, af en klokke fra 1699 af Rudolph Melchior.

Gravsten

Mindeplade over sognepræst Johan Georg Smit, død 1791, og hustru hænger på skibets søndre væg. Inventaret er restaureret 1953.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 362-68.

TORSTED. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Kirken er en lille romansk granitkvaderbygning og består af apsis, kor, skib med nyere våbenhus mod syd samt en moderne klokkekam over vestgavlen. Kirken har dog utvivlsomt været større. Dørene sidder nu tæt op mod vestgavlen, og de romanske vinduers placering tyder på, at skibet har været højere; korbuens kvadre, som synes ildskørnede, tyder i forbindelse med det sengotiske tagværk på en kirkebrand i middelalderen.

Norddøren er tilmuret, syddøren er stadig i brug, men i udvidet skikkelse. Af de små romanske vinduer er bevaret tre, et i apsis og et i hver af korets og skibets nordlige sidemure. Et formentlig sengotisk tårn er nedbrudt i begyndelsen af 1800-tallet og senere afløst af et nu atter forsvundet klokkestativ. Våbenhuset på romansk profilsokkel (formentlig genanvendt materiale fra vestgavlen) er bygget af små sten i tiden omkring 1850. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, har apsiden fået sengotisk hvælv. Bygningen blev istandsat 1942, da gulvet sænkedes, apsidens kvadre omsattes, og der byggedes en klokkekam over vestgavlen.

Inventar

På det nyere alterbord står to smukke stager fra 1647. Altertavlen er et maleri, Kristus stiller stormen, signeret C. Milton Jensen 1891. Rester af en lutheransk fløjaltertavle findes nu i Thisted Museum. Romansk granitfont af den gængse Thybo-type med nederlandsk dåbsfad fra omkring 1620. Prædikestolen fra omkring 1600 har fem fag, hvoraf de tre springer frem som karnap, omtrent som stolen i Tilsted. Klokke fra år 1700 er støbt af Rudolph Melchior.

Litteratur: Danmarks Kirker. 397-403. Torsten Balle. Mindeplader i Torsted Kirke, Historisk Årbog 1939: 112-17.

TORSTED FRIMENIGHEDSKIRKE. Torsted sogn, Hundborg herred, Thisted amt.

Frimenighedskirken i Torsted er opført 1906 ved murermester J. P. Jensen, Thisted; det er en rød murstensbygning med rundbuede vinduer over østgavlen med indgangen er der en frontispice. Kirkerummet er er firkantet sal med alteret i vest og et maleri på altervæggen af Troels Trier 1948, De levendes land.

TVED. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Ganske ensomt og næsten skjult i den store klitplantage ligger Tved kirke, der består af romansk kor og skib med sengotisk tårn og våbenhus mod nord fra 1929. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Døren mod nord er i brug, syddøren tilmuret. Af oprindelige vinduer har koret bevaret to, ét mod nord og ét tilmuret mod øst, skibet mod nord to. I det indre, der har bjælkelofter, står den noget uregelmæssige korbue med profilerede kragbånd. Det lille, sengotiske tårn er forneden af udflyttede kvadre, foroven af gule munkesten. Det har mod nord en fladbuet dør. Tårnet dækkes af et firsidet pyramidespir, i sin nuværende skikkelse fra hovedistandsættelsen 1929 (arkitekt J. Foged).

Inventar

Det romanske alterbord er muret af granitkvadre med en stor stenplade, der har helgengrav. Altertavle af lutheransk fløjtype fra omkring 1600, muligvis af Tømmerby-snedkeren, med malede billeder, Nadveren, Korsfæstelsen og Moses, samt i topstykket Opstandelsen, alle fra 1686 af Chr. Pedersen Lyngbye, Viborg. Over tavlen en firkantet himmel. Kalk med underdel fra 1633 og nyere bæger. Stager fra 1636, alterskranke fra 1700-tallet. Romansk granitfont med tre løver og et vildsvin samt et træ på kummen. Godt korbuekrucifiks fra omkring 1500. Prædikestol fra 1590’erne, nærmest svarende til den i Arup. Præstestol fra 1600-tallet. Klokke 1498, vistnok af Peter Hansen, Flensborg.

Gravsten

I våbenhuset to romanske gravsten af granit med reliefkors. På kirkegården to sikkert sammenhørende sten af norsk marmor fra 1700-tallet med udslidte indskrifter. Fire gravtræer var endnu bevaret 1875.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 260-67.

TØMMERBY. Vester Han herred, Thisted amt, Ålborg stift.

En af Hanherredernes og hele landsdelens interessanteste kirker er den store kvaderstenskirke i Tømmerby, der ligger ensomt tæt ved kystbrinken mod de nu udtørrede Limfjords-vejler og med en pragtfuld udsigt over de grønne engdrag. En stedlig tradition siger, at den har været indviet til Erik Ejegods dronning Bodil, men der kan dog ikke være tvivl om, at dens værnehelgen i katolsk tid var den engelske helgen Skt. Botulf, der netop i det nordlige Jylland har været genstand for dyrkelse. Kirken har været en såkaldt fjerdingskirke, hvilket betyder, at den har været tingsted for Hannæs, og dens mange, interessante billedkvadre har givet anledning til en blomstrende sagndannelse om den mærkelige bygning.

Den anselige kirke består af romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilføjelser: et højt tårn mod vest og et våbenhus mod nord. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Apsidens store vindue har en kraftig, leddelt karmprofil, og i dens rundmur sidder der seks store billedkvadre af ypperlig kvalitet. Vinduet flankeres af to stærkt fremspringende mandshoveder, det ene bredt og lavpandet, det andet slankt og fornemt formet – det er det, Poul Nørlund har kaldt »aristokraten«. De fire andre billedkvadre viser i relief en hjort, der forfølges af en hund, en hornblæsende, spydbevæbnet jæger med hund, en løve med menneskehoved samt en hane med dragehale – folketroens »basilisk«.

En præstedør er i ny tid brudt i korets sydmur. Koret har mod sædvane haft fire vinduer, hvoraf de tre endnu er bevaret, de to mod nord åbne, det tredje som indvendig niche i sydvæggen. Skibet har tre oprindelige vinduer mod nord, medens sydsidens alle er forsvundet. Den endnu åbne norddør har et tympanonfelt, hvori der er et relief af en drage. Syddøren, der står som firkantet niche, er udvendig næsten helt forsvundet. Dens tympanon med gudslam er nu i Lild kirke.

I det indre har apsis halvkuppelhvælv af kampesten. I apsisbuen er i gotisk tid opført en skillevæg. Omkring 1500 indbyggedes i koret et otteribbet krydshvælv, og i vest tilføjedes et kraftigt tårn med spids tåmbue og otteribbet krydshvælv i det senere afskilrede underrum. Delvis indbygget i nordmuren står et trappehus med fladbuede døre og en spindeltrappe til mellemstokværket. De dobbelte glamhuller er rundbuede, og af kamtakgavlene har østgavlen bevaret sine syv. Våbenhuset fra samme tid er i det ydre meget ommuret. Indvendig har det fladbuede vægnicher. I kor og skib er der hvert sted et sengotisk falset spidsbuevindue, mens de øvrige er fra senere tid. En højtsiddende fladbuet niche i skibets nordvæg er måske spor af indgang til et pulpitur.

I apsishvælvet har tidligere været spor af romansk kalkmaleri.

Inventar

Romansk alterbord af sjælden type med stor stenplade på fire søjler, de forreste ottekantede over firkantede baser, de bageste runde. I bordpladen er der en helgengrav af vanlig type. Altertavlen er et landligt arbejde fra omkring 1600-10 med fire søjler og korsfæstelsesmaleri i storfeltet og våben for Peder Marsvin og Regitze Sophie Holgersdatter (Reedtz). Kalk fra 1698 af Hans Clausen, Ålborg. Høje alterstager omkring 1590. På alteret blykrucifiks fra kiste. Et regnebræt til tælling af nadvergæster er i Nationalmuseet.

Romansk granitfont med halvkuglekumme og morsom fremstilling på foden, en illustration til fablen om storken og ræven. Det gamle fad af tin fra 1697 hænger i apsis. Prædikestol fra begyndelsen af 1600-tallet af samme snedker som altertavlen. Brudeskammel fra 1748, foræret af degnen Søren Læth. Klokke 1487.

Gravsten

Mindeplader: 1) provst Peder Pedersen Clementin, død 1721, grå kalksten; 2) sognepræst Henrik Nielsen Jespersen, død 1756, trætavle; 3) provst Thomas Praem, død 1774, og hustru, trætavle med figurmaleri og lang indskrift.

Gravsten: 1) romansk, omkring 1200, af ejendommelig form, som minder om en romansk korsarm, med mandshoved og oprakt højrehånd, der på latin forklares som »Guds højre« 2) romansk, formet som ottekantet ornamenteret pille, der over et tønde. formet led afsluttes af kugle; 3) sognepræst Alexander Nielsøn Chrystalsin, død 1705; 4) sammes tre sønner og en brodersøn. Kisteplade over Else Catrine Wold, død 1799, af bly. Under tårnet har været en begravelse for familien Praem. Fra et gravgitter et topstykke fra 1721 med initialer for Peder Pedersen Clementin.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 164-82.

Op