V

Vang, Vestløs, Vestløs Frimenighed, Vestervig, Vigsø, Villerslev, Visby og Vorupør kirke

VANG. Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Kirken er en anselig bygning bestående af romansk apsis, kor og skib med våbenhus mod nord fra 1794-95. Den romanske bygning er opført af granitkvadre, og grundplanen er påfaldende skæv. Apsis har bag alteret et lavtsiddende romansk vindue under en billedkvader med mandshoved i relief, antagelig et Kristus-billede med korsglorie. I kirkens nordside, der nu er vinduesløs, er der spor af tilmurede romanske vinduer, et i koret og et i skibet. Begge de oprindelige portaler er bevaret, den sydlige tilmuret, mens den nordlige stadig er i brug, dækket af et våbenhus, der er opført 1794 eller 95 af granitkvadre blandt andet fra den nedbrudte Torup kirke. Ved apsiden stod tidligere et par i 1868 opførte klokkepiller, nedbrudt 1958, da et nyt klokkestativ rejstes ved skibets vestgavl.

Kirken er gentagne gange istandsat; en indskrift, indridset i skibets bjælkeloft, hentyder til en istandsættelse 1794 (vistnok af tagværket og våbenhuset), bekostet af Anders Tøfting og Kirstine Marie Willemoes til Vester Diernæs (St. Diernæs); endvidere 1880 (nyt hvælv i apsis) og 1958, da der blev lagt nyt gulv af røde munkesten, og murene indvendig og udvendig blev restaureret, og et nyt klokkestativ blev rejst ved vestgavlen (arkitekt Jens Foged).

Inventar

Altertavlen er et maleri, Den korsfæstede Kristus, signeret A. Chr. Andersen 1920, fra omkring 1640. Den romanske font af granit har evangelisternes navne indristede på den øvre rand og et lille løverelief på kummen. Et korbuekrucifiks fra omkring 1400, svarende til det i Sjørring kirke, lå tidligere på loftet, men er 1958 restaureret og ophængt på skibets sydrnur. Den enkle prædikestol med evangelistmalerier i arkadefelterne er fra tiden omkring 1600. Stolestader fra samme tid. På loftet har stået en gammel ligbåre. Klokken er omstøbt 1919 af en ældre fra 1597, vist af Hans Siop, Hamburg.

Gravsten

På skibets nordvæg hænger to Mindeplader, det ene over sognepræst Hans Nielsen Bang, død 1754, og hustru, opsat 1727, det andet over »den for erfarenhed i kirurgien vidtberømte« Mads Lauritzen Vang, død 1761. Under koret findes en hvælvet begravelse, antagelig indrettet omkring 1600; heri henstod tidligere en del kister for provst Adrian Brøndlund, død 1692, og familie, nu nedgravet under kryptens gulv, mens de hertil hørende kistebeslag er samlet og ophængt under orgelpulpituret på vestvæggen. I våbenhuset står en runesten, den såkaldte Sjørringsten, rejst af Åse over hendes ægtefælle Ømunde, hirdmand hos Finulv.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 419-28.

VESLØS. Vester Han Herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Umiddelbart ved kystskrænten mod den nu næsten udtørrede vejle ligger kirken, der er herredets eneste kullede (uden tårn). Den består af romansk kor og skib med nymodens våbenhus mod nord. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Norddøren er bevaret i brug, men noget udvidet 1916, da man optog en tærskelsten med taphuller. Dens overligger har relieffer, nederst et frisefelt med sammenslynget slange og derover et lille tympanonfelt med græsk kors. Af den tilmurede syddør, der var bevaret endnu i 1870, spores østkarmen. Dens overligger, der nu er indsat over våbenhusdøren, har trapperfrise under tympanonfelt med korsbærende lam.

Korets østvindue er indvendig bevaret, mens det udvendig er en rekonstruktion fra 1927-28 med benyttelse af en overligger fra Øsløs. Korets nordvindue er noget udvidet. Alle de andre vinduer er nyere. I det indre, der har bjælkelofter, er korbuen stærkt ommuret, nu fladrundbuet. Taggavlen mod vest er ommuret i 1700-tallet. Våbenhuset ved skibets nordside er nymodens af små mursten. Bygningen er istandsat 1950-51 (arkitekt Jens Foged og Poul Hansen).

Inventar

Romansk alterbord af granitkvadre, en firkantet pille bærende en skråkantet monolitplade med helgengrav. Alterprydelsen er et udskåret trækors opstillet foran et kalkmaleri, Bebudelsen, af Johannes Kragh fra 1928, og en ornamental glasmosaik i østvinduet. Den tidligere altertavle, der er opstillet ved skibets vestvæg, er et plumpt snitværk fra 1701 fra samme værksted som den i Hillerslev. Den er skænket af oberstløjtnant E. Z. v. Cahlen. Kalk 1668 svarende til den i Klim. En oblatæske af tin fra 1758 er nu i Nationalmuseet. Stager 1588, høje på skjoldbærende løver. En indskrift siger, at de er bekostet af kirken og Niels Krabbe, Vesløsgård.

Romansk granitfont, tøndeformet på firkantet, arkadeprydet fod. Sydtysk fad fra omkring 1575, givet 1642 af Palle Rosenkrantz. Prædikestol fra slutningen af 1500-tallet, ganske enkel med smalle storfelter, der er stærkt opmalet. Stoleværk fra 1590, de øverste med malede våben for Niels Krabbe og hans to hustruer. Klokke 1555 af Rasmus Lauridsen, med våben og giverindskrift for Lucas Krabbe og Helvig Lykke.

Gravsten

I våbenhuset en romansk gravsten med kort runeindskrift »Niklas«. Et gravkammer under koret blev ryddet 1918, og en kårde og to kisteplader samt andre beslag opsattes i kirken. Der er plader for: 1) jomfru Ingeborg Rosenkrantz, død 1632, og 2) fru Ingeborg Krabbe, død 1651. På kirkegården monumenter over Casper Peter Svindt, død 1835, og andre ejere af Vesløsgård.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 198-207. 1066.

VESLØS FRIMENIGHEDSKIRKE. Vesløs sogn, Vester Han herred, Thisted amt,

Frimenighedskirken i Vesløs er opført 1911 (indviet 25/10). Den røde murstensbygning med kor og skib i ét og et lille klokkespir over indgangen, svarer nøje til fremenighedskirken i V. Hornum (Ålborg amt).

Altertavlen er et maleri, Jesus helbreder den blinde.

VESTER VANDET. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Ikke langt fra brinken til Vandet Sø ligger Vester Vandet kirke, der både i kraft af sin sjældne grundplan og sit rige inventar udmærker sig frem for de fleste andre af landsdelens kirker. Den er indviet til Skt. Nicolaus af Myra, og er en ejendommelig romansk langhusbygning med apsis samt et våbenhus mod syd fra 1833. Den romanske granitkvaderkirke har en usædvanlig, dog næppe oprindelig grundplan, idet den store apsis slutter sig direkte til langhuset, uden at koret i det ydre er markeret, en plan, der ellers kun findes i Bjergby på Mors og Bur kirke i Ringkøbing amt.

Syddøren er i brug, noget omdannet, mens den tilmurede norddør spores. De oprindelige vinduer er alle fjernet, og kun apsidens østvindue spores svagt. En del vinduessten ligger i stenbroen omkring murfoden. En del kvadre med stenhuggerfelter ses. Det nuværende våbenhus fra 1833 er trådt i stedet for et ældre af bindingsværk. En klokkekam over vestgavlen opsattes 1905 i stedet for den tidligere klokkestabel af strandingstømmer.

I korbuen er 1923 fremdraget sparsomme rester af en kalkmalet dekoration fra omkring 1550-75, som nu står stærkt suppleret og nymalet (ved Johs. Th. Madsen).

Inventar

Det romanske alterbord af granit består af tre dele: en skråkantet sokkel, en terningformet pille og en stor stenplade, som har helgengrav. Altertavlen fra 1882, tegnet af F. Uldall og udført af snedker Skaarup, består af en egetræsbue over et krucifiks af Fjeldskov. Af en lutheransk fløjtavle fra omkring 1600 er der i Thisted Museum malerier fra 1746: Nadveren, Korsfæstelsen og Himmelfarten, samt enkelte andre dele. Kalk 1841, disk 1644 med våben og initialer for Niels Harbou og hustru Anne Lauridsdatter Lunov. Sygekalk 1784. Stager 1577 med våben og navn: Niels Krabbe.

Romansk granitfont, Thybo-type, stærkt ophugget. Kobberfad 1712. Korbuekrucifiks fra omkring 1400-50. Prædikestol i barok 1690, svarende til den i Hunstrup, givet af Peder Bendixen til Vandetgård og Poul Olufsen i Klitmøller. Præstestol og degnestol omkring 1759, skabsformet og med pietistiske malerier. Et stort standur fra 1754, bekostet af skippere og skudeejere i Klitmøller, står i skibet. I vestenden et pulpitur fra 1694 med morsomme malerier af Chr. Sørensen i Ringkøbing. Det benyttedes oprindelig kun af beboerne i Klitmøller. En lysekrone fra 1552 er i Nationalmuseet, og en kopi er ophængt i kirken. En anden lysekrone er fra 1744, ophængt til minde om Berthel Langballe og Bodil Marie Stampe. Fregatrigget skib fra omkring 1800. Klokke 1469, muligvis af støberen Klaves.

Gravsten

Mindeplade over provst Peder Knudsen Riber, død 1765, og to hustruer. Gravsten: 1) 1576, figursten over Kjeld Krabbe, død 1550, og Susanne Lykke. Arbejde fra Gert van Groningens værksted i Århus; 2) omkring 1625 med sekundær indskrift over provst Nicolaj Eeg, død 1819; 3) omkring 1700-25, udslidt indskrift; 4) Michel Michelsøn Langballe, død 1711, og hustru Ane Mariche Bertelsdaatter,død 1699; 5) omkring 1775 med tomt skriftfelt. Desuden en del gravsten fra 1800-tallet.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 268-85, 1051.

VESTERVIG KIRKE. Refs herred,Thisted amt, Ålborg stift.

Da Vestervig kirke blev bygget i 1100-tallet, bestod den af et stort midterskib, to lidt lavere sideskibe og et tværskib. I 1400-tallet blev kirken ombygget. Tværskibets korsarme blev fjernet, og sideskibene kom under samme tag som hovedskibet. Ved den lejlighed blev tårnet bygget, og koret blev forlænget ved at inddrage korets runding (apsis). Senere kom der andre forandringer til, så der måtte en omfattende restaurering til i årene 1917-21 for så vidt muligt af genskabe den oprindelige romanske kirke. Under dette arbejde var det nødvendigt at rekonstruere kor og apsis. Kirkens indre har derimod bevaret det gotiske præg fra ombygningen i 1400-tallet.

Kirken rummer mange interessante detaljer. F.eks. er der på sydmuren et solur, der har målt tiden lige siden kirkens grundlæggelse. Det anses for at være et af de ældste solure i Norden. Bogstaverne T, S og N markerer, når munkene skulle samles til tidebøn i den tredje, sjette og niende time. Inde i kirken er døbefonten usædvanlig. Den stammer formentligt fra Thøgers sognekirke og er fremstillet af norsk klæbersten.

Ved siden af kirken er resterne af en jernalderboplads. Sagnet om den middelalderlige helgen Skt. Thøger beretter, at han skulle være kommet til Danmark fra Norge. Her fandt han Vestervig, hvor han omvendte den vantro befolkning til Kristus. Da der endnu ikke fandtes en kirke på stedet, byggede han en kirke af “ris og kviste”. Efter et godt liv døde Skt. Thøger og blev begravet inde i den lille kirke.

Da byggeriet af kirken begyndte, anvendte man granit som byggemateriale. Murene blev opført som kassemure, der består af en ydre og indre skal af tilhugne granitkvadre omkring en kærne af rå kampesten i kalkmørtel.

Hele kirkens arkitektur viser, at dens bygmester og stenhuggere havde kendskab til jævnaldrende domkirker i Ribe og Viborg, men også til arkitektur i England og Sydeuropa.

Liden Kirstens Grav

Ude på kirkegården ligger en aflang romansk gravsten, som allerede Resen kaldet “Liden Kirstens Grav” på sit atlas fra omkring 1680. Tilsyneladende skal gravstenen dække over to personer, der er lagt i forlængelse af hinanden og ikke ved siden af hinanden, som det ellers ville være naturligt for et ægtepar i en dobbeltgrav.

Gravstenen giver ikke svar på hvem der ligger der, men der står på latin ; “cum fratre sororem dispar habet tumulus…” , “en adskilt grav rummer en søster med en broder”. Men der fortælles en folkevise om, at gravstenen dækker over kong Valdemars ugifte søster Kirsten og hendes elsker Buris, der var broder til den onde dronning Sofie. Det fortælles at Sofie lokkede Buris til at forføre Kirsten, mens kongen var bortrejst. Kongen blev rasende, da han kom hjem og fandt Kirsten med Buris´ barn. Rasende lod han Kirsten piske ihjel, og bagefter lemlæstede han Buris og stak hans ene øje ud. Endelig bestemte han, at Kirsten skulle begraves i Vestervig, og Buris skulle leve der resten af sit liv.

VIGSØ. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Den lille, ret ensomt beliggende kirke, der var viet Skt. Peter, består af kor og skib, vistnok fra romansk tid, samt nymodens våbenhus mod syd og klokkegalge mod vest. Den oprindelige bygning, kor og skib, er hovedsagelig opført af limstensflager iblandet kampesten og flintknolde, og den stammer rimeligvis fra romansk tid, selv om der ingen sikre daterbare enkeltheder er bevaret. Syddøren er overdækket med brædder, og norddøren ses kun som indvendig, nærmest spidsbuet niche. I øvrigt er kun korets noget omdannede nordvindue delvis bevaret. I det indre, der har bjælkelofter, er korbuen i ny tid muret af små sten, ligesom våbenhuset og klokkegalgen. Bygningen er istandsat omkring 1930 (J. Foged).

Inventar

Alterbordet havde endnu 1875 en monolitplade med skråkant, men består nu af en bræddekasse med stavværk fra samme tid som altertavlen, et enkelt, men ganske ejendommeligt snedkerarbejde fra omkring 1870, som symboliserer himmeriges dør. Kalk omkring 1650. Tinstager omkring 1600 med initialer: »PMS MTD«. Alterskranke 1776 med udsavede balustre og skriftfelter.

Romansk granitfont med profileret kumme, delvis indmuret i korbuen. Prædikestol fra omkring 1600, langt ude beslægtet med den i Thisted. Klokke omkring 1500, vistnok af Peder Hansen, Flensborg.

Gravsten

Mindeplade over Mathias Pedersen Illum, forpagter af Villestrup, død 1778, træramme med udsmykning. Gravsten: 1) omkring 1625, udslidt indskrift; 2) 1700-tallet, udslidt indskrift; 3) Peder Olufsøn Krogh, død 1820; 4) Marthe Marie Christensdatter Hesseldahl, død 1836. Tre gravtræer fra første fjerdedel af 1800-tallet er nu i Thisted Museum, og to andre fra slutningen af 1700-tallet er i Nationalmuseet.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 239-45.

VILLERSLEV. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Kirken, der i sine ældste dele er en blytækket romansk kvaderstensbygnin, består af tårn mod vest, skib, kor og apsis samt et våbenhus fra 1910 mod syd. I apsiden, hvis mure er omsat 1910, findes et oprindeligt vindue; i skibets nordlige sidemure er der endnu spor af oprindelige vinduer. Skibets nordportal er tilmuret med munkesten, mens sydportalen stadig er i brug.

Det sengotiske tårn, der ved spærremur er adskilt fra skibet, har på nordsiden en sengotisk dør, der formentlig engang har tjent som hovedindgang til kirken. Nyt våbenhus er opført af arkitekt Jens Foged, som tillige 1910 har omsat korets og apsidens ydermure. Det indre dækkes af bjælkelofter. Korbuen i blank mur af granitkvadre er romansk i sin oprindelse, men er senere gjort spidsbuet.

Inventar

På det af granitkvadre murede romanske alterbord står en trefløjet tavle fra slutningen af 1500-tallet med nyere malerier (1910), der gentager de motiver, der fra ældre tid fandtes: Nadveren i midten mellem Korsfæstelsen og Himmelfarten. Alterstagerne er ifølge indskrift skænket 1613 af Tames Laursen i Refstorp.

Romansk font af granit med indristet kors i overranden. På skibets nordvæg hænger et korbuekrucifiks fra omkring 1500 og et par figurer fra en forsvunden sengotisk altertavle, Den hellige Anna selvtredje og Nådestolen. Prædikestolen med dobbeltsøjler i kanterne og i felterne arkader med malerier (Kristus og evangelisterne, malet 1718 af Anders Gundahl) er et arbejde fra 1627. Klokke 1887, Frichs Efterfølgere, Århus.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 539-45.

VISBY. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Vestligt i byen og tæt ved Limfjorden ligger den lille kirke, der er opført af granitkvadre. Den består af romansk kor og skib samt mod nord et våbenhus fra omkring 1880. Den romanske kerne har påfaldende skæv grundplan. I koret er der bevaret to romanske vinduer. Begge skibets portaler er i behold, syddøren er dog tilmuret, norddøren er stadig i brug. Senere er tilføjet en tømret klokkestabel ved korgavlen og, omkring 1880, det lille våbenhus. På skibets vestgavl, hvis øverste del er muret af små sten, ses i murankre årstallet 1766 og N O S. Inde er der bjælkelofter.

Inventar

Det af kvadre opmurede alterbord, der står op ad korets østvæg, dækkedes tidligere af et panel, nu på kirkeloftet. Altertavle fra omkring 1600 er tredelt ved søjler, med sidevinger og topstykke; i midtfeltet et nyere maleri, signeret af Magnus-Petersen 1896. På alterbordet står kopier af et par stager fra slutningen af 1200-tallet; originalerne er nu i Nationalmuseet, der også opbevarer en rest af et gammelt alterklæde fra omkring 1500.

Romansk granitfont af den vanlige Thybo-type. Til venstre på triumfvæggen hænger et korbuekrucifiks, omkring 1450-1500. Prædikestol med himmel har malet årstallet 1627, med koblede søjler i hjørnerne og i felter malerier (evangelisterne) fra begyndelsen af 1700-tallet. Stoleværket er fornyet 1932 med undtagelse af et stade fra omkring 1590-1600 i skibets nordvesthjørne. I våbenhuset findes en bænk fra 1700-tallet, muligvis en gammel brudestol. Klokke 1849, P. P. Meilstrup, Randers.

Gravsten

I korets sydvæg er indmuret en gravsten over provst Mads Andersen, død 1636, med to hustruer. På kirkegården en gravsten, tidligere i kirkens gulv, over sognepræst Oluf Madsen Svale, død 1648.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 546-55.

VORUPØR. Hundborg sogn, Hundborg herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Filialkirken, der ligger i den spredte klitby Nr. Vorupør, er opført 1902 (indviet 14/12 1902) efter tegning af arkitekt C. A. Wiinholt af røde mursten i middelalderlige stilformer. Bygningen er formet som et latinsk kors med korsskæringstårn; vinduerne er spidsbuede. Adgangen til tårnet er ad en rund trappebygning i hjørnet mellem korfløjen og nordre korsarm. Våbenhus mod vest; herover pulpitur med orgel. Det indre er overhvælvet. Altertavle med maleri af Anker Lund. Kirken, der til dels byggedes af materiale fra den ældre Vorupør kirke (opført 1878, arkitekt F. Uldall), kostede ca. 20.000 kr. og har 300 siddepladser. Klokken, der er støbt 1765 af Caspar Kønig, stammer fra Jannerup kirke.

Gravsten

Den tidligere kirkes kirkegård bruges stadig, og et kapel findes her dannet ved udvidelse af den ældre kirkes våbenhus. Her findes bl. a. en grav med granitsten over otte 26/3 1885 forulykkede fiskere og en grav for besætningen på det 27/12 1896 strandede tyske skib Concordia. Om den ny kirke er en firkantet plads, indhegnet af et meterhøjt cementgærde.

Op