Y-Ø

Ydby, Ørum, Øsløs, Øster Vandet og Østerild kirke

YDBY. Refs herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Vestligt i den gamle landsby og med vid udsigt mod syd ligger bag anselige stendiger kirken, der i katolsk tid var viet Skt. Morten. Den romanske granitkvaderbygning består af kor og skib med to, oprindelig tre sengotiske tilføjelser: sakristi og våbenhus i nord, tårn i vest. Koret er sikkert opført før skibet og har derfor enten en tid stået som et lille, selvstændigt kapel eller tilsluttet en ældre kirke. Af oprindelige vinduer ses ét blændet i korets omsatte østmur, mens skibets tre nordvinduer endnu er i brug; fire overliggere, de tre fra skibets sydvinduer, sidder indmuret i våbenhuset.

Syddøren er tilmuret, norddøren i brug, men stærkt udvidet; muligvis er den halvrunde sten med senere indhugget helgengrav, som ligger øverst i det sengotiske alterbord, norddørens oprindelige tympanon, og døren har da været af »engelsk« type som for eksempel Hurup.

I det indre står kor og skib, der begge har bjælkelofter, med delvis kvaderklædte vægge; den lille korbue er stærkt ildskørnet. Tårnet, fra omkring 1500, er af kvadre forneden, munkesten foroven. Det lille, krydshvælvede tårnrum (siden 1929 ligkapel) har en smal, rund, nu blændet bue til skibet, lyssprækker i nord og syd (blændet), nyere vindue i vest.

Adgangen til mellemstokværket er ad en fritrappe i nord. Glamhuller og gesims ændret efter en voldsom brand natten til 6/11 1742 og senere, gavle i nord og syd. Våbenhuset, ligeledes fra omkring 1500, af kvadre og munkesten, skånedes af branden, men er senere ændret (dør og vinduer er fra 1929). Sakristiet, af granitkvadre, synes nedbrudt før 1794. Korets nord- og sydvindue er fra 1905, skibets uregelmæssigt spidsbuede vinduer er gotiske. Kirken står med blanke granitkvadre, men hvide kalkstriber om vinduer – tårn og våbenhus hvidtede. Taget er blytækt på kor og tårn, teglhængt på skib og våbenhus. 1905 blev korets ydre kvaderbeklædning omsat og delvis fornyet. 1929 hovedistandsattes kirken (arkitekt Jens Foged).

1929 fandt man naive kalkmalerier og ornamentslyng på triumfvæggen, sikkert fra omkring 1742.

Inventar

Inventaret fornyedes efter branden efter akkord med snedker Jens Willadsen Bundgaard i Skjoldborg. Af hans arbejder findes nu kun korbuekrucifikset med sidefigurer (en yppig Magdalene sidder ved korsets fod), prædikestolen med himmel. Vestpulpituret (tretten fag med malerier af Kristus og apostlene) med to malede hængestykker, der forestiller kirkens brand 1742 og indvielsen 1/12 1743. Af inventar fra 1743 er til Nationalmuseet indgået alterskranken, trædøbefonten med låg, dele af korskranken, mens Adam-og-Eva-figurer fra omkring1600 er i Thisted Museum.

Det øvrige inventar: Altertavlen fra 1577, meget anselig, købt efter branden af major Moldrup til Vestervig og stammer formentlig fra klosterkirken, en lutheransk fløjtavle med to trekantgavle, malerier 1747: Nadveren i midten, til siderne Kristus på korset (efter van Dyck) og Opstandelsen. Genrestaureret 1930. Alterkalk 1743 af J. K. Sommerfeldt, Ålborg. Alterstager 1655, verdslige bordstager med våben og initialer for salige Peter von Gersdorff og Anne Lykke.

Granitdøbefonten (signeret B. J. 1914) efterligner den romanske Thybo-type. Dåbsfad af malm, sydtysk, omkring 1575, med fremstilling af Spejderne i Kanaan. Det ny stoleværk er delvis kopieret efter det ældre. Pengeblok 1779. Orgel skænket 1896 af lærer Meiner og hustru. Klokke 1918. Kirkegården har ny, murede porte med køre- og ganglåge, der efterligner den tidligere fra gotisk tid. På kirkegården er der en anselig oldtidshøj.

Gravsten

Følgende gravsten kan nævnes: 1) H. A. Kirk, sognedegn, død 1821, granitkvader; 2) »1816 den 28. Janr. Jeg hastig ud af Verden gik, og ved et Skud jeg Budskab fik. L(ars) J(ensen) Y(dbye)«, granitsten. På kirkegården er endvidere begravet landmanden og politikeren Edvard Neergaard, søs 1874, og den nørrejyske stænderdeputerede Laurids Borberg, død 1875.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 701-11.

ØRUM. Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Ørum kirke ligger på en bakke tæt ved Ørum Sø og i nærheden af voldstedet fra den gamle kongsgård Ørum slot. Kirken består af romansk kor og skib med snævert sengotisk tårn. Den romanske bygning er opført af usædvanlig veltilhuggede granitkvadre. I korets østmur ses et tilmuret rundbuevindue, og i skibets nordmur er der i 1936 genåbnet et tilsvarende.

På korets sydside er der af to sten dannet et lavtsiddende cirkelvindue, der senere er tilmuret, et såkaldt spedalskvindue. I korgavlen sidder der en billedkvader med et meget primitivt dyrerelief. De romanske døre er begge tilmuret. Omkring 1500 tilføjedes mod vest det spinkle tårn, der i det ydre nu helt præges af nyere skalmuringer med små røde mursten. Dets underrum dækkes af en krydshvælving og har åbnet sig i sin fulde bredde mod skibet ved en udmuret rundhue. Det tjener nu som våbenhus og har dør mod syd. Tårnet ender foroven i et skiferdækket pyramidespir. I det indre, der har bjælkelofter, er den runde korbue helt omsat i ny tid.

Inventar

Det romanske alterbord er muret af kvadre og dækket af en stor stenplade med en tom helgengrav. Altertavlen er fra 1611, stafferingen er fra 1701, delvis bekostet af etatsråd Poul v. Klingenberg, og på ny 1723 af hans enke Amalia Giedde. I storfeltet er der et maleri, Korsfæstelsen, af Christen Sørensen i Ringkøbing, i topfeltet Opstandelsen af samme maler, der 1701 kvitterede for betalingen. Alterkalken er fra 1655 givet af »erlig viis, agt og velfornemme mand«, Hans Nielsen, borger og indvåner i Køge. Lave, gotisk profilerede alterstager. På en ny messehagel sidder et sølvkors med versalindskrift. »Peder Madsen K Margret Peders Datter B 1670«. En alterskranke fra omkring 1730 med våben for Henrik v. Klingenberg og Charlotte Amalia, født Giedde, er nu i Thisted Museum.

Romansk granitfont, ganske enkel. Nederlandsk dåbsfad omkring 1625-50 med fremstilling af David og Goliath, givet 1709 af præsten, saligt Anders Sehive. Prædikestolen 1697 er udført af Christen Nielsen Bed med drejede hjørnesøjler og portalfelter, hvori der er højst ubehjælpsomme malerier af Frelseren og evangelisterne. Fregatrigget skibsmodel »Den gyldne Ørn« stafferet og ophængt af sognepræsten Hans Begtrup 1732. Klokken er støbt 1478 med latinsk indskrift »til ære for den fromme Maria«.

Gravsten

En romansk gravsten, med fragmentarisk indskrift er nu i Nationalmuseet. I tårnrummet er der en gravsten over skriver på Ørumgård Niels Lassøn, død 1665, med lang, rimet indskrift. På kirkegården sten over Christian Beier Schach, død 1834. Tårnrummet har tidligere været indrettet til begravelse, bl.a. for Povl Maes, død 1720.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 586-94.

ØSLØS. Vester Han herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Ensomt, højt og frit ligger Øsløs kirke, der består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn mod vest. Den romanske bygning er opført af granitkvadre, og begge døre ses tilmurede (syddører først tilmuret 1875). Af de oprindelige vinduer er kun korets nordvindue bevaret, mens skibets to nordvinduer, der endnu sad uændret 1870, er opslugt af nyere. I det indre, som har bjælkelofter korets af ny dato, står den velformede korbue. Tårnet fra omkring 1500, der nu tjener som forhal, er opført af udflyttede kvadre og gule munkesten Det har på de frie ydermure forneden store spidsbuede murblændinger. Tårnbuen er spids, og rummet har bjælkeloft.

På triumfmuren er der 1916 fundet kalkmalede planteornamenter fra 1400-tallet, som atter tildækkedes.

Inventar

Romansk alterbord opført af granitkvadre i form af en firkantet pille, der bærer en stor stenplade med helgengrav. Altertavlen er et maleri fra 1922 af Jesus som 12-årig i templet, af Troels Trier, i samtidig ramme. Fra en sengotisk skabstavle fra omkring 1510-20 er bevaret to figurer: Faderen og sønnen og en Skt. Barbara, samt et predellaskab, der nu er i Nationalmuseet. Kalken har en meget smuk knop med skaft fra 1200-tallet, men er ellers gentagne gange omgjort. Stagerne er givet til kirken 1616 af Niels Svendsøn i Bisgård. Romansk granitfont, Thybo-type med firpasformet kumme. Prædikestol fra omkring 1600-10, senere ændret. I arkadefelterne godt malede dydefigurer. Klokke 1679 af Rudolph Melchior.

Gravsten

På kirkegården fem ensartede gravsten fra sidste halvdel af 1700-tallet, alle over medlemmer af familien Praem, samt et kirkegårdsmonument over sognepræst, konsistorialråd H. E. Saabye Meyer, død 1833. Fra en nu lukket begravelse under koret er i kirken ophængt et blystøbt kistekrucifiks.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 190-97.

ØSTERILD. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Tæt ved nordenden af den nu delvis tørlagte Østerild fjord ligger den statelige kirke, der består af romansk kor og skib, sengotisk tårn og våbenhus mod syd fra 1800-tallet. Den romanske bygning er opført omkring 1160 (jævnfør møntfund) af granitkvadre. Korgavlen er efter en sammenstyrtning 1914 helt omsat, og i forbindelse hermed fandtes i det gamle murværk syv mønter fra midten af 1100-tallet, som tilnærmelsesvis daterer bygningen. På korets sydside har været en smal præstedør, der står som indvendig niche. Skibets syddør er i brug, men noget ombygget 1935, mens norddøren spores som indvendig niche. Oprindelige vinduer er bevaret i nordmurene, ét i koret, to i skibet, alle uden overliggere.

I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen med skråkantsokkel og profilerede kragsten. Da korgavlen styrtede sammen, fandtes der højt i østvæggen tre lydpotter, hvoraf den bedst bevarede nu er i Nationalmuseet. Det sengotiske tårn, der har samme bredde som skibet, er forneden af udflyttede kvadre og derover af røde munkesten. Underrummet, der siden 1935 benyttes som ligkapel og i denne anledning fik moderne vestdør (arkitekt Hother Paludan), har en nu tilmuret rundbuet åbning mod skibet og overdækkes af et otteribbet krydshvælv. Af gavlene, der vender »forkert« mod nord og syd, har nordgavlen bevaret fem foroven afskårne højblændinger, mens sydgavlen 1705 er ommuret med små sten.

Inventar

Det romanske alterbord er muret af granitkvadre som en firkantet blok med en stor stenplade, hvori der er en helgengrav. Altertavlen består af tre malerier fra 1878 af A. Riis-Carstensen, Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen. I dens fodstykke felter af en lutheransk fløjtavle med staffering fra 1712 og omkring 1775. Kalken har fod fra 1685 og bæger fra 1777 med spejlmonogrammer for Fr. Berregaard og hustru Sophie Augusta. Stager omkring 1600, svarende til dem i Hjardemål. Alterkrucifiks-gruppe fra 1700-tallet med blystøbte figurer.

Romansk granitfont, Thybo-type. Sydtysk fad omkring 1575 med portrætmedaljon af Cicero. Korbuekrucifiks omkring 1450-1500 med arme fornyet 1712. Prædikestol fra slutningen af 1500-tallet af Kollerup-type, men med glatte felter, svarende til den i Sennels. Stoleværk 1937. Klokke 1913, Smithske Støberier.

Gravsten

På kirkegården er der en gravsten over sognepræst Knud Lund, død 1823.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 342-49.

ØSTER VANDET. Hillerslev herred, Thisted amt, Ålborg stift.

Sydøstligt i sognet på et bakkehæld ligger Øster Vandet kirke omgivet af en kirkegård med tæt randbevoksning. Den består af romansk kor og skib med våbenhus fra 1868 mod syd. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Af dørene er syddøren i brug, mens norddøren er tilmuret. Af oprindelige vinduer ses kun to på skibets nordside, begge tilmurede. I det indre er der har nyere bjælkelofter.

Inventar

Det romanske alterbord af granitkvadre med stor stenplade, der har helgengrav, er nu helt paneldækket. Altertavlen er en kopi efter Carl Bloch: Opstandelsen, ved maler A. Chr. Andersen, Thisted, 1899. Stager omkring 1625. Romansk granitfont, Thybo-type, dog med mandshoved på fodens hjørner. Kobberfadet er fra 1713. Prædikestol omkring 1600, vistnok af »Tømmerby-snedkeren«. Den har fornøjelige evangelistrelieffer. En smuk, sengotisk kirkekiste er nu i Thisted Museum. Lysekronen i barok omkring 1650-1700 er skænket til kirken 1747 af den daværende sogne-præst Peder Riber og sognemændene, hvis navne alle er optegnet. Den sengotiske klokke uden indskrift hænger i en stabel op mod vestgavlen.

Gravsten

1) romansk granitsten med kors og mandsfigur, indsat i korgavlen; 2) Jens Povelsen Tøfting, død 1793 (eller 1797?)

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 286-92.

Op