B-G

Bulbjerg, Frøstruplejren og Guldbådene

Bulbjerg

Denne 47 meter høje limstensklint er Danmarks eneste fuglefjeld.

Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld

Bulbjerg

På de stejle klippeskrænter yngler omkring 400 par af riden, en køn, lille mågeart fra Nordatlanten, som i Danmark ellers kun yngler på Rønnerne syd for Læsø.

Tidligere ynglede riderne på Skarreklit, som stod 100 m ude i havet foran Bulbjerg. Men da den styrtede i havet under en storm i 1978, måtte riderne trække ind på Bulbjerg.

De senere år har en anden nordatlantisk oceanfugl, mallemukken, gjort tilløb til at yngle på Bulbjerg.

Bulbjerg har længe været et velbesøgt turistmål. Allerede i 1840 blev der afholdt en stor folkefest i lighed med dem, Blicher på samme tid inviterede til på Himmelbjerget. Det var indbydernes tanke, at møderne skulle bidrage til den ”folkelige vækkelse”.

Bulbjergfesterne fik kun få års levetid, men blomstrede op igen i årene omkring år 1900.

I 1907 blev der bygget et hotel på toppen. Det blev dog fjernet i 1943 af tyskerne, der anlagde en radarstation på stedet. I en bunker er indrettet rum med oplysninger om stedet.

Frøstruplejren

I slutningen af 60´erne gjorde den vestlige verdens ungdom oprør. I protest mod stivnede undervisnings- og livsformer, den stadig blodigere Vietnamkrig og den øgede oprustning stormagterne imellem, demonstrerede de unge bl.a. ved at lade håret og skægget gro, ved at flytte i kollektiver og ved at afholde happenings og store musikfestivaler. Bevægelsen startede i USA, men spredte sig også til Danmark.

Foreningen “Det ny Samfund” havde fundet et stykke jord i Hannæs tæt ved Frøstrup, hvor de ville lave en lejr. Lørdag d. 4. juli 1970 åbnede lejren, folk kom med mange ting, og foruden telte var der også flere, der medbragte deres husdyr! De første dage boede der op imod 700 mennesker i lejren, og de måtte deles om 14 toiletter. Der var også affaldsproblemer, ligesom der åbenlyst blev handlet med hash.

I slutningen af juli måned var beboerantallet vokset til omkring 2000, og en enkelt weekend var man oppe på 7000-8000 besøgene. Derfor indførte lejrledelsen et besøgsforbud, der skulle gælde i en uge. Men ligeså snart det blev ophævet, strømmede folk ind. Hele sommeren fik politiet henvendelser om den formodede hashhandel i lejren, og det kulminerede d. 25. august, da Jyllands Posten i en artikel beskyldte Thisteds politimester Bodenhoff for ikke at passe sit job ordentligt. Den 28. august gav politiet efter for presset og gennemførte en razzia i lejren. Det havde dog været ventet, og de fandt ingen euforiserende stoffer. Men der opstod tumulter, hvor et par lejrbeboere blev anholdt for vold, men de stak af og skjulte sig i lejren, hvor en stor skare forhindrede politiet i at fange dem.

Frøstruplejren sluttede som bekendt ikke med sommerlejren. En række af lejrdeltagerne blev tilbage for at opbygge mere eller mindre legale huse. I 1979 erklærede landsretten lejrens bygninger for ulovlige. Indtil de var fjernet, blev beboerne idømt dagbøder. I de kommende 10 år løb bødernes samlede sum op i 600.000 kr. Den 20. februar 1989 sagde Viborg amt nej til at lovliggøre lejren ved at give en zonetilladelse og det slog miljønævnet også fast. Den 2.juni 1995 vedtog folketinget en særlov på samme måde som ved Christiania. Staten overtog ansvaret for lejren.

Guldbådene

Torshøj er én af de forholdsvis mange gravhøje, der har fået en vej opkald efter sig. Torshøjvej støder til vestsiden af Hanstholmvej mellem Skinnerup og Nors. Højen ligger omkring en halv km fra Hanstholmvej over for Torshøj vej nr.6. Oprindelig lå Torshøj sammen med fem andre høje, der blev ødelagt ved grusgravning. Det var før fredningsloven i 1937!

Ved højen står der en mindesten med indskriften: ”Her fandtes af muld de både af guld.” Disse både af guld er et af de mest enestående oldtidsfund i Thy. De blev fundet i umiddelbar nærhed af højen den 12. maj 1885. Da to husmænd var i færd med at grave grus, ramte de et lerkar et lille stykke under den oprindelige jordoverflade. Ud af lerkarskårene sejlede 100 guld både, der havde ligget i sikker havn siden oldtiden. Dengang blev de ofret til guderne, nu blev de givet tilbage til to fattige thyboer, der blev 500 kr. rigere Senere på måneden fandt de lidt derfra en guldarmring, der på grund af større guldvægt indbragte næsten det dobbelte. Dengang var den gennemsnitlige timeløn for ufaglærte arbejdere 20 øre i timen, så for Jens Lukassen og Hans Jensen blev disse guldfund et vendepunkt i deres liv.

Guldbådene er lavet af tyndt guldblik, der er formet omkring spanter af bronze. Den største af bådene er 17 cm lang og velbevaret, men en del af bådene bærer præg af, at det kan være svært at holde sig i form i så mange år. Efter fundet blev guldbådene lagt i en tejne (madkasse) og afleveret i Thisted til en embedsmand, der sørgede for, at de blev sendt til Nationalmuseet. Han sørgede også for, at madkassen blev erstattet med en pris af 80 øre!

Museet i Thisted rådede i en årrække kun over kopier af guldbådene, men i 1987 vendte 5 af originalerne tilbage til museets righoldige oldtidsudstilling. Man har valgt at udstille dem i bronzealderafdelingen, selv om dateringen er omdiskuteret, bl.a. fordi der ikke findes tilsvarende fund at sammenligne med.