Hanstholm

Omkring 1900 boede der et par hundrede mennesker i fiskerlejet Hansted – nu bor der ca. 2500 i havnebyen Hanstholm, der er kommunecenter for en kommune med et indbyggertal på 6.000.

Udbygningen af Hanstholm er sket efter en byplan, der er strikket sammen i København i 1960’erne. Især synes Albertslund vest for København at have dannet forbillede. Stisystemer fører gennem beboelsesområderne frem til skole, idrætsanlæg og indkøbscenter. Det har fungeret udmærket for byens borgere, men turister kan køre gennem Hanstholm uden at opdage, at de har besøgt én af de største byer i Thy.

De fleste butikker er samlet i Hanstholm-Centret, der i 1987 fik et nyt rådhus som nabo. I samme område ligger de hvide huse, der er opført omkring 1920 og minder om havnebyens første bygningskultur.

I 1917 vedtog folketinget loven om bygning af en havn i Hantholm. Havnebyggeriet blev dog ramt af alskens fortrædeligheder. I 1930’rne lå havnearbejdet næsten stille som følge af de beskedne bevillinger i en økonomisk krisetid. Da tyskerne besatte Danmark, indgik Hanstholm havn i deres planer som base for krigsflåden. Disse planer blev imidlertid opgivet, og havnearbejdet blev definitivt stoppet i juni 1943. Alle maskiner blev fjernet fra havnen, og bygningerne på stranden blev sprængt i luften.

Midt i 50’erne begyndte der at komme lidt skred i udviklingen. Den 29. april 1960 skred folketinget til afstemning og vedtog enstemmigt loven om “havn ved Hanstholm”. Endelig – 50 år efter den første lov – kunne man i 1967 indvi fiskerihavnen under stor festivitas. Ti år senere var turen kommet til trafikhavnen, og i dag er omkring 70 % af kommunens indtægter på den ene eller anden måde afledt af havnens virksomhed.

Fiskerihavnen har udviklet sig til Danmarks største for konsumfisk. Alle hverdage mødes opkøberne i de store haller på havnen til fiskeriauktion, hvor der er adgang for alle, så er man ude af fjerene kl. 7 om morgenen, er der mulighed for at få skæl på fingrene. Når man er blevet vågen, kan man kigge efter redningshuset ved havnebassinet mod vest – måske er der mulighed for at få et glimt af redningsbåden Claudi, der er opkaldt efter stifteren af redningsvæsenet. Den første færgeforbindelse til Norge blev etableret i 1979, og der udfoldes store anstrengelser for at bibeholde færgeforbindelse med Færøerne og Norge.

Besættelsen

Efter besættelsen af Danmark i gik tyskerne straks i gang med at opbygge et fæstningsanlæg, der skulle blive Skandinaviens største og stærkeste. Ved befrielsen i 1945 dækkede fæstningsanlægget et areal på omkring 9 km2. Det bestod af op mod 300 betonbygninger med over 80 kanoner fra de største 38 cm kanoner ned til de mindste 20 mm luftværnskanoner. Desuden var der på jordoverfladen opført bygninger til bespisning, underholdning (teater og biograf), hospital, depoter og lignende. Mod slutningen af krigen var mandskabet oppe på omkring 6000 soldater.

For beboerne i Hanstholm betød den tyske besættelse et kraftigt indgreb i hverdagen. I den første del af krigen blev byen udsat for noget nær en invasion af folk, der skulle arbejde for tyskerne. Man regner med, der har været 3-4000 danskere beskæftiget ved opførelsen af det tyske fæstningsanlæg. Der var med andre næsten ikke et hus, der ikke havde arbejdsfolk boende.

I efteråret 1942 var anlægget så udbygget, at de fleste arbejdere kunne afskediges og deres barakker sløjfes. Beboerne havde tyskerne heller ikke brug for længere, og i november fik de fleste af de 800 indbyggere ordre til at flytte. Folk skulle være ude af byen inden marts 1943, men en tidligere flytning gav en bonus. De fleste flyttede til Ræhr og Nytorp, hvor staten havde stillet barakker til rådighed. Over 30 familier flyttede til Hirtshals, mens resten slog sig ned forskellige steder i Thy.

I 1946 fik folk tilladelse til at vende tilbage, og det benyttede godt halvdelen sig af. Det var især folk fra barakkerne, der flyttede hjem, mens familier, der havde fået mere solide boliger, ofte valgte at blive boende. Inden beboerne kunne vende tilbage, skulle de mange minefelter ryddes, og husene skulle gennemgribende istandsættes.

Fyr og museum

Med placeringen yderst på pynten i uspolerede omgivelser udgør kirken og fyret et historisk samlingspunkt for Hanstholm. Efter fyrets lys og kirkeklokkens lyd har man i mange slægtled navigeret, såvel timeligt som åndeligt.

Hanstholm FyrByggeriet af fyret blev påbegyndt i 1842, men murermesteren sparede på murstenene, så konstruktionen blev for svag. Der viste sig faretruende revner i murværket, så året efter måtte han modstræbende nedrive tårnet og starte forfra. Den 15. december 1843 kunne fyret starte sin oplysende virksomhed som Danmarks første roterende linsefyr med 180 spejle. Da der blev installeret elektrisk lys i 1889, blev det Danmarks stærkeste fyr, en status det fortsat har, selv om lysstyrken er sat ned. Der er adgang til fyret, som i 1970 blev automatiseret.

Da Hanstholm fyr blev automatiseret, var der ikke længere brug for størsteparten af de tilhørende bygninger. Derfor kunne man i 1979 åbne et museum her med udstillinger om egnens natur og historie. Redningsvæsenets historie fortælles i det gamle redningshus, som er flyttet op til fyret. Her er også opstillet en faresignalstation og to signalkanoner. I en bygning ved siden af belyses skudefartens historie, og der er udstillet en skibningsbåd fra Klitmøller. Den blev brugt, når de større skibe skulle omlade gods til søs.

I klitterne syd for fyret kan man se ruinerne af et batteri med fire 17 cm kanoner. På Molevej er der indrettet museum i én af de fire kanonstillinger, hvor den tyske besættelsesmagt havde anbragt kæmpestore 38 cm kanoner (de 38 cm angiver kanonløbets indvendige diameter). I Norge var der opstillet tilsvarende kanoner. Med en maksimal skudvidde på 55 km dækkede de to batterier hovedparten af de 120 km, der er fra Hanstholm til Kristianssand.

Hver kanonen vejede ca. 650 tons, hvoraf det næsten 20 m lange kanonløb alene var på 110 tons. De største granater til kanonen vejede 800 kg, men skulle man op på maksimal skudvidde, måtte man “nøjes” med granater på 495 kg, som nåede ud på de 55 km efter en flyvetid på godt to minutter. Kanonen blev betjent af et mandskab på 90 soldater. De kunne føre en forholdsvis behagelig tilværelse, idet der i bunkeren var indrettet både opholdsrum, baderum og toiletter. Isoleringsplader var med til at give betonmurene en mere menneskevenlig karakter.

I forbindelse med museumsbunkeren er der genopført ca. to km af fæstningens ammunitions-jernbane.

Reservatet

Reservatet er på ca. 40 km2 og. strækker sig fra havet og ind i landet mellem Hanstholm og Klitmøller. Sammen med de tilstødende fredede områder i Tved og Vilsbøl plantager er den samlede fredning Danmarks største på i alt 65 km2. Mange sjældne planter og dyr har et fristed i disse store, øde og fugtige klitarealer med mange små klitsøer. Som det eneste sted i Danmark yngler tranen her, men også tinksmedens og hjejlens reder er at finde.