Man finder lettest til Hov ved at følge hovedvej A 11 fra Thisted mod Aalborg. Efter 7 km drejes mod øst ad Hovsørvej. Man kan også følge Sennelsvej fra Thisted eller Skovsted. Opkørslen til Hov Dås er ved skiltet Sennelsvej 156-164. Grusvejen følges helt til toppen af bakken, hvor der er parkeringsplads.
På toppen af Hov Dås ligger en langhøj på 54 m med en fritliggende rundhøj ved østenden. Begge høje har spor efter nedgravninger, uden at man har kendskab til, om der er fundet noget. Før naturfredningsloven af 1937 var det ikke usædvanligt, at gravhøjene blev angrebet af ”skattejægere”. På trods af fredningen blev der så sent som i 1984 forsøgt på nedgravning i rundhøjen med en gravemaskine; en handling der er yderst strafbar.
1½ km mod sydvest er der på højdedraget fundet spor af et ”industriområde” med op til 8 m dybe mineskakter, hvor man i bondestenalderen har hentet flint op fra skrivekridtet, der er dannet for millioner af år siden. Der er fundet lignende spor efter minedrift i Hillerslev og i skrænterne ved Bjerre nord for Thisted flyveplads. I disse områder ligger skrivekridtet tæt ved overfladen, fordi isen har fjernet de yngre lag af danskekalk, som er presset opad af saltforekomster i undergrunden. I øvrigt er det danskekalken, også kaldet limsten, der har givet Limfjorden navn.
Hvis man fra højen går gennem træbevoksningen mod nord, åbenbarer der sig en pragtfuld udsigt over Lønnerup Fjord og Limfjorden. For enden af dæmningen ses landsbyen Hovsør, der i 1500-tallet spillede en afgørende rolle i kampen mellem kongemagten og kirken. I forsøget på at tage købstadsrettighederne fra Thisted lod kongens lensmand opføre en del bygninger i Hovsør, hvor der var gode besejlingsforhold. Efter reformationen i 1536 faldt der dog ro om sagen, og Thisted kunne beholde sine købstadsrettigheder.
Ordene ”dås”, ”dos” eller ”døs” er beslægtet med ordet ”dysse”, men har i Thy øjensynligt udelukkende været brugt om lang høje som den ved Hov, der ikke har noget med en dysse at gøre. Da ”dås” også kan anvendes om de højdedrag, hvor mange af højene ligger, er det ikke til at afgøre, om navnet ”Hov Dås” kommer af højen eller højdedraget. Nu dækker navnet imidlertid området, som før i tiden var et yndet udflugtsmål, hvor der bl.a. blev holdt grundlovsmøder. I midten af 1930’erne blev der bygget et udkigstårn på højen. Det blev fjernet igen i begyndelsen af 1970’erne.