J-L

Klitmøller, Langdyssen i Thisted, Lodbjerg Fyr og Jættestuen Lundehøj ved Heltborg

Klitmøller

Nogle få huse og så tre vandmøller, det var alt, hvad Klitmøller kunne prale af i begyndelsen af 1600-tallet. Møllerne var imidlertid så karakteristiske for stedet, at deres forgængere engang har givet navn til den lille bebyggelse. I de sidste hundrede år har møllerne dog ikke haft nogen betydning.

Allerede i 1600-tallet fik skudefarten stigende betydning for Klitmøller, der udviklede sig til et knudepunkt for denne specielle handelsform. I 1762 nåede man op på 15 hjemmehørende skuder. Skuderne var små, ca. 12 m lange og med en lastevne på 3-400 tønder korn. De var som regel ejet af 3-4 parthavere. I 1787 var der 77 husstande på tilsammen 343 indbyggere i Klitmøller.

Bortset fra nogle få træhuse af norsk tilvirkning var størstedelen af bebyggelsen dengang lerklinede ejendomme. De bestod af beboelse, stald og lade, og hos skudehandlerne blev laden ikke bare brugt til avlen, men også som lagerplads. Stalden kunne der måske også blive brug for, når de norske heste ankom til Klitmøller med skuderne. I løbet af 1696 ankom der tre skuder med ikke mindre end 44 gule nordbagger – 27 hopper var med den samme skude, lidt af en præstation må man sige.

Indendørs boede skudehandlerne stort set, som man gjorde det andre steder i Thy. Men i klædedragten kom skudehandlernes velstand til udtryk. Silke, kniplinger og sågar bjørneskind kunne man træffe på i Klitmøller. Poul Olufsen Dragsbech er utvivlsomt den rigeste skudehandler, der har levet i Klitmøller. Han døde i 1721, 74 år gammel. I 1715 opgav han til skattevæsenet, at han ejede 21 ejendomme rundt om i fem forskellige sogne i Nordthy. Han var også ejer af noget så sjældent som en paryk. Det må have været et kosteligt syn med en sådan hovedprydelse i det barske Klitmøller.

Da skibsfarten fra midten af 1830′erne begyndte at fortrække til Limfjorden, mistede Klitmøller efterhånden sin centrale betydning. Én af de store skudeejere flyttede til Thisted, mens andre skibe fortsat var hjemmehørende i Klitmøller, selv om de udelukkende benyttede den nye havn i Thisted (anlagt 1840). I løbet af 1850′erne ebbede skudehandelen ud i Klitmøller, og fiskeriet blev det bærende erhverv.

Flere lokaliteter i Klitmøller har givet navn til flere kendte skipperslægter. Som eksempler kan nævnes navnet Odde efter lokaliteten Sandodde og Broe efter broen over åen. Ved vejen Splittergab lå i 1800-tallet Hausgaard, der dog ikke var en gård, men snarere et husmandssted. Sangeren Niels Hausgaard kan føre sit navn tilbage hertil.

I forbindelse med skudehandelen var det ikke ualmindeligt, at man forsøgte at snyde for at betale told af varerne. Så anbragte man vagter på høje punkter i terrænet, og den første, der fik øje på toldkontrolløren, rakte en arm i vejret. Den næste gentog signalet, og på et øjeblik var smuglerne advaret, så de kunne forsøge at skjule varerne.

I 1800-tallet lykkedes det dog strandkontrollør Bolvig at skabe et godt forhold til lokalbefolkningen. Foruden at være tolder blev han nemlig også leder af redningsstationerne i både Klitmøller, Hansted og Vorupør. Indtil omkring 1865 havde han deltaget i redningen af 258 personer, og personligt havde han frelst fem menneskeliv.

Bolvig var også manden, der i 1864 reddede kostbare værdier fra at falde i de forkerte hænder. Da de tyske tropper trak op gennem Jylland, modtog Bolvig amtets og toldvæsenets bøger og penge med ordre om at sejle dem til København. Bolvig sejlede vistnok også, men havde forinden gemt de værdifulde sager under bryggersgulvet i Mads Kjærs hus. Da det trak op til våbenhvilen i juli måned, kunne han mere sikkert bringe sagerne til København.

Klitmøller fik sin egen kirke i 1872. I 1883 modtog kirken en altertavle af dronning Louise, der selv havde malet billedet, der passende for stedet forestiller Kristus, der stiller søens bølger.

Klitmøller var indtil åbningen af Hanstholm Havn i 1967 én af de store fiskepladser på Thy-kysten. Nu er byen et søgt turistmål med en eftertragtet badestrand. Strømforholdene gør, at kysten tiltrækker i hundredvis af windsurfere.

Kilde: Politikens bog om Nordjylland

Langdyssen

Da man i 1939 byggede et vandtårn klos op ad et oldtidsminde, var Nationalmuseet ikke glad for placeringen, men man ville ikke “lægge sig i vejen for det praktiske livs behov.”

LangdyssenDa Langdyssen i 1878 blev målt til 175 m, var den Danmarks længste. Allerede på det tidspunkt gik der en markvej hen over den nederste ende, og senere blev 40 m af højen helt amputeret. Da man i 1960 skulle bygge et hus i forlængelse af højen, tænkte man ikke på, at det var et indgreb i højen.

Nationalmuseet var dog opmærksom på de gamle optegnelser og foranstaltede en udgravning, hvor man fandt et gravkammer med brudstykker af en bøjlenål, der daterede graven til ældre bronzealder. Der er derfor grund til at tro, at den eksisterende del af højen har samme alder.

I virkeligheden er der altså tale om en langhøj og ikke en langdysse, som hører bondestenalderen til. Men det får selvfølgelig ikke folk i Thisted til at udskifte navnet. Hvis man kunne kigge ind i højen, ville man uden tvivl kunne se en række stenkister i lighed med den udgravede.

Under udgravningen fandt man skår af lerkar fra middelalderen. Det undrede dengang, men senere har man fundet ud af, at skriftlige kilder omtaler en helligkilde ved langdyssen. Skårene stammer med andre ord fra lerkar, som har været brugt til optagning af vand fra kilden. Sådanne krukker måtte ikke bruges igen til daglige gøremål, men blev efterladt på stedet.

Ifølge gammel overlevering skjuler Langdyssen en mægtig kæmpe, Langdosmanden, som børnene engang ofrede nåle til, når de var med familien på udflugt til højen. Disse ritualer har uden tvivl rødder tilbage til helligkildens tid.

 

Lodbjerg Fyr

Lodbjerg Fyr blev taget i brug d. 28. november 1884. Man har imidlertid valgt at markere året for fyrets opførelse 1883.

Lodbjerg FyrAnvendelsen af fyr har været almindeligt helt tilbage til det gamle romerriges tid. Det berømteste blandt de tidlige fyr blev opført 300 år før Kr. på en ø ved Alexandria, dette fyr regnes for et af verdens syv underværker.

I de gamle optegnelser om Lodbjerg fyret fremgår, at det var en fransk ingeniør fra Paris, Henry Lepaule, der har lavet tegningerne til fyret. Franskmændene var foregangsmænd i fyrbelysningskunsten. I perioden 1750-1850 opfandt man lampeglas, rundbrændere, spejle og linser, hvilket medførte en rivende udvikling indenfor bygningen af fyr.

Lodbjerg Fyr i tal:

Opførelsesår : 1883 – igangsætning: 28/11 1884 – højde: 35 m – focushøjde: 48 m – synsvidde: ca. 19 sømil – brænder: 1000 watt el-lampe.

Fyrmestre:

J.L. Winsløw 1884-90 – A. Kruse 1890-91 – J. J. Albrichtsen – 1891-1902 – F.V. Frich 1902-07 – P.S. Pedersen – 1907-14 – L.F. Madsen 1914-17 – J.A. Tendal 1917-26 – N. T. Jessen 1926-36 – C.T. Greve – 1936-39 – A.H. Wilster 1939-47 – Helge Holm Hansen 1947-54 – A. Leer-Pedersen 1954-64 – Keld Andersen 1964-67 – K. Brogaard Christensen 1967-

Jættestuen Lundehøj ved Heltborg

Thy’s eneste bevarede jættestue ligger lidt nord for Heltborg mellem hovedvejen og fjorden.

LundehøjEt skilt viser ned til ejendommen Oddesundvej nr.211, hvor der kan parkeres på gårdspladsen. Herfra er der en dejlig spadseretur på en markvej hen til Lundehøj, hvorfra der er en ualmindelig flot udsigt ud over Limfjorden. Nogle påstår, man i klart vejr kan tælle 22 kirketårne herfra.

Jættestuerne er bygget i bondestenalderen omkring 3.200 år før Kristi fødsel. Navnet fik de langt senere, da man sagde, at de kæmpestore jætter havde bygget de store stenkamre.

Modsat hovedparten af gravhøjene er jættestuerne bygget med en indgang, så gravkammeret kunne bruges som begravelsesplads i mange år. De døde blev ofte ledsaget af personligt udstyr i form af våben og smykker. Uden for indgangen blev der ofret mad og drikke.

Da ejeren af højen i 1837 ville anlægge en teglovn i siden af højen, var indgangen for længst gået i glemmebogen. To drenge opdagede heldigvis gravkammeret og fortalte det til præsten. Året efter blev Lundehøj fredet mod en godtgørelse til ejeren på 200 rigsdaler fra den kongelige chatol-kasse.

Udover det godt syv meter lange hovedkammer har jættestuen i Lundehøj et lille bikammer, der er ca. to meter på hvert led. Jættestuer med bikammer er en type, som især er udbredt i området omkring Limfjorden. Lundehøj adskiller sig fra andre jættestuer ved at have en sten med helleristninger, som endnu kan skimtes ved gunstig belysning til venstre for indgangen til bikammeret. Helleristningerne stammer fra bronzealderen og er altså et par tusind år yngre end jættestuen. Helleristningerne viser bl.a. en menneskefigur, et firbenet dyr og et solhjul.