Thy’s eneste bevarede jættestue ligger lidt nord for Heltborg mellem hovedvejen og fjorden.
Et skilt viser ned til ejendommen Oddesundvej nr.211, hvor der kan parkeres på gårdspladsen. Herfra er der en dejlig spadseretur på en markvej hen til Lundehøj, hvorfra der er en ualmindelig flot udsigt ud over Limfjorden. Nogle påstår, man i klart vejr kan tælle 22 kirketårne herfra.
Jættestuerne er bygget i bondestenalderen omkring 3.200 år før Kristi fødsel. Navnet fik de langt senere, da man sagde, at de kæmpestore jætter havde bygget de store stenkamre.
Modsat hovedparten af gravhøjene er jættestuerne bygget med en indgang, så gravkammeret kunne bruges som begravelsesplads i mange år. De døde blev ofte ledsaget af personligt udstyr i form af våben og smykker. Uden for indgangen blev der ofret mad og drikke.
Da ejeren af højen i 1837 ville anlægge en teglovn i siden af højen, var indgangen for længst gået i glemmebogen. To drenge opdagede heldigvis gravkammeret og fortalte det til præsten. Året efter blev Lundehøj fredet mod en godtgørelse til ejeren på 200 rigsdaler fra den kongelige chatol-kasse.
Udover det godt syv meter lange hovedkammer har jættestuen i Lundehøj et lille bikammer, der er ca. to meter på hvert led. Jættestuer med bikammer er en type, som især er udbredt i området omkring Limfjorden. Lundehøj adskiller sig fra andre jættestuer ved at have en sten med helleristninger, som endnu kan skimtes ved gunstig belysning til venstre for indgangen til bikammeret. Helleristningerne stammer fra bronzealderen og er altså et par tusind år yngre end jættestuen. Helleristningerne viser bl.a. en menneskefigur, et firbenet dyr og et solhjul.