Nogle få huse og så tre vandmøller, det var alt, hvad Klitmøller kunne prale af i begyndelsen af 1600-tallet. Møllerne var imidlertid så karakteristiske for stedet, at deres forgængere engang har givet navn til den lille bebyggelse. I de sidste hundrede år har møllerne dog ikke haft nogen betydning.
Allerede i 1600-tallet fik skudefarten stigende betydning for Klitmøller, der udviklede sig til et knudepunkt for denne specielle handelsform. I 1762 nåede man op på 15 hjemmehørende skuder. Skuderne var små, ca. 12 m lange og med en lastevne på 3-400 tønder korn. De var som regel ejet af 3-4 parthavere. I 1787 var der 77 husstande på tilsammen 343 indbyggere i Klitmøller.
Bortset fra nogle få træhuse af norsk tilvirkning var størstedelen af bebyggelsen dengang lerklinede ejendomme. De bestod af beboelse, stald og lade, og hos skudehandlerne blev laden ikke bare brugt til avlen, men også som lagerplads. Stalden kunne der måske også blive brug for, når de norske heste ankom til Klitmøller med skuderne. I løbet af 1696 ankom der tre skuder med ikke mindre end 44 gule nordbagger – 27 hopper var med den samme skude, lidt af en præstation må man sige.
Indendørs boede skudehandlerne stort set, som man gjorde det andre steder i Thy. Men i klædedragten kom skudehandlernes velstand til udtryk. Silke, kniplinger og sågar bjørneskind kunne man træffe på i Klitmøller. Poul Olufsen Dragsbech er utvivlsomt den rigeste skudehandler, der har levet i Klitmøller. Han døde i 1721, 74 år gammel. I 1715 opgav han til skattevæsenet, at han ejede 21 ejendomme rundt om i fem forskellige sogne i Nordthy. Han var også ejer af noget så sjældent som en paryk. Det må have været et kosteligt syn med en sådan hovedprydelse i det barske Klitmøller.
Da skibsfarten fra midten af 1830’erne begyndte at fortrække til Limfjorden, mistede Klitmøller efterhånden sin centrale betydning. Én af de store skudeejere flyttede til Thisted, mens andre skibe fortsat var hjemmehørende i Klitmøller, selv om de udelukkende benyttede den nye havn i Thisted (anlagt 1840). I løbet af 1850’erne ebbede skudehandelen ud i Klitmøller, og fiskeriet blev det bærende erhverv.
Flere lokaliteter i Klitmøller har givet navn til flere kendte skipperslægter. Som eksempler kan nævnes navnet Odde efter lokaliteten Sandodde og Broe efter broen over åen. Ved vejen Splittergab lå i 1800-tallet Hausgaard, der dog ikke var en gård, men snarere et husmandssted. Sangeren Niels Hausgaard kan føre sit navn tilbage hertil.
I forbindelse med skudehandelen var det ikke ualmindeligt, at man forsøgte at snyde for at betale told af varerne. Så anbragte man vagter på høje punkter i terrænet, og den første, der fik øje på toldkontrolløren, rakte en arm i vejret. Den næste gentog signalet, og på et øjeblik var smuglerne advaret, så de kunne forsøge at skjule varerne.
I 1800-tallet lykkedes det dog strandkontrollør Bolvig at skabe et godt forhold til lokalbefolkningen. Foruden at være tolder blev han nemlig også leder af redningsstationerne i både Klitmøller, Hansted og Vorupør. Indtil omkring 1865 havde han deltaget i redningen af 258 personer, og personligt havde han frelst fem menneskeliv.
Bolvig var også manden, der i 1864 reddede kostbare værdier fra at falde i de forkerte hænder. Da de tyske tropper trak op gennem Jylland, modtog Bolvig amtets og toldvæsenets bøger og penge med ordre om at sejle dem til København. Bolvig sejlede vistnok også, men havde forinden gemt de værdifulde sager under bryggersgulvet i Mads Kjærs hus. Da det trak op til våbenhvilen i juli måned, kunne han mere sikkert bringe sagerne til København.
Klitmøller fik sin egen kirke i 1872. I 1883 modtog kirken en altertavle af dronning Louise, der selv havde malet billedet, der passende for stedet forestiller Kristus, der stiller søens bølger.
Klitmøller var indtil åbningen af Hanstholm Havn i 1967 én af de store fiskepladser på Thy-kysten. Nu er byen et søgt turistmål med en eftertragtet badestrand. Strømforholdene gør, at kysten tiltrækker i hundredvis af windsurfere.
Kilde: Politikens bog om Nordjylland