På bakkerne ud mod Skibsted fjord ligger der en så stor samling af gravhøje, at området med rette har fået benævnelsen Oldtidskirkegården.
Oldtidskirkegården rummer i alt 32 høje, men delvist skjult i bevoksningen rundt omkring ligger endnu flere høje. De største er op til 5 m høje, mens de mindste er under ½ m. Forud for fredningen i 1916 blev et par af de små høje undersøgt af Nationalmuseet. De rummede grave fra midten af bondestenalderen. Men ellers er der ikke foretaget fagmæssige udgravninger, så vi kan kun gætte på, at højene på Ydby Hede fortrinsvis indeholder begravelser fra bronzealderen.
Året efter at Laurids Kjær, Boddum skole, i 1837 havde indsendt beretning om jættestuen Lundehøj, afleverede han en rapport om Boddum/Ydby-området. Heri fremgår det, at der i en langhøj på Oldtidskirkegården tidligere var fundet en stenkiste. Uden hans og andre ligesindede amatørers indsats havde Thy været fattigere på fortidsminder, både hvad angår antal og oplysninger.
Langhøjene i Dover:
Oldtidskirkegården støder op til Dover plantage, der blev anlagt i 1888. Nord for Kløvenhøjvej, ca. 2 km fra Ydby, ligger to kolossale langhøje samt to medtagne rundhøje. Den vestlige langhøj er 54 m lang, men den skal have været længere. Tidligere tiders vejvæsen får skyld for at have fjernet sydenden, hvor der skal være fundet en mandslang stenkiste. Den østre langhøj er 63 m lang, men lavere end den vestre. Ifølge gammel folkelig overlevering er der i langhøjene begravet to kæmper, som huggede hovederne af hinanden. Hovederne skulle da ligge i rund højene og kroppene i de to lang høje (”Dås’er”).
I 1878 undersøgte Nationalmuseet et midterparti på 8 m af den østlige langhøj, hvor der blev fundet 3 grave fra bronzealderen. Én af gravene gemte et sværd, en dolk og en slank stridsøkse (pålstav). I hver af de to andre grave lå en bronzedolk.