Sjørring Vold er Thys største voldsted fra middelalderen.
Sjørring Vold er kendt af de fleste thyboer. Den ligger der, med sin store midterbane og de stejle volde, midt i landskabet. Sjørring Vold er i dag et fredeligt og idyllisk sted. Det er velegnet til sommerens gymnastikstævner og vinterens kælketure.
Voldene består af en midterbanke omgivet af voldgrav og ydervolde. Midterbanken hæver sig ikke mindre end 7,5 m over gravens bund. Der er tale om et forsvarsanlæg, hvor man kunne søge tilflugt i ufredstider. Det betegnes som et motte-anlæg, hvor “motte” er en fransk betegnelse for midterbanken.
Kunne man gå tilbage i middelalderen, ville alt tage sig anderledes ud. Ingen store træer, og i voldgraven flyder vandet ind under de høje træbroer, der i vest og nord fører ind til midterbanken. På toppen af banken står et trætårn med bevæbnede vagter, der kigger efter vagtafløsning fra kongsgården nord for voldene. Mod vest blinker den store Sjørring sø, hvis vand løber ind og fylder voldgravene.
Ifølge Knytlingasaga skulle Knud den Hellige have opholdt sig Sjørring i 1086, da han blev forfulgt af oprørske undersåtter. Historikerne er i dag ret enige om, at det ikke kan passe. Voldanlægget er sandsynligvis yngre, men det er umuligt at sige noget bestemt om alderen. Fra selve voldstedet er der ingen fund, som kan datere det. Lignende anlæg kendes dog allerede omkring 1070 fra Bayeaux-tapetet, og da Sjørring nævnes som kronens ejendom i 1231, kan der udmærket være sket en befæstning af kongsgården tidligere, måske allerede i 1100-tallet. Den tiltagende uro i årene efter Valdemar Sejrs død i 1241 kunne imidlertid også have givet anledning til befæstning.