Voldstedet Ørum ligger tæt op ad Kystvejen umiddelbart nord for det sted, hvor Hvidbjerg Å krydser vejen på sit løb mod Ørum Sø. Anlægget blev fredet i 1943 og består af to banker, adskilt ved en tværgrav. Resterne af et tilsvarende anlæg med to banker kendes også i Hillerslev.
Borgen er anlagt på en lille holm, der oprindelig har ligget i den østlige ende af Ørum Sø. Efterhånden som søen i oldtiden trak sig tilbage til sin nuværende udstrækning, blev omgivelserne omdannet til eng, hvori åen har fundet sit naturlige løb. Åen blev reguleret i slutningen af 1930’erne, men mod nord tegner det gamle åleje sig dog endnu tydeligt i engen. Ved reguleringen blev der fundet en jernhandske, der er udstillet på Thisted Museum.
Ørum var i middelalderen en befæstet adelsgård, der lå på den største banke mod øst, mens den vestlige banke med sin befæstning har spærret adgangen til gården. Adgangen til gården har været i vest.
Det er svært at sætte nøjagtig alder på de næsten 1000 voldsteder, der findes i Danmark. Sådan er det også med voldstederne i Thy. Noget kunne dog tyde på, at nogle af dem er yngre, end man engang troede.
Efter Valdemar Sejrs død i 1241 var der 100 år med opløsningstendenser i det danske samfund, indtil Valdemar Atterdag igen fik sat skik på landet. I denne urolige periode var det nødvendigt for de lokale adelsmænd at sikre deres ejendomme og magtposition. De fleste voldsteder har sikkert været et led i denne forsvarskamp. Ved Erik af Pommerens tronbestigelse i 1396 fik adelen forbud mod at befæste sig, og med fremkomsten af krudt og kanoner i midten af 1400-tallet blev de gamle voldanlæg helt utidssvarende.
Den ældste skriftlige kilde om Ørum er et brev fra 1373 udfærdiget af væbneren Mogens Maltesøn Juul. Han havde i de forudgående urolige år ødelagt Ørum og blev nu at Valdemar Atterdag beordret til at genopføre borgen. Kongen havde i 1367 overtaget gården, der frem til enevældens indførelse i 1660 var sæde for kongens lensmand i Thy. I 1627 og 1644 blev borgen slemt medtaget under trediveårskrigens fjendtlige besættelser.