A-G

Agger, Arup, Bedsted, Boddum, Gettrup og Grurup Sogn

Agger sogn

Indtil 1954 hørte Thyborøn med til Vestervig-Agger kommune (men til Harboøre sogn). Agger kirke blev bygget i 1838 som erstatning for en middelalderlig kirke, som blev opslugt af havet. I 17- og 1800-tallet forsvandt også byerne Ålum, Nabe, Bollum og Toft.

I 1926 blev der anlagt en liggehavn inde i fjorden øst for Agger by. Her blev en ny havn, Agger Østhavn, indviet i 1971.

I starten af 1900-årene tog man for alvor kampen op mod havet og i årene 1900-08 blev der bygget 29 store moler mellem Agger Tange og Lodbjerg. Yderst på tangen byggede man en læmole på 800 meter. Lige siden er molerne vedligeholdt med betonblokke og sandfodring. Man stolede dog ikke på, at den lave og smalle landtange kunne holde til de største stormfloder. Derfor byggede man i 1954 bag landtangen en lang sikringsdæmning, der i 1967 blev forsynet med en kystvej. Dæmningen medførte mange protester fra fugleinteresserede. Tiden skulle dog vise, at dæmningen kun blev en gevinst for fuglelivet, idet der i dag er et meget rigt fugleliv i de brakvandede lagunesøer mellem tangen og dæmningen. Her yngler vadefugle som strandskade, klyde og brushane. På strandvoldene ved færgelejet yngler bl.a. havterne og præstekrave. Forår og efterår holder store flokke af trækfugle rast i området. Og hvis det er en mild vinter, kan man tit se viber og andre vadefugle hele året. Færgegæster kan være så heldige at opleve en stor flok spættede sæler på sandholmene ude i kanalen.

Tangen var i 1657 skueplads for et blodigt slag, da svenskerne rykkede frem ad tangen og slog thyboerne ved den nu forsvundne by, Nabe. En mindesten ved Agger markerer denne sorte dag thyboernes historie.

Folketal: 1801: 388 indb. – 1850: 457 indb. – 1901: 550 indb. –1930: 408 indb. – 1955: 471 indb. fordelt på 155 husstande.

Oldtidsminder: Der er ingen bevarede gravhøje, men to er sløjfet, heraf den ene ved digebygning.

Arup sogn

Arup kirke blev i 1841 offer for et jordskælv, der fik tårnet til at slå revner. På kirkegården ligger den kendte bonde Christen Jørgensen begravet.

Den største bebyggelse i sognet er Amtoft, der voksede op efter Amtoftgårds udstykning omkring år 1800. I 1899 fik byen sin egen anløbsbro, og omkring 1950 udvidede man med en læmole. I årene 1900-85 var Amtoft en aktiv fiskerihavn med op til 15 hjemmehørende både, da det gik bedst. I 1959 åbnede en fiskemelsfabrik, der fik en levetid på ca. 20 år. I 1980 kunne man indvi en nye lystbådehavn.

En del af Vejlerne ligger i sognet, hvor Arup dæmning blev bygget i perioden 1880-84.

Arup forsamlingshus blev bygget i 1906, men det blev i 1971 solgt til privat brug. Arup sogns beboerforening blev dannet i 1977 og omdannede i 1992 den nedlagte friskole til beboerhus.

Folketal i sognet: 1801: 208 indb. – 1850: 333 indb. – 1901: 476 indb. – 1930: 487 indb. – 1955: 454 indb, fordelt på 136 husstande.

Oldtidsminder: Arup sogn er fattig på gravhøje, men i Sønder Arup er der dog en anselig, fredet høj. Der er desuden spor efter 10 sløjfede høje.

I sognet blev den katolske prælat Christen Lauridsen Ørn født omkring 1585.

Bedsted sogn

Mod nordøst støder sognet op til Ovesø, hvor gården Tandrup ligger – her har engang været en helligkilde. Bedsted kirke ligger i Gammel Bedsted, der er den oprindelige bebyggelse i sognet. Sydvest for kirken har ligget Havbæk vandmølle. Den nævnes 1630, men var nedlagt inden 1688.

Hvor Bedsted stationsby ligger nu, var der hede engang. Da stationen blev bygget i 1882 i forbindelse med anlæggelse af Thy-banen, var der kun tre små hedehuse. Samme år blev der bygget kro og bageri, og året efter kom den første købmandsbutik. I 1896 fik byen brugsforening.

Idrætsforeningen stiftes 1912, og i 1913 bygges en privatskole (nu en del af Rønhede-centret). I 1914 oprettes et andelsmejeri, og i 1915 startede Thy Højspændingsværk med at levere strøm til forbrugerne. I 1922 opføres missionshuset.

På Bedsted kro vistes i mange år film i krosalen, men i 1957 blev der bygget en egentlig biograf i tilknytning til kroen. Biografen måtte lukke igen i 1987.

I 1960 indvies Bedsted Centralskole, i 1964 fjernvarmeværket, i 1972 børnehaven og i 1980 idrætshallen.

Jernbanen skabte også udvikling uden for byen. I 1905 anlagde Jens Andersen tørvefabrikken ”Moselund”, der under 1. verdenskrig havde en årlig produktion på 3 mill. tørv.

En del af Morup Mølle hører til sognet, bl.a. andelsmejeriet, der blev oprettet 1886 som et af de første i Thy.

Læs mere om Bedsted i hæftet ”Da Bedsted var bedst”, redigeret af Uffe Larsen (1982).

Folketal: 1801: 346 indb. – 1850: 608 indb. – 1901: 977 indb. –1930: 1667 indb. – 1955: 1648 indb. fordelt på 483 husstande (heraf 807 indbyggere og 268 husstande i stationsbyen).

Oldtidsminder: Fredet er langhøjen Saksdås (52 m) i skellet mod Vestervig samt 48 høje. – 128 høje er sløjfet.

I 1910 blev kunstneren Ellen Rådal født i Bedsted.

Boddum sogn

Sognet var en ø i stenalderen, men ved landhævning er stedet forvandlet til en halvø omgivet af Limfjorden. Doverkil er den sidste rest af det sund, som afskar Boddum fra Thy. Over kilen er bygget dæmning. Til sognet hører øen Lindholm. Boddum bakker har i mange år været et yndet udflugtsmål.

I 1880 blev der under gulvet i Boddum kirke fundet 1070 mønter, den yngste fra 1626. Pengene er sandsynligvis skjult under kejserkrigen.

Boddum Bisgård tilhørte i middelalderen Børglumbisperne. I 1800-tallet var den ejet af den kendte studehandler, Poul Breinholt.

Boddum fik forsamlingshus i 1912 og missionshus året efter.

Folketal: 1801: 223 indb. – 1850: 388 indb. – 1901: 447 indb. –1930: 434 indb. – 1955: 415 indb. fordelt på 110 husstande.

Oldtidsminder: En langhøj og 33 høje er fredet, mens 44 høje er sløjfet.

Jens Søe

Gettrup sogn

En del af Gettrup by hører under Helligsø sogn, bl.a. missionshuset fra 1888 og andelsmejeriet, der blev oprettet 1903 og udvidet 1908.

I 1940 blev der bygget nyt tårn til Gettrup kirke, som siden havde været uden tårn siden omkring 1820.

Gettrup fik centralskole i 1940 og alderdomshjem 1957.

Folketal: 1801: 255 indb. – 1850: 407 indb. – 1901: 523 indb. –1930: 422 indb. – 1955: 398 indb. fordelt på 105 husstande.

Oldtidsminder: 19 høje er fredet. Det gælder også en stenkiste og et areal med lave volde, muligvis tomter af oldtidshuse, ved Grim Nørgård. – 55 høje er sløjfet.

Ved nordsiden af Hjælpensbjerg på Kobberø hede er en helligkilde. Flere sagn knytter sig til stedet.

Grurup sogn

Af kirkeregnskaberne fremgår det, at Grurup kirke har været forsynet med et tårn.

Gennem den vestligste del af sognet forløber Thy-banen. Den nordlige del af sognet har et småbakket landskab. Omkring Visby å er en lavning, som i stenalderen var en fjord, der gik ind fra Visby bredning.

Abildgård Vandmølle nævnes 1664.

I Historisk Årbog 1926 og 1927 kan man læse om taterkvinden Sirena fra Grurup.

Folketal: 1801: 156 indb. – 1850: 292 indb. – 1901: 229 indb. –1930: 295 indb. – 1955: 259 indb. fordelt på 61 husstande.

Oldtidsminder: 15 høje er fredet, mens en langhøj og 60 høje er sløjfet.

Op