Agger sogn, Refs herred, Thisted amt, Aalborg stift
Indtil 1954 hørte Thyborøn med til Vestervig-Agger kommune (men til Harboøre sogn). Agger kirke blev bygget i 1838 som erstatning for en middelalderlig kirke, som blev opslugt af havet. I 17- og 1800-tallet forsvandt også byerne Ålum, Nabe, Bollum og Toft.
I 1926 blev der anlagt en liggehavn inde i fjorden øst for Agger by. Her blev en ny havn, Agger Østhavn, indviet i 1971.
I starten af 1900-årene tog man for alvor kampen op mod havet og i årene 1900-08 blev der bygget 29 store moler mellem Agger Tange og Lodbjerg. Yderst på tangen byggede man en læmole på 800 meter. Lige siden er molerne vedligeholdt med betonblokke og sandfodring. Man stolede dog ikke på, at den lave og smalle landtange kunne holde til de største stormfloder. Derfor byggede man i 1954 bag landtangen en lang sikringsdæmning, der i 1967 blev forsynet med en kystvej. Dæmningen medførte mange protester fra fugleinteresserede. Tiden skulle dog vise, at dæmningen kun blev en gevinst for fuglelivet, idet der i dag er et meget rigt fugleliv i de brakvandede lagunesøer mellem tangen og dæmningen. Her yngler vadefugle som strandskade, klyde og brushane. På strandvoldene ved færgelejet yngler bl.a. havterne og præstekrave. Forår og efterår holder store flokke af trækfugle rast i området. Og hvis det er en mild vinter, kan man tit se viber og andre vadefugle hele året. Færgegæster kan være så heldige at opleve en stor flok spættede sæler på sandholmene ude i kanalen.
Tangen var i 1657 skueplads for et blodigt slag, da svenskerne rykkede frem ad tangen og slog thyboerne ved den nu forsvundne by, Nabe. En mindesten ved Agger markerer denne sorte dag thyboernes historie.
Folketal: 1801: 388 indb. – 1850: 457 indb. – 1901: 550 indb. –1930: 408 indb. – 1955: 471 indb. fordelt på 155 husstande.
Oldtidsminder: Der er ingen bevarede gravhøje, men to er sløjfet, heraf den ene ved digebygning.
Agger kirke
Kirken er opført af gule mursten i 1838, da en tidligere kirke var blevet opslugt af havet. Kirken er hvidtet, med våbenhus for vestgavlen og omgivet af en næsten græsklædt kirkegård. Langhuset har i hver side fire rundbuede vinduer, og døren i våbenhuset under Frederik VIs navnetræk og årstallet 1838 er ligeledes rundbuet. Over langhusets vestgavl er der en korsprydet klokkekam. Det indre har bjælkeloft.
Inventar
En del inventar fra forgængeren er bevaret. Altertavlen er et maleri, Kristus og Peter på søen, udført af fru Mulvad, Vestervig, og opsat 1880. (Den afløste en nu forsvundet tavle, malet og skænket af fru Lucie Ingemann, Peters fiskedræt fra 1841). Over tavlen sidder en firkantet himmel fra omkring 1600. Alterkalk fra omkring 1500 på sekstunget fod. En anden sengotisk kalk, ligeledes fra omkring 1500, er nu i Nationalmuseet. Stager fra omkring 1625 med krave over foden. Alterskranken er fra opførelsestiden, 1838.
Den romanske granitfont er en variant af Thybo-typen; dens bægerblade afviger noget fra normen. Sydtysk fad, omkring 1575, med Bebudelsen og senere graverede initialer C B M L D. Det skal efter traditionen stamme fra Vestervig kirke. Krucifiksfigur fra omkring 1500 på nyere kors. Prædikestolen er et snedkerarbejde fra omkring 1600-25, der minder noget om prædikestolen i Thisted. Dens himmel er vistnok samtidig og ligner alterbaldakinen.
Stoleværket er ganske enkelt, fra 1838. En seksarmet lysekrone fra 1700-tallet, vistnok polsk arbejde, har indskrifter »Karen A. K. Kierkegaard 1884-1906«. En skibsmodel, orlogsbrigg, »Caroline« er skænket 1841. Klokken er støbt 1720 af Friederich Holtzmann, København.
Gravsten
Ved kirkegårdens mur står der 15 små, utilhuggede granitsten med indhuggede initialer eller navne og årstal fra 1800-tallet, primitive gravsten. Et smukt, kisteformet gravtræ er forsvundet, men kendes fra er tegning.
Den gamle kirke
Den tidligere kirke, der lå på en brink syd for Vester Agger by, var vist nok en gotisk bygning af munkesten og havsten med blytag på koret og stråtag på skibet. 1695 lå den kun 1000 alen fra havet, 1760 knap 100. Ved stormfloden februar 1825 nåede havet kirkegården, og 1832 måtte man opgive kirken, der i januar 1839 forsvandt i bølgerne. Muligvis har også den gotiske bygning haft en ældre forgænger – det kan der romanske font i den nuværende kirke tyde på.
Litteratur: Danmarks Kirker XII. 667-74.