Arup sogn, Vester Han herred, Thisted amt, Aalborg stift
Arup kirke blev i 1841 offer for et jordskælv, der fik tårnet til at slå revner. På kirkegården ligger den kendte bonde Christen Jørgensen begravet.
Den største bebyggelse i sognet er Amtoft, der voksede op efter Amtoftgårds udstykning omkring år 1800. I 1899 fik byen sin egen anløbsbro, og omkring 1950 udvidede man med en læmole. I årene 1900-85 var Amtoft en aktiv fiskerihavn med op til 15 hjemmehørende både, da det gik bedst. I 1959 åbnede en fiskemelsfabrik, der fik en levetid på ca. 20 år. I 1980 kunne man indvi en nye lystbådehavn.
En del af Vejlerne ligger i sognet, hvor Arup dæmning blev bygget i perioden 1880-84.
Arup forsamlingshus blev bygget i 1906, men det blev i 1971 solgt til privat brug. Arup sogns beboerforening blev dannet i 1977 og omdannede i 1992 den nedlagte friskole til beboerhus.
Folketal i sognet: 1801: 208 indb. – 1850: 333 indb. – 1901: 476 indb. – 1930: 487 indb. – 1955: 454 indb, fordelt på 136 husstande.
Oldtidsminder: Arup sogn er fattig på gravhøje, men i Sønder Arup er der dog en anselig, fredet høj. Der er desuden spor efter 10 sløjfede høje.
I sognet blev den katolske prælat Christen Lauridsen Ørn født omkring 1585.
Arup kirke
Fra Limfjordens største bredning ser man i horisonten Arup kirkes kridhvide tårn. Den smukke kirke, som i middelalderen var viet Skt. Morten, består af romansk kor og skib, sengotisk, stærkt ombygget tårn og nymodens våbenhus mod syd.
Den romanske bygning er opført af granitkvadre, og begge de oprindelige døre er bevaret, den mod syd i brug, den mod nord tilmuret. Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret uændret, men der spores rester af alle tre korvinduer, og det mod øst er genåbnet.
De romanske kvadermure er usædvanlig rige på stenhuggerfelter og indristede figurer, bl. a. hammerkors, fugle og ornamenter. I det indre, der har bjælkelofter, står den runde korbue med skråkantsokkel og forskelligt profilerede kragbånd. Af det sengotiske tårn er der efter ombygningen 1924 (arkitekt E. Packness) kun ubetydelige rester bevaret, idet man da fornyede det meste af murværket, således at også gavlenes kamtakker og vestgavlens smukke højblændinger blev ofret. Våbenhuset er ligeledes stærkt fornyet, men stammer vist fra 1839. Det tidligere våbenhus af bindingsværk var fra 1691.
Inventar
Det romanske alterbord af granitkvadre med en stor stenplade, hvori der er en helgengrav. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra omkring 1580-90. Af den oprindelige bemaling er bevaret figurer på fløjenes ydersider (Kristus med verdenskuglen og Troen), mens den øvrige staffering og malerierne af Nadveren, Moses og Kristus er udført 1707 af Chr. Pedersen Lyngbye. En alterhimmel fra omkring 1600 er hensat i tårnrummet. Kalken er et smukt arbejde fra 1505 med latinsk indskrift (Skt. Mortens kirke i Arups kalk).
Romansk granitfont med nedadvendte liljer på kummen og hammerkors på foden. Prædikestol 1593 med naivt skårne evangelisttegn i felterne og noget yngre kvadratisk himmel. Stoleværk omkring 1625 med glatte trekantgavle. Slank klokke fra omkring 1300.
Kirken blev d. 3. april 1841 ramt af jordskælv, og tårnet slog revner. Der var bryllup i kirken, da rystelserne fandt sted. Bryllupsgæster styrtede ud af kirken, men brudeparret og præsten gennemførte vielsen.
Gravsten
Gravsted over gårdejer og foregangsmand Christen Jørgensen (1803-81)
Litteratur: Danmarks Kirker XII. 208-15.