Bedsted Sogn

Bedsted sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift

Mod nordøst støder sognet op til Ovesø, hvor gården Tandrup ligger – her har engang været en helligkilde. Bedsted kirke ligger i Gammel Bedsted, der er den oprindelige bebyggelse i sognet. Sydvest for kirken har ligget Havbæk vandmølle. Den nævnes 1630, men var nedlagt inden 1688.

Hvor Bedsted stationsby ligger nu, var der hede engang. Da stationen blev bygget i 1882 i forbindelse med anlæggelse af Thy-banen, var der kun tre små hedehuse. Samme år blev der bygget kro og bageri, og året efter kom den første købmandsbutik. I 1896 fik byen brugsforening.

Idrætsforeningen stiftes 1912, og i 1913 bygges en privatskole (nu en del af Rønhede-centret). I 1914 oprettes et andelsmejeri, og i 1915 startede Thy Højspændingsværk med at levere strøm til forbrugerne. I 1922 opføres missionshuset.

På Bedsted kro vistes i mange år film i krosalen, men i 1957 blev der bygget en egentlig biograf i tilknytning til kroen. Biografen måtte lukke igen i 1987.

I 1960 indvies Bedsted Centralskole, i 1964 fjernvarmeværket, i 1972 børnehaven og i 1980 idrætshallen.

Jernbanen skabte også udvikling uden for byen. I 1905 anlagde Jens Andersen tørvefabrikken ”Moselund”, der under 1. verdenskrig havde en årlig produktion på 3 mill. tørv.

En del af Morup Mølle hører til sognet, bl.a. andelsmejeriet, der blev oprettet 1886 som et af de første i Thy.

Læs mere om Bedsted i hæftet ”Da Bedsted var bedst”, redigeret af Uffe Larsen (1982).

Folketal: 1801: 346 indb. – 1850: 608 indb. – 1901: 977 indb. –1930: 1667 indb. – 1955: 1648 indb. fordelt på 483 husstande (heraf 807 indbyggere og 268 husstande i stationsbyen).

Oldtidsminder: Fredet er langhøjen Saksdås (52 m) i skellet mod Vestervig samt 48 høje. – 128 høje er sløjfet.

I 1910 blev kunstneren Ellen Rådal født i Bedsted.

Bedsted kirke

Højt og frit på en bakke ligger den blytækte kirke, der består af en genrejst, romansk apsis, romansk kor og skib, sengotisk tårn mod vest og forholdsvis nyt våbenhus mod syd. Den anselige romanske bygning er opført af veltilhuggede granitkvadre. Norddøren er tilmuret og delvis ødelagt. Murværket er stærkt omsat, og kun et vindue i skibets sydmur står som niche; de øvrige er forsvundet, men adskillige kvadre og nogle overliggere er dog i behold.

Apsis (kor-rundingen) blev genopført 1924 på de oprindelige syldsten og med genanvendelse af en del krumhuggede kvadre, der dels sad i korets østgavl, dels var ført til herregården Tandrup som brosten. I sengotisk tid fik koret et ottedelt hvælv, og korbuen blev udvidet. Skibet har beholdt sit bjælkeloft. Ligeledes sengotisk er det temmelig smalle og snævre tårn, hvis krydshvælvede underrum har spidsbue mod skibet. Hele det ydre med glatte gavle i øst-vest er i ny tid skalmuret med små røde mursten. Våbenhuset er vistnok ombygget fra grunden kort før 1880, og årstallet 1687 er overført fra dets forgænger. Bygningen blev gennemgribende istandsat 1924-25 ved arkitekt H. Paludan.

Korhvælvet fik omkring 1575 en kalkmalet dekoration med en stor bladroset, omgivet af 32 adelsvåben.

Inventar

Alterbordet er muret af gule munkesten, og pladen er af romanske kvadre, hvoraf én har helgengrav, der endnu rummer en relikviekapsel med en bensplint svøbt i silketøj. Altertavlen er en ret pompøs opbygning med malet årstal 1638. Den er delt at fire svære søjler og har udskårne fremstillinger: i midtfeltet Nadveren, i topstykket Korsfæstelsen. En staffering fra 1710 af A. Gundahl blev fremdraget 1925. Forneden er der våben og initialer for Elisabeth Sophie Rantzau, Tandrup, og hendes to ægtefæller Erasmus Casimir v. Bassen og Hans Eifler. Alterkalken i barokform er fra 1670 med initialer for Chr. Nielsen, Tandrup, og hans to hustruer. Alterkrucifikset at drevet sølv med de to røvere fra omkring 1650-1700 har før siddet på en messehagel. Alterstagerne fra 1673 har kraftig fodprofil og spinkelt skaft. De er givet at Samuel Christensøn, København, for hans »kieristes Maren Madsdatters begrafvelse«.

Den romanske granitfont er en variant af den gængse Thybo-type, og fadet er af sydtysk tilvirkning, omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen og senere graverede bogstaver: HAG KPDS. Over fonten hænger der en fontehimmel fra omkring 1700 med Kristi dåb. Prædikestolen er af Aalborg-type fra 1609 med fremspringende karnap. I portalfelterne er der meget naive relieffer og våben for Jakob Lykke og Sophie Rud.

Stoleværket er nyt, bortset fra et par stader med gavle fra omkring 1600-50. På dørfløjen til våbenhuset er genanvendt de gamle beslag fra 1652 og 1707. Der er under loftet en lysekrone fra omkring 1700. Den store klokke er støbt 1615 af Berent Bodeman, Lybæk, den anden er fra 1833, af I. C. & H. Gamst.

Gravsten

I skibets vestgavl sidder der en romansk gravsten af granit med processionskors, og en lignende er indmuret i våbenhusets sydmur. I koret sidder der en smuk figursten i fra omkring 1600 over Niels Lykke, død 1575, og Karine Gyldenstierne. På tårnets sydvæg er der en gravsten over forpagter Chr. Nielsøn Kovstrup, død 1669, og to hustruer, og på skibets en sten, opsat som mindeplade over matrone Maren Samuel Christians, død 1673. Under koret har der været begravelse for Niels Lykke, og tårnrummet er stadig indrettet som gravkapel med smedejerns fløjdøre fra 1773. Der er i kapellet kun én kiste med liget af major Povel von Klingenberg til Wolstrup, Tandrup og Koustrup, død 1771.

Litteratur: Danmarks Kirker XII. 556-70.