Harring sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift
Sognet afgrænses mod nord af Hørsted å. Thy-banen går gennem den vestligste del af sognet.
Gården Øland kan føre sin historie tilbage til 1300-tallet. Hovedbygningen blev nyopført omkring 1780 og ombygget i 1868. 1909-48 var gården ejet af Vilhelm Fibiger, en kendt konservativ politiker, der var kirkeminister og senere handelsminister. Hans urne er sat ned i et familiegravsted ved Harring kirke. Ved gården ligger et middelalderligt voldanlæg, hvor man i ufredstider kunne søge tilflugt i en kortere periode. Midterbanken har sandsynligvis været forsynet med et trætårn. I nærheden af voldstedet er der rejst en mindesten for Kr. M. Nyby, der ejede Øland 1863-1909.
Gården Rosholm var præstegård indtil 1919, da jorden blev udstykket, og præsten flyttede til Stagstrup. I 1923 blev der opført et missionshus ikke langt fra hovedvejen.
Folketal: 1801: 169 indb. – 1950: 298 indb. – 1901: 328 indb. – 1930: 318 indb. – 1955: 266 indb. fordelt på 73 husstande.
Oldtidsminder: 3 høje er fredet, mens 30 høje er sløjfet.
Harring kirke
Temmelig ensomt i det lille sogns spredte bebyggelse ligger den lille kirke, der består af romansk kor og skib med et våbenhus fra 1883 ved nordsiden. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Norddøren er endnu i brug, medens syddøren er tilmuret og kun spores ganske svagt. Korets rundbuede østvindue ses som indvendig niche, og mod nord er der et tilmuret rundbuevindue med overligger, men uden sålbænk.
I det indre, der har bjælkelofter, står den lille korbue overpudset med undtagelse af de profilerede kragsten. Korbuen er omsat 1687 og blev herved en smule tilspidset. Våbenhuset er bygget 1883 af små mursten og med døre både i øst og vest (af hensyn til blæsten). Over skibets vestgavl er der 1885 rejst en klokkekam. De nu værende vinduer har trækarme.
Inventar
Det kvadermurede alterbord, der står umiddelbart op mod korvæggen har foroven tre skifter munkesten, og det dækkes af et panel fra 1936. Altertavlen er af lutheransk fløjtype, omkring 1590, men i midtfeltet er 1695 indsat snitværk af Salomon Christensen. Foroven to ældre relieffer, Korsnedtagelsen og Opstandelsen, fra omkring 1625. – Alterkalken er fra slutningen af 1600-tallet med bæger fra 1773, givet af kammerråd Niels Aars, Øland. Et par høje renæssancestager er givet 1621 af Hans Søfrensøn og Anna Pedersdatter i Roesholm.
Den romanske granitfont er en variant af Thybo-typen med firkløverformet kumme, og dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Den udskårne prædikestol fra 1627 har drejede søjler på de spidse hjørner og portalfelter med ganske gode evangelistmalerier. Den er givet af præsten Hans Seffrensøn og Anna Pedersdatter (sammenlign stagerne). Stoleværket er fornyet, og der er kun bevaret et indgangspanel fra 1600-tallet. En sengotisk lysekrone er nu i Nationalmuseet. Klokken er støbt af Anker Heegaard, Frederiksværk. Den tidligere fra 1432 var af Petrus de Randrusia.
Gravsten
I våbenhuset er der en gravsten over Christen Bodssen, død 1579 på Øland; ved skibets vestvæg en over præsten Hans Sørensen, død 1648, og Anna, datter af Peder Andersen, død 1652. I våbenhuset desuden gravsten over sognepræst Sofren Hansen, død 1663, og ved skibets vestgavl over Mette Elisabeth Stigaard, død 1818. Under koret er der nu lukket gravkælder.
Litteratur: Danmarks Kirker XII. 495-503.