Hassing sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift
Syd for landsbyen Hassing er et lavt område med mose og eng, der forløber som en forlængelse af Ovesø. Hvis man vil skaffe sig et overblik over landskabet i Midtthy, er det en god idé at aflægge den 59 m høje Galgebakke et besøg. Her er opstillet et tårn, som betjenes af 14 mand fra Luftmeldekorpset. Det er korpsets opgave i en krisesituation at registrere overflyvninger i området. Hele Danmark er dækket af ca. 400 luftmeldetårne.
I Trolddalen syd for Hassing kirke ligger Skt. Thøgers Kilde, en helligkilde, hvor kræmmere på vej til Vestervig marked plejede at kaste penge for at få held med sig.
Thy-banen har en linjeføring tværs gennem sognet.
Folketal: 1801: 189 indb. – 1850: 252 indb. – 1901: 351 indb. –1930: 390 indb. – 1955: 358 indb. fordelt på 98 husstande.
Oldtidsminder: 24 høje er fredet, mens 62 høje er sløjfet eller ødelagt.
I sognet fødtes 1879 historikeren Th. Hauch-Fausbøll.
Hassing kirke
Den blytækte kirke, der har været fjerdingskirke, består af romansk kor og skib med våbenhus fra 1901 ved nordsiden. Den romanske bygning er af granitkvadre på sokkel. Af oprindelige enkeltheder ses skibets syddør, hvis tærskelsten er bevaret, mens norddøren endnu er i brug. I koret er der to romanske rundbuevinduer, og lavt på sydsiden sidder der et cirkulært spedalskhedsvindue, hvis overligger er prydet med et palmetornament, der sandsynligvis er udført af en mester, der også har været virksom ved kirken i Sennels. I det indre, som har bjælkelofter, står den snævre korbue. Over vestgavlen blev der 1896 opført en klokkekam, og det enkle våbenhus er bygget 1901 med F. Uldall som arkitekt.
Inventar
På det romanske alterbord, der er bygget af granitkvadre, men flere gange omsat, står en udskåren altertavle i renæssance fra 1598, opbygget i to etager. Den er ændret noget omkring 1650. I stor- og topfelt sidder der nye kopier efter Mogens Christian Thrane, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Det tidligere maleri var udført 1869 af I. Gjørup og forestillede Kristus på korset. Kalken er skænket 1598 af Jens Laursen i Abildgård. Renæssancestager fra 1616.
Romansk granitfont med firkløverformet kumme. Prædikestolen fra begyndelsen af 1600-tallet har felter med malerier, scener fra Jesu historie, fremdraget og restaureret 1940. Prædikestolens himmel er opsat 1918. Klokken er omstøbt 1896 hos Frichs Efterfølgere, Århus, af en ældre fra 1826.
Gravsten
I våbenhuset er indsat en gravsten over sognepræst Niels Chr. Lomborg, død 1689.
Ifølge stedlig overlevering lod de første kristne i Hanherrederne deres døde føre til Hassing kirke for at få dem begravet i indviet jord, og den nordlige del af kirkegården, der tidligere skal have været adskilt fra den øvrige ved et lavt dige, kaldes endnu »Hanherredernes kirkegård«.
Litteratur: Danmarks Kirker XII. 530-38.
Helligsø sogn, Refs herred, Thisted amt, Ålborg stift
En del af Gettrup by hører under Helligsø sogn, bl.a. missionshuset fra 1888 og andelsmejeriet der blev oprettet 1903 og udvidet 1908. Helligsø er oprindelig navnet på en nu udtørret sø.
I 1984 afslørede dronning Margrethe ved Helligsø kirke en mindesten for biskop og kongelig konfessionarius Erik Jensen, der blev født i sognet 1906.
Helligsø er kendt for sit teglværk.
Helligsølejren blev bygget af tyskerne under 2. verdenskrig. Efter krigen blev den brugt som flygtningelejr og derefter solgt til Holstebro kommune, som indrettede lejrskole. I 1967 blev lejren overtaget af Kirkens Korshær.
Folketal: 1801: 174 indb. – 1850: 243 indb. – 1901: 366 indb. –1930: 400 indb. – 1955: 377 indb. fordelt på 118 husstande.
Oldtidsminder: To høje er fredet, mens 13 høje er sløjfet. I Hasthøj ved Gadegård fandt man i 1856 en guldmønt, der var slået ca. 690 i Dorestad.
Helligsø kirke
Ganske nær ved Nissum Bredning og midt i den lille landsby ligger Helligsø kirke, der er en romansk granitstensbygning bestående af kor og skib med våbenhus fra omkring 1875 ved nordsiden og et tårn i vest fra 1928, opført efter tegninger af arkitekt H. Paludan. Bygningens romanske dele har sokkel, og kvadrene er lagt i ret uregelmæssige skifter. Murværket er en hel del omsat – på skibets sydside er der jern-ankre med årstal 1718, 1719, 1770 og 1780. Ingen oprindelige vinduer er bevaret, hvorimod begge skibets døre ses – den mod syd som udvendig blænding, norddøren er i brug.
I det indre, der har flade bjælkelofter, er korets vægge kvaderklædte, skibets af rå kamp. I korets nordvæg er der en lille, vistnok oprindelig niche, muligvis et afløb for alterkarrenes skyllevand. Det hvidkalkede tårn har blændingstavle i øst-vest. Skibet har blytag, kor og tårn tegltage og våbenhuset skifertag.
Inventar
Alterbordet er opmuret af granitkvadre, vistnok omsat, og det har rummet en relikvieæske, der blev fundet 1877. Altertavlen er et ganske smukt snedkerarbejde fra omkring 1600 med fire søjler og tre trekantgavle. I midtfeltet er der et maleri fra 1908, kopi efter Carl Bloch: Gethsemane ved A. Chr. Andersen, Thisted, og i sidefelterne blomster. De sidste dækker over ældre malerier, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Midtfeltets ældre billede, Nadveren, er ophængt i skibet. To sengotiske figurer, en apostel og en bispehelgen, er nu i Thisted Museum. Alterkalken er fra slutningen af 1600-tallet. Foruden de nye stager er der to små, sengotiske bordstager.
Den romanske granitfont er ganske enkel, og foden er næsten skjult i gulvet. Et ældre dåbsfad af sydtysk tilvirkning omkring 1575, med fremstilling af Bebudelsen er ophængt i kirken. Det smukke korbuekrucifiks fra anden halvdel af 1400-tallet hang endnu 1861 på sin gamle plads i korbuen.
Prædikestolen i renæssance er nært beslægtet med dem i Harring og Visby; den er af Thisted-type med hjørnesøjler og portalfelter og har samtidig, femkantet himmel. Den oprindelige staffering fra 1617 er fremdraget 1943, da felterne fik evangelistmalerier, kopieret efter dem på prædikestolen i Harring. Stoleværket er nyt, men der er en noget omdannet skriftestol fra 1770. Pengeblok fra 1700-tallet. Under loftet hænger der en skibsmodel, en orlogsfregat »C. Overgaards Minde 1849«. Orgelet er fra 1947. Gotisk klokke uden indskrift.
Gravsten
På kirkegården er der et gravsted med huggede granitsten, jerngitter og lænker samt indskrift på kobberplader over ungkarl, gårdejer Christen Overgaard, død 1846. Desuden en engelsk flyverbegravelse fra anden verdenskrig.
Litteratur: Danmarks Kirker XII. 712-17.