Heltborg sogn, Refs herred, Thisted amt, Aalborg stift
Sognet består fortrinsvis af et storbakket morænelandskab, der kulminerer syd for Heltborg kirke, hvor der fra Skårhøj (67m) er en meget smuk udsigt over Limfjorden og Mors. Ved Næssund er der færgeoverfart til Mors.
Heltborg fik centralskole i 1960. Efter nedlæggelsen blev bygningerne hjemsted for Heltborg Museum, der åbnede 1991. Museet er kendt for sin kunstsamling af maleren Jens Søndergaard, men der er også udstillinger af Leo Estvad og Ellen Raadal og en mindestue for digteren Hans Bakgaard. Museet har desuden landbrugsredskaber og en jernalderboplads.
I Historisk Årbog (1999) og Sydthy Årbog (1985, 1989) har Aksel Kirk skrevet udførligt om Jens Kirk (1836-1909), der var smed i Heltborg og førte dagbog.
Folketal: 1801: 442 indb. – 1850: 601 indb. – 1901: 794 indb. –1930: 721 indb. – 1955: 732 indb. fordelt på 188 husstande.
Oldtidsminder: Fredet er 6 høje samt jættestuen Lundehøj. – 66 høje er sløjfet, især omkring Ginnerup.
Ved Ginnerup er fundet en jernalderboplads, der blev udgravet som den første i landet.
I 1871 blev Jens Bjerre født sognet. Han blev kendt som skolemand og biblioteksorganisator.
Heltborg kirke
Kirken ligger på en ganske anselig banke, om hvis skrænt kirkegårdens gamle diger danner terrasse. Den var i katolsk tid viet Skt. Peter. Det er en romansk granitkvaderbygning bestående af apsis, kor og skib, med sengotisk tårn af kvadre og gule munkesten og nyere våbenhus i nord af små mursten. Apsiden (korets runding) er omsat 1898. Ingen oprindelige vinduer, af hvilke apsiden har haft tre, er bevaret på plads. Den udvidede norddør er i brug, og under den tilmurede syddør ligger karmsten.
I skibets nordmur (under våbenhustaget) sidder en billedkvader: skjoldbærende mand bag flyvende fugl og foran springende rovdyr; desuden sammesteds en korsmærket kvader (gravsten?). I kirkegårdens nordvestlige hjørne ses en kapelbygning fra 1967.
I det indre er korets og skibets vægge kvadersatte, mens apsiden, hvis hvælv er ommuret, er klædt med rå kamp. Kor og skib har bjælkeloft. Det sengotiske tårn med krydshvælvet tårnrum har rundbuet arkade til skibet. Tilmuret, spidsbuet norddør. Ny fritrappe i nord til mellemstokværket, rundbuede glamhuller, pyramidetag med vindfløj (1909). Koret og skibet har rundbuede vinduer med trærammer. Kirken står nu med blanke kvadre, hvide kalkstriber om vinduer, tårn og våbenhus hvidkalkede. Blytækte tage.
Ved restaurering af kirken 1969 blev der fundet spor af kalkmalerier overalt i kirken. Kun billedet over norddøren (Judas kysser Jesus) blev konserveret, resten blev kalket over.
Inventar
Nyere alterbord af træpanel. Altertavle fra begyndelsen af 1600-tallet; staffering og malerier 1718, der forestiller Nadveren flankeret af Moses og Aron, i topfeltet Opstandelsen. Altertavlen blev kasseret og lagt på loftet 1884 og erstattet af et maleri (Kristus helbreder den spedalske, signeret I A H 1884 – nu på skibets sydvæg). Den nuværende tavle blev genopstillet 1934. Alterstager 1625-50.
Romansk granitdøbefont med plumpe profiler, enkel fontehimmel bekostet 1714 af Olle Nielsen »med sin dydig Kiereste Johane Jakobs Datter«. Fad og kande 1930 – fadet blev 1991 erstattet af et i keramik fremstillet af Torsten Mosumgaard, Heltborg. Korbuekrucifiks (uden arme og fødder) omkring 1475, i Thisted Museum. Prædikestol beslægtet med Harrings 1627, nu på tre (oprindelig fem) fag, med samtidig himmel. I storfelterne malerier fra 1718 (Salvator og to evangelister) og indskrift, der meddeler, at ovennævnte Olle Nielsen af Nykøbing har bekostet altertavlens og prædikestolens staffering. Istandsat 1933. Stoleværket nyere, efterligning af gammel stolegavl i degnestolen (østligt i mandssiden), der også har gammel låge; oprindeligt vestpanel omkring 1600. Degnestol omkring 1625, pengeblok fra 1700-tallet. Skriftetavle med 96 huller til tælling af altergæster, i Nationalmuseet. Nyere orgel. Klokke 1927.
Gravsten
Gravsten omkring 1740 over Niels Jensen fra Vilsby, i våbenhuset.
Litteratur: Danmarks Kirker XII. 685-92.