Hillerslev sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Aalborg stift
Foruden Hillerslev omfatter sognet Brund, Kjelstrup og Skovsted. Indtil 16 lå herredstinget i Hillerslev. I engen nordøst for Hillerslev kirke ligger det middelalderlige voldsted Hillerslevhus. I Skovsted ligger gården Bromølle, hvor der engang var en betydningsfuld vandmølle.
Da jernbanen åbnede i 1904, blev den bymæssige bebyggelse efterhånden udvidet til at omfattet området omkring stationen. Efter banens lukning i 1969 blev stationen brugt til privat beboelse for derefter at blive overtaget af Hillerslev Grovvareforening.
Hillerslev andelsmejeri blev oprettet 1887, ombygget 1911 og lukket i 1983. Brugsforeningen åbnede i 1906 – efter en brand i 1991 flyttede man ind i byens købmandsforretning. Hillerslev Grovvareforening blev udskilt fra brugsforeningen i 1968.
Hillerslev fik forsamlingshus i 1949 og centralskole i 1960.
Folketal: 1901: 684 indb. – 1850: 1088 indb. – 1901: 1325 indb. – 1930: 1274 indb. – 1955: 1323 indb. fordelt på 348 husstande.
Oldtidsminder: 14 fredede gravhøje, heraf de 3 galgehøje på bakkedraget syd for Hillerslev og langhøjen Kløvenhøj. To langdysser og ikke mindre end 52 høje er sløjfet.
I sognet fødtes 1822 forfatteren Mathias Steenstrup, en bror til naturforskeren Japetus Steenstrup.
Hillerslev Kirke
På temmelig fladt terræn ligger den statelige og velproportionerede kirke, der var indviet til Skt. Peder. Det er en anselig bygning, der består af romansk apsis, kor og skib med sengotisk tårn og nymodens våbenhus ved sydsiden. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Den rigt smykkede apsis, der 1886 blev omsat og fik øget murtykkelsen indefter, er delt i fem fag ved slanke. Det ret store østvindue har indristet en løve i overliggeren, mens der på øverste karmsten mod syd er et relief af en løve, i hvis flab der hænger et menneskeben. I de tilstødende arkadefag har der været mindre vinduer, som nu er tilmuret. Koret har bevaret sit nordvindue, hvis overligger har rundet overkant, og i skibets nordmur er to stærkt omdannede vinduer i behold.
Begge døre ses, den mod syd i brug, norddøren tilmuret. På en kvader i korets nordmur ses et kraftigt fremspringende reliefhoved, og rundt om i murene er der talrige stenhuggerfelter, deriblandt en skaktavlmønster. Øverst i korets nordmur er indsat et fragment af en stenlampe, en lille kvader med tre runde fordybninger. I det indre, som har bjælkelofter, står apsisbuen helt ombygget, og i korbuen sidder et reliefhoved.
Tårnet fra omkring 1500 er opført af udflyttede kvadre og gule munkesten. I tårnrummet, der har dobbeltfalset spidsbue mod skibet, er der 1886 i gamle vægbuer indsat et krydshvælv. Et trappehus med indgang fra skibet fører op til mellemstokværket. Tårnets ydermure er overalt skalmuret. Vestgavlen er vist fra 1687, mens østgavlen, der til dels gengiver den sengotiske gavl, sikkert er fra anden halvdel af 1800-tallet.
På apsisbuen fandtes ved ombygningen 1886 et kalkmalet indvielseskors.
Inventar
Det romanske alterbord af granit består al en meget stor stenplade, hvilende på en kraftig, rund midtpille. Som alterprydelse tjener siden 1920 et forgyldt trækors i forbindelse med kalkmaleri i apsis (Kristi opstandelse) af R. Rud-Petersen. Af en altertavle fra omkring 1475-1500 er bevaret en sidefløj og nogle løse figurer: Korsfæstelsen, to apostle, Maria MagdaIene og sikkert Skt. Brigitta o. a. Tavlen er nu ophængt i tårnrummet ligesom en plump baroktavle fra omkring 1700, svarende til den i Vesløs fra 1701. Kalk 1699, givet af sognepræst Ole Nielsen Hillerslev og hustru Margarethe Olsdatter Mejer. Alterstager omkring 1625. Et tidligere alterkrucifiks, oprindelig kistekrucifiks, af messing er ophængt i korbuen.
Romansk granitfont, Thybo-type. Sydtysk fad omkring 1575 med lammet med sejrsfanen. Et korgitter fra 1698 (malet 1703) med figurer og relieffer er opsat ved syddøren. Godt korbuekrucifiks, højgotisk, omkring 1350-1400, en af Thy’s bedste træskulpturer, istandsat 1930 (Povl Jensen). Prædikestol i renæssance fra 1645 af Jens Nielsen, snedker i Snedsted, med naive arkaderelieffer (Korsfæstelsen, Opstandelsen, evangelister) og apostel figurer på hjørnerne. Af ældre stoleværk er bevaret et par arkadefelter fra omkring 1650. Kirkeskib fra omkring 1750-75. Præsterækketavle 1735. Klokker: 1) 1641, af Claus V(oillardi) ; 2) 1783, af D. G. Herbst.
Gravsten
1) romansk granitsten, formet som gravtræ, for enderne prydet med græske kors; 2) romansk dobbeltgravsten at granit, omkring 1200, med reliefhugne våben og kors samt navnene »Thorchil« og »Mergret« i fordybede blokbogstaver; laugs randen en næsten bortforvitret runeindskrift, vistnok en bøn til jomfru Maria; 3) og 4) romanske granitsten med reliefkors, men uden indskrift 1910 fremdroges ittider gulvet to gravrammer fra midt i 1600-tallet, som atter tildækkedes.
Litteratur: Danmarks Kirker XII. 293-308.