Hj-Hø

Hjardemål, Hundborg, Hunstrup, Hurup, Hvidbjerg vesten Å, Hørdum og Hørsted Sogn

Hjardemål sogn

Hjardemål kirke blev kendt i hele Danmark i 1970, da nogle aktivister besatte kirken. Ved kirkens parkeringsplads er der rejst en mindesten for Mads Kirk, der var lærer i Hjardemål 1902-35. Hjardemål Klit kirke blev opført som filialkirke i 1895.

Sognet har været meget plaget af sandflugt, og i 1625 var næster en tredjedel af agerlandet ødelagt. Hjardemål klitplantage blev anlagt i 1894, men hovedparten er plantet efter år 1900.

Hjardemål fik forsamlingshus 1914 og ny skole i 1942. Skolen blev imidlertid taget i brug af den tyske besættelsesmagt, og først i 1947 kunne den bruges til undervisning. Den blev nedlagt igen allerede i 1962. Hjardemål Klit fik egen skole i 1942; den blev nedlagt i 1964, derefter var der vandrehjem og senere hotel.

Folketal: 1801: 410 indb. – 1850: 513 indb. – 1901: 481 indb. – 1930: 418 ind. – 1955: 317 indb. fordelt på 87 husstande.

Oldtidsminder: To fredede gravhøje.

Hundborg sogn

Hundborg sogn hører til et af de mest spændende geologiske områder i Thy. Det bakkede terræn udgør den vestligste del af en række randmoræner, der følges mod øst over Mors og Fur til Randers-egnen. Hundborg-buen er et system af langstrakte, parallelle bakker, der under sidste istid er presset op af en gletsjertunge fra nord. Det højeste punkt er Bavnehøj, der når en højde af 71 m over havet. Syd for bakkedraget ligger Hundborg mose og nord for en del af den udtørrede Sjørring sø. I mosen er der fundet én af landets ældste egestammer, ca. 6.500 år gammel.

Sognet har to kirker. Hundborg kirke er fra middelalderen, mens Vorupør kirke først blev bygget som filialkirke i 1902, da den afløste en kirke fra 1878.

I Faddersbøl har der været både vandmølle og en hollandsk vindmølle. I 1995 blev der ved Faddersbøl Bro rejst en mindesten for kaptajn Jagd, der stod for udtørringen af Sjørring sø.

I den østlige udkant af Hundborg by fører vejen Dybdalsgave mod syd til lystanlægget af samme navn. En forening af byens borgere driver anlægget. Lige uden for indgangen ligger Odinshøj, hvorfra der er en storslået udsigt ud over mosen.

Thylands Folkehøjskole lå i Hundborg fra 1895 til 1913. I 1947 blev Thylands Ungdomsskole indrettet i en tidligere tysk radarstation. Hundborg fik privat syge- og hvilehjem i 1936.

På gården Ulstrup boede den kendte geograf Malthe Conrad Bruun en del af sin barndom.

Folketal: 1801: 610 indb. – 1850: 1071 indb. – 1901: 1882 indb. – 1930: 2084 indb. – 1955: 1953 indbyggere fordelt på 565 husstande. – I 1955 boede 510 af indbyggerne i Hundborg by, og 614 indb. boede i Nørre Vorupør.

Oldtidsminder: Sognet har ikke mindre end 53 fredede høje samt en langhøj og resterne af en langdysse. 110 høje er sløjfet, og det er også tilfældet med en jættestue ved Råstrup.

Hunstrup sogn

Stationsbyen Hunstrup voksede op i nærheden af stationen, der blev bygget i forbindelse med anlæggelsen af Thisted-Fjerritslev Jernbane i 1904. Om sognet kan man læse mere i bogen ”Østholmen”, der udkom 1995.

Ved Hunstrup kirke virkede Georg Langkjer 1945-84. Han udgav i 1997 sine erindringer ”Det var så det” på forlaget Knakken.

Mellem kirken og byen ligger Korseng. Ifølge en præsteindberetning fra 1638 har der engang stået et kors til minde om, at her blev præsten ca. 1550 dræbt med en hølé af Søren Bie, der flygtede efter drabet.

I de gamle kilder nævnes vandmøllen Kløv Mølle ved Kløv Å.

Ved kirken ligger Kølbygård, der engang var én af Thy’s betydeligste gårde. Af kendte ejere kan nævnes Enevold Berregaard og hans kone Anne Søe. Kølbygård blev udstykket 1916-17, og det sidste af den gamle hovedbygning forsvandt i 1920. I dag ligger der en moderne gård på stedet.

Hunstrup fik ny skole i 1885-86. Skolen blev nedlagt i 1962, og eleverne overflyttet til den nye centralskole i Østerild. Den nedlagte skole i Hunstrup er nu i privateje.

Folketal: 1801: 336 indb. – 1850: 437 indb. – 1901: 433 indb. – 1930: 623 indb. – 1955: 541 indb. fordelt på 158 husstande.

Oldtidsminder: Ingen fredede gravhøje, men to høje er overpløjet.

Hurup sogn

Hurup var et almindeligt landsogn, indtil Thy-banen fik station her ved banens anlæggelse i 1882. Derefter udviklede Hurup sig efterhånden til den største by i Sydthy med 2118 indbyggere i 1950 fordelt på 679 husstande). Da 9 kommuner blev lagt sammen i 1970 til Sydthy kommune, blev byen kommunecenter og fik ny administrationsbygning (rådhus).

På grund af befolkningstilvæksten blev Hurup kirke for lille, og i forbindelse med en istandsættelse blev kirken udvidet i 1928-29. I kirkegårdsdiget blev der i 1910 fundet en runesten.

Straks efter at Hurup blev stationsby, byggede kroejer Johs. Nyboe Hurup Kro, der senere blev til Hurup Missionshotel. Nyboe skænkede jorden til Hurups lystanlæg, og i 1920 blev der her rejst en mindesten for ham.

Året efter banens åbning blev de to årlige heste- og kreaturmarkeder flyttet fra Vestervig til Hurup. Fra 1894 blev der også afholdt dyrskue i Hurup.

I 1891 fik Hurup brugsforening, læge i 1892 og bank i 1895 (Thylands Bank, omdannet til aktieselskab i 1925).

En privat mellem- og realskole blev oprettet 1896 – skolen var i privat eje indtil 1959. Andelsmejeriet Frem kom til i 1897, og året efter Hurup Jernstøberi og Maskinfabrik.

Teknisk skole blev oprettet 1901 og fik ny bygning 1924. Bygningen huser nu Sydthy bibliotek, der har udvidet flere gange. I 1995 flyttede Sydthy Egnshistoriske Arkiv ind i en tilbygning efter at have været først i Vestervig og derefter i rådhusets kælder.

Det første el-værk i Thy startede i Hurup 1904, og det fortsatte med jævnstrøm indtil 1962.

Byen fik idrætsforening i 1903 og missionshus i 1905 (nyt missionshus 1952). I 1908 blev der oprettet apotek (filial), i 1909 fælles vandværk og posthus. Sydthy Andels-Svindelsagteri begyndte sin virksomhed i 1931, madrasfabrikken Huma i 1939, og to år senere kom der skotøjsfabrik.

Hurup fik nyt alderdomshjem i 1936 og kommunekontor i 1946. I 1939 blev der indviet et åbent svømmebassin, der udnyttede spildvarmen fra elværket. Senere kom der svømmebad ved skolen, og i 1997 fik byen en ny, moderne svømmehal.

I 1957 benyttede hotelejer Chr. Hansen sin biografbevilling til at åbne en ny biograf i Hurup med 300 siddepladser. Den måtte lukke igen i 1985.

Som den første by i Thy fik Hurup fjernvarme i 1958.

I forbindelse med byggeriet af en ny skole, blev der i 1966 fundet spor af 36 jernalderhuse. I 1967 kunne Hurup hallen tages i brug.

Umiddelbart vest for Hurup ligger Ashøje, der med sine 93 m er Thy’s højeste punkt.

Læs mere om Hurup i Børge Steffensens bog ”Hurup i 100 år, 1882-1982”.

Folketal: 1801: 299 indb. – 1850: 476 indb. – 1901: 1084 indb. –1930: 1799 indb. (heraf 1316 i stationsbyen) – 1955: 2452 indb. fordelt på 765 husstande.

Oldtidsminder: 29 høje er fredet, mens 46 høje er sløjfet.

På huset Bredgade 104 er der opsat en mindeplade for maleren Jens Søndergaard, der voksede op her.

Hvidbjerg vesten Å sogn

Hvidbjerg vesten Å er et af de sognenavne, der ikke bruges ret ofte. Hvidbjerg kirke ligger tæt ved den største bebyggelse, Svankjær, der i daglig tale bruges som benævnelse for området. På grund af sandflugt er mere end 3/4 af sognet dækket af flyvesand. Rimelig god landbrugsjord findes ved Svankjær, mens jorden ved Istrup er af ringere kvalitet. Sognet når mod vest ud til havet, og mod øst støder det op til den 8 km lange Ovesø. Allerede i slutningen af jægerstenalderen blev søen dannet ved en afskæring fra havet.

I de fleste klitplantager langs Jyllands vestkyst er tilplantningen begyndt i 1890’erne. Her i sognet var det i 1892, og 100 år senere markerede man jubilæet med bogen ”Hvidbjerg v. Aa Klitplantage. 1892-1992”.

Lyngby blev grundlagt som fiskerleje i 1864, da nogle fiskere fra Agger og Thyborøn slog sig ned her. Læs mere om Lyngby i Knud Madsen Nielsens bog ”Verdenskrigen i Lyngby”.

Under Grevens Fejde i 1500-tallet satte oprørerne ild til gården Lyngholm.

Hvidbjerg vandmølle nævnes i 1396, men i 1688 var den blevet nedlagt.

I 1940 fik sognet ny skole, som i dag er hjemsted for Svankjær Ungdomsskole.

Folketal: 1801: 242 indb. – 1850: 457 indb. – 1901: 555 indb. –1930: 567 indb. – 1955: 562 indb. fordelt på 156 husstande.

Oldtidsminder: 28 høje er fredet, mens 42 høje er sløjfet.

I sognets nordøstlige hjørne ligger Madstedborg på en lille holm i Ovesø. Det er en 155 m lang jordvold, der sikkert i oldtiden har tjent som tilflugtsborg for egnens befolkning.

Hørdum sogn

Bebyggelsen i Hørdum var oprindelig koncentreret i nærheden af Hørdum kirke. Men efter Thy-banens oprettelse i 1882, voksede Hørdum op omkring stationen. Senere udviklede Koldby sig omkring hovedvejen. Hørdum kro blev bygget i 1882, Missionshuset ”Bethesda” i 1902, og i 1904 andelsmejeriet ”Nyhåb”.

Hørdum og omegns Boldklub startede 1904, og Hørdum Gymnastikforening i 1920. Boldklubberne i Hørdum og Koldby blev i 1973 slået sammen, og i 1991 kunne man indvi et nyt stadion i Hørdum.

Brugsforeningen startede i lejede lokaler i 1892 brugsforening. I 1894 blev der bygget i Koldby, men Hørdum fortsatte for sig selv i 1906. De to brugsforeninger blev lagt sammen igen i 1971.

I 1856 købte Johs. Nyboe Koldby kro, og i 1858 byggede han en en krobygning ovre på den anden side af vejen.

I 1877 fik Koldby læge og apotek, og1891-92 blev der bygget nyt amtssygehus. Sygehuset blev omdannet til psykiatrisk plejehjem i 1982, mens blev der bygget nyt apotek 1989. De gamle Hjem blev bygget 1925, og i 1981 blev det nye plejehjem Koldbyvang, taget i brug.

I 1914 fik Koldby et afholdshjem, og her startede andelskassen sit virke i 1917. Koldby Bogtrykkeri startede i 1936, og i 1948 startede man udgivelsen af ugeavisen Folkebladet Midtthy.

Hørdum fik ny skole i 1951, men den blev nedlagt i 1962, da eleverne blev flyttet til Koldby, hvor man gik i gang med nybyggeri (1963-65 – udvidet 1980-83). Den ældste del af den nuværende skole i Koldby er fra 1926.

Folketal: 1801: 385 indb. – 1850: 645 indb. – 1901: 940 indb. –1930: 1364 indb. – 1955: 1323 indb. fordelt på 404 husstande. I 1955 boede 443 indbyggere i Hørdum stationsby 363 i Koldby.

Oldtidsminder: 3 langhøje og 43 høje, hvoraf Høverhøj i udkanten af Hørdum er én af Thy’s største med en højde på 9 m og en diameter på 40 m. Ikke mindre end 125 høje er sløjfet. I 1932 blev der under en stor sten fundet 5 store ravøkser fra stenalderen (kopier kan ses på Thisted Museum.

Under opførelsen af et nyt kirketårn i 1954 fandt man den såkaldte Tor-sten, der nu står i våbenhuset.

Hørsted sogn

De ældste dele af Hørsted kirke er bygget af marksten. Terrænet i sognet er overvejende jævnt og med lerede jorder – højeste punkt er Dåsen (38 m). Sognet afgrænses mod syd af Hørsted å. Mod nordøst ligger Hørsted mose. Thy-banen går igen sognets østligst udkant.

Folketal: 1801: 121 indb. – 1850: 200 indb. – 1901: 196 indb. – 1930: 215 indb. – 1955: 166 indb. fordelt på 44 husstande.

Oldtidsminder: Fredet er Tinghøj og de 3 Dåshøje, hvoraf den ene er en langhøj. 7 høje er sløjfet.

Op