Hjardemål Sogn

Hjardemål sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Aalborg stift

Hjardemål kirke blev kendt i hele Danmark i 1970, da nogle aktivister besatte kirken. Ved kirkens parkeringsplads er der rejst en mindesten for Mads Kirk, der var lærer i Hjardemål 1902-35. Hjardemål Klit kirke blev opført som filialkirke i 1895.

Sognet har været meget plaget af sandflugt, og i 1625 var næster en tredjedel af agerlandet ødelagt. Hjardemål klitplantage blev anlagt i 1894, men hovedparten er plantet efter år 1900.

Hjardemål fik forsamlingshus 1914 og ny skole i 1942. Skolen blev imidlertid taget i brug af den tyske besættelsesmagt, og først i 1947 kunne den bruges til undervisning. Den blev nedlagt igen allerede i 1962. Hjardemål Klit fik egen skole i 1942; den blev nedlagt i 1964, derefter var der vandrehjem og senere hotel.

Folketal: 1801: 410 indb. – 1850: 513 indb. – 1901: 481 indb. – 1930: 418 ind. – 1955: 317 indb. fordelt på 87 husstande.

Oldtidsminder: To fredede gravhøje.

Hjardemål kirke

Kirken, der ligger på en lille højning i det flade land og syner vidt omkring, består at romansk kor og skib, sengotisk tårn og våbenhus mod syd fra 1800-tallet. Den romanske bygning, der er opført af granitkvadre på sokkel, har bevaret begge de retkantede døre, syddøren i brug, norddøren som indvendig niche. Korets østvindue, hvis ydre del er forsvundet ved omsætning at muren, står som indvendig niche, mens rundbuevinduet mod nord i koret er velbevaret, kun tilmuret i lysningen. Skibet har bevaret to nordvinduer. Rundt om i murene sidder flere kvadre med stenhuggerfelter, og en profilsten, sikkert fra en anden kirke, måske Tømmerby, sidder i tårnets sydmur. I det indre, der har bjælkelofter, står triumfbuen med sokkel og profilerede kragsten. Det usædvanlig kraftige og høje tårn fra omkring 1500 er rejst af munkesten over en underdel af genanvendte kvadre, men er i det ydre stærkt skalmuret. Tårnrummet, der nu bruges som materialrum, har rundbuet, nu lukket arkade mod skibet. Begge de høje, stejle gavle har tre spidsbuede højblændinger, der trods skalmuring sikkert svarer til de oprindelige. Af et sakristi fra omkring 1650 ses intet spor.

Inventar

Altertavlen består af tre spidsbuede felter med malerier fra 1837 af Lucie Mandix (Ingemann), Jesu fødsel, Hyrderne på marken og De hellige tre konger. Over tavlen en firkantet himmel fra omkring 1600. Kalk omkring 1600, »forbedret 1677« og atter ændret 1882. Sygekalk omkring 1800. Alterstager omkring 1625 svarende til dem i Østerild. Romansk granitfont, Thybo-type. Sydtysk fad omkring 1575 med lyreformede blomster i roset. Prædikestol omkring 1600 med glatte felter, hvori der er evangelistmalerier. Samtidig himmel med oprindelig staffering. Pulpitur i vestenden fra omkring 1600. Klokke 1513.

Gravsten

Mindeplade omkring 1650 over sognepræst Chr. Nielsen Morsing, død 1673, et snitværk i landlig renæssance, sammenstykket af forskellige bestanddele og med familiebillede. Gravsten: 1) Lauridtz Jensen Koch, død 1691, og hustru; 2) sognepræst Peder Nielsen Sengeløs, død 1699. På kirkegården en stor stele af støbejern over sømand Johan Plesner, død 1830.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 350-59.