Hørdum sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift
Bebyggelsen i Hørdum var oprindelig koncentreret i nærheden af Hørdum kirke. Men efter Thy-banens oprettelse i 1882, voksede Hørdum op omkring stationen. Senere udviklede Koldby sig omkring hovedvejen. Hørdum kro blev bygget i 1882, Missionshuset ”Bethesda” i 1902, og i 1904 andelsmejeriet ”Nyhåb”.
Hørdum og omegns Boldklub startede 1904, og Hørdum Gymnastikforening i 1920. Boldklubberne i Hørdum og Koldby blev i 1973 slået sammen, og i 1991 kunne man indvi et nyt stadion i Hørdum.
Brugsforeningen startede i lejede lokaler i 1892 brugsforening. I 1894 blev der bygget i Koldby, men Hørdum fortsatte for sig selv i 1906. De to brugsforeninger blev lagt sammen igen i 1971.
I 1856 købte Johs. Nyboe Koldby kro, og i 1858 byggede han en en krobygning ovre på den anden side af vejen.
I 1877 fik Koldby læge og apotek, og1891-92 blev der bygget nyt amtssygehus. Sygehuset blev omdannet til psykiatrisk plejehjem i 1982, mens blev der bygget nyt apotek 1989. De gamle Hjem blev bygget 1925, og i 1981 blev det nye plejehjem Koldbyvang, taget i brug.
I 1914 fik Koldby et afholdshjem, og her startede andelskassen sit virke i 1917. Koldby Bogtrykkeri startede i 1936, og i 1948 startede man udgivelsen af ugeavisen Folkebladet Midtthy.
Hørdum fik ny skole i 1951, men den blev nedlagt i 1962, da eleverne blev flyttet til Koldby, hvor man gik i gang med nybyggeri (1963-65 – udvidet 1980-83). Den ældste del af den nuværende skole i Koldby er fra 1926.
Folketal: 1801: 385 indb. – 1850: 645 indb. – 1901: 940 indb. –1930: 1364 indb. – 1955: 1323 indb. fordelt på 404 husstande. I 1955 boede 443 indbyggere i Hørdum stationsby 363 i Koldby.
Oldtidsminder: 3 langhøje og 43 høje, hvoraf Høverhøj i udkanten af Hørdum er én af Thy’s største med en højde på 9 m og en diameter på 40 m. Ikke mindre end 125 høje er sløjfet. I 1932 blev der under en stor sten fundet 5 store ravøkser fra stenalderen (kopier kan ses på Thisted Museum.
Under opførelsen af et nyt kirketårn i 1954 fandt man den såkaldte Tor-sten, der nu står i våbenhuset.
Hørdum kirke
Den anselige kirke blev i ældre tid kaldt »De fire evangelisters Kirke«. Det er en kvaderstensbygning, bestående af kor med halv rund apsis, langstrakt skib med våbenhus mod nord, samt nyt tårn. Ved Nationalmuseets undersøgelser 1955 er det konstateret, at kor og apsis er de ældste dele; under skibets gulv fandtes rester af en træbygning, der har fungeret som midlertidigt skib i tilknytning til det af kvadersten opførte kor, og som noget senere er afløst af det nuværende kvadersatte skib. Gravningerne viste også, at det romanske kvaderstensskib var anlagt med et tårn for vestenden, idet man umiddelbart uden for træbygningens vestlige gavl fandt fundamenter til de piller, der har båret den længst forsvundne tredobbelte tårnbue.
I den nuværende kirke er bevaret flere romanske vinduer, et i apsiden, et i korets og et i skibets nordlige sidemure – det sidste vest for norddøren var oprindelig anbragt i det romanske tårnrum. Syddøren af engelsk type er tilmuret, mens norddøren med halvrund tympanon og indristede reliefkors endnu er i brug bag våbenhuset. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er triumfbuer bevaret med profilerede kragbånd. I den senere middelalder fik kirken et våbenhus mod nord samt et tårn, der blev nedbrudt 1817; siden da stod det afbrudte tårns østmur som kirkens vestgavl med en 1884 opsat klokkekam. Et nyt tårn med teglhængt pyramidetag rejstes foran vestgavlen 1955 (arkitekt Jens Foged).
Ved gravning til dette tårns fundament efteråret 1954 fandt man som tærskelsten til en sengotisk trappedør en sten, på hvis underside var indristet en mytologisk fremstilling af Thors fiskeri efter Midgårdsormen, og som nu er opstillet i våbenhuset.
Inventar
På det af kvadersten murede alterbord står et moderne glat kors. Den tidligere fra omkring 1600 med malerier fra 1710, Nadveren, Korsfæstelsen og Gravlæggelsen, er ophængt i kirken. Der er to høje malmstager, ifølge indskrift skænket 1650 af Hans Hansen og Maren Andersdatter. Den romanske granitfont har på oversiden fire indristede kors. Prædikestol med hjørnesøjler og portalfelter er fra omkring 1625. En klokke fra år 1500 omstøbtes 1884.
Gravsten
I kirken hænger to ensartede indeplader, over fru Hedvig v. Itzen, død 1728, og over hendes mand Chr. Helverskov til Irup, død 1733. En romansk gravsten med indristet kors står i våbenhuset.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 523~29.