Hørsted sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift
De ældste dele af Hørsted kirke er bygget af marksten. Terrænet i sognet er overvejende jævnt og med lerede jorder – højeste punkt er Dåsen (38 m). Sognet afgrænses mod syd af Hørsted å. Mod nordøst ligger Hørsted mose. Thy-banen går igen sognets østligst udkant.
Folketal: 1801: 121 indb. – 1850: 200 indb. – 1901: 196 indb. – 1930: 215 indb. – 1955: 166 indb. fordelt på 44 husstande.
Oldtidsminder: Fredet er Tinghøj og de 3 Dåshøje, hvoraf den ene er en langhøj. 7 høje er sløjfet.
Hørsted kirke
Den lille kirke ligger på en højning med stærkt fald mod syd og øst. Kirkegården, der endnu for en stor del er græsklædt, har kampestensdiger. Efter alt at dømme er den hvidkalkede og blytækte bygnings gamle dele, kor og skib, først bygget i sengotisk tid, i vid udstrækning af rå kampesten, foroven med en del munkesten. Blandt syldstenene ved norddøren sidder der en kampesten med skålformede fordybninger fra oldtiden. Begge skibets tilmurede døre lader sig påvise, men de gør sig kun svagt gældende. Af oprindelige vinduer er der kun bevaret rester af korets fladbuede østvindue, der ses som niche bag alteret.
I det indre, der har bjælkelofter, står den fladrundbuede korbue i et fremspring på triumfmuren. Ved en hovedistandsættelse i 1936 ved arkitekt Jens Foged blev der ved vestgavlen tilbygget et tårn med glatte gavle i øst-vest og med våbenhus i underrummet.
Inventar
På alterbordet, der er muret af gule munkesten samtidig med kirkens opførelse, står der en altertavle med rammeværk i nygotiske former og et maleri fra 1867 af E. Holm, Thisted, »Lader de små børn komme til mig«. Kalken er fra 1836, stagerne er små bordstager fra begyndelsen af 1600-tallet med sekskantet fod.
Granitfonten er ganske grov og har vist oprindelig været et vievandskar. Fadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Prædikestolen er et såre landligt arbejde fra omkring 1610-20 – en fjern efterligning af Thisted-stolen med arkadefelter, hvori der er naive evangelistmalerier fra omkring 1800. Pengeblok fra 1798. En krucifiksfigur fra slutningen af 1600-tallet af malm, vist oprindelig fra en kiste, er ophængt på nyt korstræ. Lysekrone fra 1700-tallet. Klokke, 1849 af P. P. Meilstrup.
Litteratur: DanmKirk. XII. 490-94.