Hundborg sogn, Hundborg herred, Thisted amt, Aalborg stift
Hundborg sogn hører til et af de mest spændende geologiske områder i Thy. Det bakkede terræn udgør den vestligste del af en række randmoræner, der følges mod øst over Mors og Fur til Randers-egnen. Hundborg-buen er et system af langstrakte, parallelle bakker, der under sidste istid er presset op af en gletsjertunge fra nord. Det højeste punkt er Bavnehøj, der når en højde af 71 m over havet. Syd for bakkedraget ligger Hundborg mose og nord for en del af den udtørrede Sjørring sø. I mosen er der fundet én af landets ældste egestammer, ca. 6.500 år gammel.
Sognet har to kirker. Hundborg kirke er fra middelalderen, mens Vorupør kirke først blev bygget som filialkirke i 1902, da den afløste en kirke fra 1878.
I Faddersbøl har der været både vandmølle og en hollandsk vindmølle. I 1995 blev der ved Faddersbøl Bro rejst en mindesten for kaptajn Jagd, der stod for udtørringen af Sjørring sø.
I den østlige udkant af Hundborg by fører vejen Dybdalsgave mod syd til lystanlægget af samme navn. En forening af byens borgere driver anlægget. Lige uden for indgangen ligger Odinshøj, hvorfra der er en storslået udsigt ud over mosen.
Thylands Folkehøjskole lå i Hundborg fra 1895 til 1913. I 1947 blev Thylands Ungdomsskole indrettet i en tidligere tysk radarstation. Hundborg fik privat syge- og hvilehjem i 1936.
På gården Ulstrup boede den kendte geograf Malthe Conrad Bruun en del af sin barndom.
Folketal: 1801: 610 indb. – 1850: 1071 indb. – 1901: 1882 indb. – 1930: 2084 indb. – 1955: 1953 indbyggere fordelt på 565 husstande. – I 1955 boede 510 af indbyggerne i Hundborg by, og 614 indb. boede i Nørre Vorupør.
Oldtidsminder: Sognet har ikke mindre end 53 fredede høje samt en langhøj og resterne af en langdysse. 110 høje er sløjfet, og det er også tilfældet med en jættestue ved Råstrup.
Hundborg kirke
Den kullede kirke er en romansk kvaderstensbygning på profileret dobbeltsokkel, bestående af kor og skib samt sengotisk tårnunderdel og nyere våbenhus. I koret ses spor af to romanske vinduer, ét i nordvæggen og ét i østvæggen, begge tilmurede. De to vinduer i skibets nordlige sidemur er begge romanske, men noget omdannede. Norddøren er tilmuret, syddøren er endnu i brug, noget udvidet.
I sin nuværende skikkelse har skibet en anselig vestforlængelse, der i virkeligheden er den underste del af et sengotisk tårn, opført med rigelig anvendelse af granitkvadre og nedrevet 1686; det har haft krydshvælving i det nedre tårnrum, men hele kirkens indre er nu i den fulde længde dækket af bjælkelofter. Korbuens romanske kragsten er fjernet fra deres plads og anvendes som sokkelsten for samme bue. Over vestgavlen er 1880 anbragt en klokkekam. Et våbenhus i nyromansk stil blev opført 1896.
Inventar
På et alterbord af træ med forsidepanel omkring 1600 står en anselig altertavle, ifølge malet indskrift skåret 1691 af Søren Pedersen i Kolding og i alle væsentlige træk en gengivelse af tavlen i Jannerup; hovedfeltet er tredelt ved evangelisternes bærefigurer, i midtfeltet et nadverrelief, i topstykket Korsfæstelsen. Stager fra omkring 1650-1700.
Romansk font af den gængse Thybo-type; sydtysk dåbsfad fra omkring 1575. Prædikestolen fra 1690 skyldes altertavlens billedskærer, der også har udført himlen (oprindelig en fontehimmel), og som formentlig har skåret præste- og degnestolen, der flankerer alteret. En rest af et forsvundet korgitter, en stor oval plade med indskrift fra omkring 1680 er nu ophængt på skibets nordvæg. Indskriften meddeler, at Iver Kaas til Ulstrup, død 1662, havde gravplads under korgulvet,. To præsterækketavler i koret. Ved vestvæggen et herskabspulpitur som er stafferet 1708 af J. J. Thrane, og som nu bærer orgelet. En malmlysekrone fra omkring 1600 er ophængt i skibet ved døren. Klokken er omstøbt 1839; den tidligere var fra 1579.
Gravsten
I skibets mure er indsat et par romanske gravsten, den ene (i vestmuren) med indskrift over broder Aslak, den anden med tre kors, og på kirkegården ligger der tre gravsten fra begyndelsen af 1800-tallet.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 434-45.
Vorupør kirke
Filialkirken, der ligger i den spredte klitby Nr. Vorupør, er opført 1902 (indviet 14/12 1902) efter tegning af arkitekt C. A. Wiinholt af røde mursten i middelalderlige stilformer. Bygningen er formet som et latinsk kors med korsskæringstårn; vinduerne er spidsbuede. Adgangen til tårnet er ad en rund trappebygning i hjørnet mellem korfløjen og nordre korsarm. Våbenhus mod vest; herover pulpitur med orgel. Det indre er overhvælvet. Altertavle med maleri af Anker Lund. Kirken, der til dels byggedes af materiale fra den ældre Vorupør kirke (opført 1878, arkitekt F. Uldall), kostede ca. 20.000 kr. og har 300 siddepladser. Klokken, der er støbt 1765 af Caspar Kønig, stammer fra Jannerup kirke.
Gravsten
Den tidligere kirkes kirkegård bruges stadig, og et kapel findes her dannet ved udvidelse af den ældre kirkes våbenhus. Her findes bl. a. en grav med granitsten over otte 26/3 1885 forulykkede fiskere og en grav for besætningen på det 27/12 1896 strandede tyske skib Concordia. Om den ny kirke er en firkantet plads, indhegnet af et meterhøjt cementgærde.