Hunstrup sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Aalborg stift
Stationsbyen Hunstrup voksede op i nærheden af stationen, der blev bygget i forbindelse med anlæggelsen af Thisted-Fjerritslev Jernbane i 1904. Om sognet kan man læse mere i bogen ”Østholmen”, der udkom 1995.
Ved Hunstrup kirke virkede Georg Langkjer 1945-84. Han udgav i 1997 sine erindringer ”Det var så det” på forlaget Knakken.
Mellem kirken og byen ligger Korseng. Ifølge en præsteindberetning fra 1638 har der engang stået et kors til minde om, at her blev præsten ca. 1550 dræbt med en hølé af Søren Bie, der flygtede efter drabet.
I de gamle kilder nævnes vandmøllen Kløv Mølle ved Kløv Å.
Ved kirken ligger Kølbygård, der engang var én af Thy’s betydeligste gårde. Af kendte ejere kan nævnes Enevold Berregaard og hans kone Anne Søe. Kølbygård blev udstykket 1916-17, og det sidste af den gamle hovedbygning forsvandt i 1920. I dag ligger der en moderne gård på stedet.
Hunstrup fik ny skole i 1885-86. Skolen blev nedlagt i 1962, og eleverne overflyttet til den nye centralskole i Østerild. Den nedlagte skole i Hunstrup er nu i privateje.
Folketal: 1801: 336 indb. – 1850: 437 indb. – 1901: 433 indb. – 1930: 623 indb. – 1955: 541 indb. fordelt på 158 husstande.
Oldtidsminder: Ingen fredede gravhøje, men to høje er overpløjet.
Hunstrup kirke
Syd for et vidtstrakt engdrag i nærheden af pladsen for den nu helt nedrevne hovedgård Kølbygård ligger Hunstrup kirke, der består af romansk kor og skib med sengotisk vesttårn og våbenhus mod syd. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Syddøren er endnu i brug, mens norddøren kun ses som indvendig niche. Ingen oprindelige vinduer er bevaret på plads. To halve overliggere er indmuret i tårnet, og en overligger, der indtil 1928 fandtes på Kølbygård, er anbragt over det vestligste sydvindue, mens seks andre overliggere findes i Thisted Museum. I murene ses en del stenhuggerfelter.
I det indre, som har bjælkelofter, står korbuen, som helt omsattes 1928. Det sengotiske tårn fra omkring 1500 har forneden genanvendt kvadermateriale, men er i øvrigt af munkesten. Underrummet benyttes nu som ligkapel. Adgangen til de øvre stokværk er over skibets loft. Om en ældre skalmuring vidner jerninitialer for Fr. Berregaard og årstallet 1794. Våbenhuset fra samme tid som tårnet har dør og tagværk fra 1928, da hele bygningen gennemgik en hovedistandsættelse (arkitekt Hother Paludan).
Inventar
Det romanske alterbord er sat af granitkvadre som en firkantet pille på skråkantsokkel med en stor stenplade, der har helgengrav, hvor relikvierne er bevaret. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra omkring 1600 med tilføjelser og malerier fra begyndelsen af 1700-tallet. Malerierne, Korsfæstelsen i pietistisk udformning, bl. a. med sognepræst Christen Øland, Moses og Aron samt Kristus som verdens lys, er sikkert af J. J. Thrane. Den er istandsat 1919 (Niels Termansen). Stager fra 1597 med våben og initialer for Maren og Helvig Krabbe samt Susanne Lykke.
Romansk granitfont, Thybo-type. Sydtysk fad omkring 1575 med lyreformede blomster i roset. Korbuekrucifiks omkring 1500 med stærkt bøjede arme fra omkring 1700. Prædikestol i barok fra 1692, nøje svarende til den i Vester Vandet. Klokke 1442 af Petrus de Randrusia.
Gravsten
Mindeplade over sognepræst Broder Brorson, død 1755, sort fyrretræstavle med lang og vidtløftig gravskrift. Romansk gravsten af granit med processionskors er nu i våbenhusets østmur. I kirken var tidligere en lukket begravelse for bl. a. jomfru Helvig Krabbe til Kølbygård.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 332-41.