Hurup sogn, Refs herred, Thisted amt, Aalborg stift
Hurup var et almindeligt landsogn, indtil Thy-banen fik station her ved banens anlæggelse i 1882. Derefter udviklede Hurup sig efterhånden til den største by i Sydthy med 2118 indbyggere i 1950 fordelt på 679 husstande). Da 9 kommuner blev lagt sammen i 1970 til Sydthy kommune, blev byen kommunecenter og fik ny administrationsbygning (rådhus).
På grund af befolkningstilvæksten blev Hurup kirke for lille, og i forbindelse med en istandsættelse blev kirken udvidet i 1928-29. I kirkegårdsdiget blev der i 1910 fundet en runesten.
Straks efter at Hurup blev stationsby, byggede kroejer Johs. Nyboe Hurup Kro, der senere blev til Hurup Missionshotel. Nyboe skænkede jorden til Hurups lystanlæg, og i 1920 blev der her rejst en mindesten for ham.
Året efter banens åbning blev de to årlige heste- og kreaturmarkeder flyttet fra Vestervig til Hurup. Fra 1894 blev der også afholdt dyrskue i Hurup.
I 1891 fik Hurup brugsforening, læge i 1892 og bank i 1895 (Thylands Bank, omdannet til aktieselskab i 1925).
En privat mellem- og realskole blev oprettet 1896 – skolen var i privat eje indtil 1959. Andelsmejeriet Frem kom til i 1897, og året efter Hurup Jernstøberi og Maskinfabrik.
Teknisk skole blev oprettet 1901 og fik ny bygning 1924. Bygningen huser nu Sydthy bibliotek, der har udvidet flere gange. I 1995 flyttede Sydthy Egnshistoriske Arkiv ind i en tilbygning efter at have været først i Vestervig og derefter i rådhusets kælder.
Det første el-værk i Thy startede i Hurup 1904, og det fortsatte med jævnstrøm indtil 1962.
Byen fik idrætsforening i 1903 og missionshus i 1905 (nyt missionshus 1952). I 1908 blev der oprettet apotek (filial), i 1909 fælles vandværk og posthus. Sydthy Andels-Svindelsagteri begyndte sin virksomhed i 1931, madrasfabrikken Huma i 1939, og to år senere kom der skotøjsfabrik.
Hurup fik nyt alderdomshjem i 1936 og kommunekontor i 1946. I 1939 blev der indviet et åbent svømmebassin, der udnyttede spildvarmen fra elværket. Senere kom der svømmebad ved skolen, og i 1997 fik byen en ny, moderne svømmehal.
I 1957 benyttede hotelejer Chr. Hansen sin biografbevilling til at åbne en ny biograf i Hurup med 300 siddepladser. Den måtte lukke igen i 1985.
Som den første by i Thy fik Hurup fjernvarme i 1958.
I forbindelse med byggeriet af en ny skole, blev der i 1966 fundet spor af 36 jernalderhuse. I 1967 kunne Hurup hallen tages i brug.
Umiddelbart vest for Hurup ligger Ashøje, der med sine 93 m er Thy’s højeste punkt.
Læs mere om Hurup i Børge Steffensens bog ”Hurup i 100 år, 1882-1982”.
Folketal: 1801: 299 indb. – 1850: 476 indb. – 1901: 1084 indb. –1930: 1799 indb. (heraf 1316 i stationsbyen) – 1955: 2452 indb. fordelt på 765 husstande.
Oldtidsminder: 29 høje er fredet, mens 46 høje er sløjfet.
På huset Bredgade 104 er der opsat en mindeplade for maleren Jens Søndergaard, der voksede op her.
Hurup kirke
I sin grundstamme er Hurup kirke en romansk granitkvaderbygning bestående af apsis, kor og skib. Allerede i middelalderen blev apsiden nedrevet, og samtidig opførtes det sengotiske tårn af kvadre og gule munkesten; omkring 1850 tilføjedes et våbenhus i syd, og 1928 omdannedes og udvidedes kirken (arkitekt H. Lønborg-Jensen): koret blev nedrevet og erstattedes af et nyt kor med apsis, korsarme i romanske stilformer. Norddøren ødelagdes og erstattedes af den ved denne lejlighed ændrede syddør, og foran norddøren opførtes et våbenhus tillige med et trappebus til tårnet. Den smukke syddør (nu norddør) er af »engelsk« type, med forsænket, balvrundt tympanonfelt over døroverliggerstenen. Ingen oprindelige vinduer er bevaret, men før ombygningen sad korets nordvindue på plads. Tårnrummet har oprindeligt krydshvælv og har fået lov at beholde sit gamle vestvindue. Alle bygningsafsnit står hvidkalkede og tækket med bly.
Inventar
Alterbord 1928 med helgengrav i en stor granitrullesten fra det middelalderlige alterbord; i graven, der dækkes af en sandstensplade, ligger en relikviekapsel af bly. Alterbordspanel omkring 1600, med arkader. Altertavle fra omkring 1600, meget lig Visby, firsøjlet med vinger og topstykke. Malerier omkring 1850, krucifiks flankeret af jomfru Maria og Matthæus (frit efter Rafael og Thorvaldsen) og i topfeltet engel med alterkalk. Drevne messing-alterstager med snoet skaft omkring 1625-50 (som i Nørhå).
Romansk granitdøbefont, variant af Tbybo-typen med moderne fad. Korbuekrucifiks fra omkring 1300, af Sjørring-type, defekt, nu i Nationalmuseet. Prædikestol fra omkring 1625 med syv (oprindelig fem) hermeskilte, hvori evangelistmalerier af samme som altertavlebillederne. Stolestader 1928 (renæssance-efterligning); stole og loft malet 1958. Orgel 1928. Lysekrone 1850 og klokke 1849 af P. P. Meilstrup, Randers, skænket af kirkeejeren O. A. Hiardemaal.
Gravsten
1928 konstateredes på kirkegården tre romanske grave af kløvede granitflækker. På kirkegården står et stort fragment af en runesten, fundet 1910 i kirkegårdsdiget; indskriften kan oversættes og suppleres: Thormod, en velbyrdig »dreng«, rejste dette minde efter NN. sin fader (el. broder). På kirkegården er begravet landstingsmand Laust Kristensen (død 1911). Et ligkapel er opført 1910. Ny kirkegård syd for den gamle, anlagt 1925.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 675-84.