Hvidbjerg vesten Å sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift
Hvidbjerg vesten Å er et af de sognenavne, der ikke bruges ret ofte. Hvidbjerg kirke ligger tæt ved den største bebyggelse, Svankjær, der i daglig tale bruges som benævnelse for området. På grund af sandflugt er mere end 3/4 af sognet dækket af flyvesand. Rimelig god landbrugsjord findes ved Svankjær, mens jorden ved Istrup er af ringere kvalitet. Sognet når mod vest ud til havet, og mod øst støder det op til den 8 km lange Ovesø. Allerede i slutningen af jægerstenalderen blev søen dannet ved en afskæring fra havet.
I de fleste klitplantager langs Jyllands vestkyst er tilplantningen begyndt i 1890’erne. Her i sognet var det i 1892, og 100 år senere markerede man jubilæet med bogen ”Hvidbjerg v. Aa Klitplantage. 1892-1992”.
Lyngby blev grundlagt som fiskerleje i 1864, da nogle fiskere fra Agger og Thyborøn slog sig ned her. Læs mere om Lyngby i Knud Madsen Nielsens bog ”Verdenskrigen i Lyngby”.
Under Grevens Fejde i 1500-tallet satte oprørerne ild til gården Lyngholm.
Hvidbjerg vandmølle nævnes i 1396, men i 1688 var den blevet nedlagt.
I 1940 fik sognet ny skole, som i dag er hjemsted for Svankjær Ungdomsskole.
Folketal: 1801: 242 indb. – 1850: 457 indb. – 1901: 555 indb. –1930: 567 indb. – 1955: 562 indb. fordelt på 156 husstande.
Oldtidsminder: 28 høje er fredet, mens 42 høje er sløjfet.
I sognets nordøstlige hjørne ligger Madstedborg på en lille holm i Ovesø. Det er en 155 m lang jordvold, der sikkert i oldtiden har tjent som tilflugtsborg for egnens befolkning.
Hvidbjerg vesten Å kirke
I det sandflugtshærgede sogns sydøstlige hjørne, fjernt fra vestkysten ligger Hvidbjerg kirke ensomt på en kirkegård, der omgives af kampestensdiger. Bygningen består af romansk apsis, kor og skib med våbenhus mod syd fra 1800-tallet. Den romanske granitkvaderbygning er ganske anselig. Apsis har bevaret et cirkelrundt vindue, og i koret sidder der et oprindeligt rundbuevindue. Norddøren står tilmuret med små mursten, syddøren er stadig i brug. I det indre har apsis pudset halvkuppelhvælv, medens den bredt spændte korbue med profilerede kragbånd vistnok er omsat i ny tid. Både skib og kor har flade bjælkelofter. Skibets vestligste vindue i syd er vistnok sengotisk, de øvrige sandsynligvis fra 1700-tallet. Vinduerne mod nord er indsat i 1800-tallet. Våbenhuset af små gule sten lader sig ikke datere nøjere, men det hører tydeligvis 1800-tallet til. Ved en restaurering i 1964 ved arkitekterne Poul Hansen og Ib Nyholm, Thisted, blev store dele af ydermurene omsat.
I den tilmurede norddør fremdrog man den gamle dørfløj af svære egeplanker, og våbenhuset blev ombygget.
Inventar
På det romanske kvadermurede alterbord med plade i ét stykke står altertavlen, der er af lutheransk fløjtype fra slutningen af 1500-tallet, svarende til dem i Arup og Hunstrup. Af en renæssancestaffering ses kun adelsvåben for Mogens Kaas, Lysholm, og Margrethe Vestenie. Den øvrige staffering går tilbage til 1707 med malerier af Nadveren, Opstandelsen og Himmelfarten. Stagerne er fra 1606, givet af sognepræsten Laverst Bertelsøn og Kirsten Nielsdatter.
Den romanske granitfont er af vanlig Thybo-type, og fadet er af sydtysk tilvirkning omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. På randen initialer for præsten Anders Skive, død 1707, Anna Pedersdatter Bruun og præsten Hans Hansen Ramløse, død 1729. Prædikestolen er et billedskærerarbejde fra 1639, med usædvanlig fornøjelige evangelistrelieffer, skænket af Mogens Kaas og stafferet 1711 på bekostning af Mouritz Jacobsen Borchhorst ved Thøger Thrane og Anders E. Gundahl. En degnestol fra omkring 1625 er i Nationalmuseet, og i det ellers ny stoleværk er der rester af panelværk fra omkring 1600.
Inventaret blev nymalet 1964-65 ved G. Christensen, Silkeborg. Der er en skibsmodel fra 1800-tallet med papirskilte: »Et fælles Minde« og »Giwet af Lyngby Beboere til Hwidberg V. Aa. Kirke«. Klokken fra omkring 1500 af støberen P L P med bomærker og støbermærke, men uden indskrift hænger i en meget malerisk klokkestabel sydøst for koret.
Gravsten
En smuk mindeplade over Mogens Kaas, død 1652, er forsvundet. Der er gravsten over: 1) sognepræst Jens Pedersøn Skibsted, død 1692; 2) sognepræst Anders Christenssøn Schive, død 1707, og Anna Pedersdatter Bruun, død 1715; 3) sidstnævntes mindreårige børn.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 577~85.