J-R

Jannerup, Kallerup, Kåstrup, Lild, Lodbjerg, Nors, Nørhå og Ræhr Sogn

Jannerup sogn

Den vestlige del af sognet består af klitter og flyvesand, mens den østlige del er et småbakket morænelandskab med ret god landbrugsjord. Til sognet hører en del af den udtørrede Sjørring sø.

Jannerup kirke er blevet kaldt ”den hellige kirke i Thy” på grund af den helligkilde, der udsprang vest for kirken.

Folketal: 1801: 165 indb. – 1850: 225 indb. – 1901: 320 indb. – 1930: 262 indb. – 1955: 253 indb. fordelt på 61 husstande.

Oldtidsminder: I sognet er der to fredede gravhøje. 15 høje samt en langdysse vest for Jannerup er sløjfet. Ved Snejstrup er der fundet en stengrav med 6 lerkar fra jernalderen (ældre romertid). I en mose ved Snejstrup er der fundet to af landets længste flintpile.

Kallerup sogn

Kallerup kirke var efter svenskekrigene i 1600-tallet faldefærdig og blev ombygget 1687. Kun dele af koret stammer derfor fra middelalderen.

Med til sognet hører noget af Hundborg mose og Sperring sø, der blev udtørret 1876-78.

Gården Todbøl kan føre sin historie helt tilbage til 1300-tallet, da den var ejet af Niels Glob. Gården ligger på en herregårdsplads, der i senmiddelalderen blev indrettet på en naturlig banke. Syd for gården har ligget en vandmølle og nord for gården en stampemølle.

Landevejen fra Thisted til Vestervig gik tidligere over vadestedet i Kallerup.

Thybanen går gennem sognet, og i Todbøl har der været holdeplads.

Folketal: 1801: 74 indb. – 1850: 157 indb. – 1901: 225 indb. – 1930: 282 ind. – 1955258 indb. fordelt på 72 husstande.

Oldtidsminder: 22 fredede gravhøje samt en langhøj, der er sammenvokset med en stor rundhøj. 59 høje og en langdysse er sløjfet.

Kåstrup sogn

Kåstrup kirke hørte i ældre tid under Mariager kloster. Kirken ligger tæt ved den skrænt, der i stenalderen adskilte havet og fastlandet.

I 1904 blev jernbanen ført gennem sognet, der blev forsynet med en holdeplads.

I 1944 kunne Kåstrup tage en ny skole i brug, fordi den gamle var brændt. Skolen blev nedlagt i 1960 og eleverne overført til centralskolen i Hillerslev.

Folketal: 1801: 167 indb. – 1850: 164 indb. – 1901: 207 indb. – 1930: 237 indb. – 1955: 142 ind. fordelt på 38 husstande.

Oldtidsminder: En fredet gravhøj (3 gravhøje er sløjfet).

Lild sogn

Sognet har tidligere haft en storhedstid, idet Bjerget var valgsted, når der skulle vælges til folketinget. Her blev der også holdt markeder og dyrskuer. Men efter at jernbanen kom i 1904, mistede Bjerget sin betydning. Der var brugsforening på Bjerget 1904-71.

Lild kirke er sognekirke, men der er også en kirke i Lildstrand. De to kirker er de yngste kirker på Hannæs. Sognet fik i 1959 en ny centralskole på Bjerget. Den blev nedlagt i 1975, og to år senere startede Bjerget Efterskole i bygningerne.

Ved havet ligger Lildstrand, der startede som fiskerleje i 1883, da den unge fisker Poul Græsbøll flyttede ind i et pakhus. I 1890 blev der fisket med 30 både af 85 mand. Fiskeriet fra pladsen var indstillet 1970-81. I dag er kystfiskeriet igen levevej for en stor del af de ca. 100 indbyggere. Stedet fik forsamlingshus i 1947, og redningsstationen blev i 1950 ombygget til kirke. Ved signalmasten er der opstillet en kopi af en faresignalstation, som har stået øst for Hanstholm.

Folketal i sognet: 1801: 476 indb. – 1850: 691 indb. – 1901: 896 indb. – 1930: 698 ind. – 1955: 629 indb. fordelt på 182 husstande.

Oldtidsminder: På kirkegården findes en afgravet gravhøj, og på bakkedraget nord for kirken er der sløjfet 6 gravhøje.

I sognet fødtes 1854 seminarielæreren C. M. C. Kvolsgaard, der har skrevet om folks levevis på egnen.

Bulbjerg er sognets største naturseværdighed.

Lodbjerg sogn

I stenalderhavets tid var Lodbjerg-området en Ø. Hele området er senere dækket af flyvesand, der skjuler det oprindelige terræn. Meget af den historie kan aflæses i havskrænten, hvor havet hvert år æder 2 m af kysten. Nederst ses moræneler, og højere oppe træder gamle overflader frem som mørke lag, der er adskilt af flyvesand. De ældste kulturlag stammer fra stenalderen og er ca. 5.000 år gamle.

Store dele af området er fredet, og området største værdi er de øde, åbne klitarealer med de vide udsigter. På flere af områdets P-pladser er der opsat informationstavler, ligesom der er afmærket naturstier. Den letteste adgang til kysten og klinterne er fra P-pladsen syd for Porskær Rakker, og her er der også god badestrand. Lodbjerg var et af de sidste steder, hvor man for alvor fik taget fat på at bekæmpe sandflugten. Lodbjerg Klitplantage er således anlagt så sent som i 1923. Træerne i plantagen afspejler tydeligt variationen i jordbunden, idet væksten bliver frodigere mod øst, hvor sandlaget bliver tyndere.

Traditionen hævder, at Lodbjerg kirke skal være flyttet. Der er dog ikke noget, der tyder på, at denne overlevering har noget på sig. Opfattelsen kan være opstået, fordi man i 1500-tallet havde besluttet at lukke kirken. Det blev dog ikke gennemført. Kirken består kun af skib og kor. og den er bygget af gule munkesten i et af de sidste årtier inden reformationen. Den og kirken på Venø kappes i dag om titlen som landets mindste kirke.

Det 35 meter høje Lodbjerg Fyr er bygget af svenske granitsten og blev taget i brug i l884. Belært af de dårlige erfaringer med havets grådighed blev det bygget langt inde i landet. Lige Øst for fyret findes resterne af en Ødelagt gravhøj, der måske har indeholdt en jættestue. Ca. en km nord for fyret gemmer flere gravhøje sig i nærheden af vejen.

Folketal: 1801: 71 indb. – 1850: 98 indb. – 1901: 130 indb. –1930: 89 indb. – 1955: 80 indb. fordelt på 22 husstande.

Oldtidsminder: En langhøj og 10 høje er fredet, mens 5 er sløjfet.

I sognet fødtes i 1625 biskop Christen Jensen Lodberg.

Nors sogn

Nors sogn går helt ud til Vesterhavet og udgør her en del af Hansted Reservatet. Landskabet omkring byen Nors er et storbakket moreænelandskab, hvor Vendbjerg er 55 m over havets overflade, mens et punkt længere mod vest er 5 m højere.

Nors Sø er en karstsø, der er dannet i huller, som er skabt på grund af sammensynkninger i kalkundergrunden. Ved sydvestenden af søen er der et fugletårn, hvor man kan stuedere det rige fugleliv.

Forsamlingshuset blev oprettet i 1875 og flyttet til Nors kirkeby i 1902. Her blev der i 1956 bygget nyt missionshus.

Da jernbanen fra Thisted til Fjerritslev blev taget i brug i 1904, blev stationen placeret et stykke fra bebyggelsen ved Nors kirke. Stationsbyen voksede herefter op omkring stationen og landevejen fra Thisted til Hanstholm. I stationsbyen blev der i ? bygget andelsmejeri.

Da der i 1958 kom ny centralskole, blev den lagt midt mellem kirkebyen og stationsbyen over for De Gamles Hjem, der blev opført 1955.

Af gårdene i sognet er Søgård den, der er skrevet mest om.

Folketal: 1801: 511 indb. – 1850: 606 indb. – 1901: 815 indb. – 1930: 958 indb. – 1955: 1057 indb. fordelt på 327 husstande.

Oldtidsminder: I sognet er der 16 fredede gravhøje, hvoraf én er langhøjen ”Dåsen” (40 m lang), der ligger ved Hinding. Ikke mindre end 67 høje er sløjfet eller ødelagt. Ved højen ”Torshøj” syd for Nors blev der i 1885 fundet 100 guldbåde, et af Thy’s mest berømte oldtidsfund.

Nørhå sogn

Størstedelen af sognet har været stærkt mærket af sandflugt. Ud mod havet ligger en bakkeknude, hvor Stenbjerg ligger delvist begrænset af stenalderhavets kystlinjer. I 1894 blev Stenbjerg Klitplantage anlagt. Midt i sognet ligger den lille ejendommelige Fredskilde sø, der får vand fra et stort antal kilder fra siderne og fra bunden.

Nørhå var et selvstændigt retsområde (Nørhå birk) indtil 1688. Det skyldtes, at hovedgården Nørhågård engang hørte under Vestervig kloster, der havde birkeret. Sognet var 1825-95 anneks til Snedsted.

Sognet har to kirker, idet Stenbjerg kirke blev opført i 1895. Nørhå kirke gennemgik en omfattende restaurering 1995-96. Cirka 3 km sydvest for kirken ligger Skt. Thøgers kilde (gammel helligkilde).

Den gamle skole i Nørhå er opført 1908 og var i brug som folkeskole indtil kommunesammenlægningen i 1970. Siden har skolen fungeret som lejrskole og som samlingssted for de lokale beboere.

Folketal: 1801: 343 indb. – 1850: 516 indb. – 1901: 711 indb. – 1930: 775 indb. – 1955: 737 indb. fordelt på 211 husstande.

Oldtidsminder: Sognet har 28 fredede gravhøje samt langhøjen Dåsen i nærheden af Nørhågård. – 35 høje er sløjfet.

Rær sogn

Ræhr kirke har sikkert engang været en korskirke, så den er én af de mere interessante kirkebygninger i Thy. Koret er således ikke smallere end den øvrige del af kirken. Nord for Kappelhus er der fundet rester af et kapel, hvor der har været en hellig kilde.

Sognet omfatter den mellemste del af Hanstholm-knuden, der består af kalk dækket af en tyndt morænelag. Det højeste punkt er Hjertebjerg høj med 67 m.

Ræhr fik missionshus 1897, og året efter blev andelsmejeriet ”Hanstholm” oprettet.

Folketal i sognet: 1801: 390 indb. – 1850: 551 indb. – 1901: 692 indb. – 1930: 727 indb. – 1955: 665 indb. fordelt på 190 husstande.

Søhelten Niels Juel tilbragte en del af sin barndom på gården Nørtorp. Han blev ikke født her, men det blev hans bror, statsmanden Jens Juel (født 1631). , handelsmanden Hendrik Pontoppidan (født 1814), politikeren J. H. Bagger (født 1841) og forfatteren Jørgen Falk Rønne (født 1865).

Oldtidsminder: 9 fredede gravhøje, men bortset fra Hjertebjerg høj er de ret små. 26 høje er sløjfet eller ødelagt, flere af dem af tyskerne under anden verdenskrig.

Op