Jannerup sogn, Hundborg herred, Thisted amt, Aalborg stift
Den vestlige del af sognet består af klitter og flyvesand, mens den østlige del er et småbakket morænelandskab med ret god landbrugsjord. Til sognet hører en del af den udtørrede Sjørring sø.
Jannerup kirke er blevet kaldt ”den hellige kirke i Thy” på grund af den helligkilde, der udsprang vest for kirken.
Folketal: 1801: 165 indb. – 1850: 225 indb. – 1901: 320 indb. – 1930: 262 indb. – 1955: 253 indb. fordelt på 61 husstande.
Oldtidsminder: I sognet er der to fredede gravhøje. 15 høje samt en langdysse vest for Jannerup er sløjfet. Ved Snejstrup er der fundet en stengrav med 6 lerkar fra jernalderen (ældre romertid). I en mose ved Snejstrup er der fundet to af landets længste flintpile.
Jannerup kirke
Med vid udsigt mod syd, vest og nord ligger Jannerup kirke, der tidligere samlede store rigdomme fra den berømte helligkilde, der udsprang tæt vest for kirken. Folk fra hele landet og især søfolk bragte eller sendte gaver til kildeblokken, og kirken, der i den katolske tid var viet til Skt. Andreas, blev i nyere tid ofte kaldt »den hellige kirke i Thy«. Den ganske anselige, men kullede kirke består af skib med våbenhus mod nord og kor. Heraf er koret en romansk kvaderstensbygning, mens skibet er sengotisk og overvejende opført af munkesten i munkeskifte med nogen anvendelse af kvadre, hvoriblandt ses en gammel alterbordsplade med helgengrav. Da intet spor ses af en romansk korbue eller triumfmur, og intet tyder på tilstedeværelsen af et romansk skib, har der måske til det romanske kor ligesom i Hørdum sluttet sig et skib af træ, som først forsvandt, da kirken fuldendtes helt af sten omkring 1500.
Af senere tilføjelser kan nævnes et våbenhus ved norddøren (af tvivlsom alder) og ved vestgavlen to klokkepiller, som muligvis er opført 1877, og som krones af en fløjstang med forgyldt kobberstjerne og en basunengel som vindfløj, opsat – uvist hvor – 1763. Kirkens ydre blev istandsat 1896 ved arkitekt Hack Kampmann, da korets mure delvis blev omsat, mens skibets sydmur skalmuredes, og hele kirken fik store, rundbuede vinduer.
I det indre rummer koret et af de rigeste kirkeinteriører i Thy. Loftet har bræddebeklædning med maleri, Enkens skærv, i bred, dekorativ ramme, udført 1722 af Anders Gundahl.
Inventar
Altertavlen er et rigt billedskærerarbejde, udført 1648 af Peder Jensen Kolding og skænket af Iver Kaas til Ulstrup og hustru, tredelt ved apostelfigurer og med en nadverfremstilling i midtfeltet. Til begge sider står skrifte- og degnestol, udført henholdsvis 1688 og 1693, begge skåret af Søren Pedersen Kolding (som i Hundborg kirke).
Romansk granitfont af Thybo-type, men stærkt ophugget. I skibet har også loftet haft dekorativ udsmykning med 44 allegoriske billeder udført 1734 af Bjørn Holgersen, forsvundet 1850, men kendt gennem gengivelser fra 1830’erne. Prædikestolen fra omkring 1640, et rigt billedskærerarbejde omtrent som stolen i Hillerslev, har våbenskjolde henvisende til Jacob Sparre og Christence Rodsteen til Råstrup, og en himmel fra 1675 med skåret årstal.
I koret står en armstol fra omkring 1730-40. I den lukkede præstestol hænger en gammel messehagel fra 1768. I skibet hænger en lysekrone fra omkring 1575, skænket 1693. Klokken er af støbestål 1877-78; en klokke fra 1765 er nu i Vorupør kirke. I kirken findes der en pengeblok, hvortil der førhen er indkommet store gaver, hvilke skal være den direkte årsag til kirkens rige udsmykning, og som især ydedes af søfarende i havsnød.
Kirkegården hegnes af gamle kampestensdiger, i hvis nordlige flanke der er en muret ganglåge med en kirkerist. Den søndre køreport med ganglåge er opført omkring 1900.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 446-61.