Lild sogn, Vester Han herred, Thisted amt, Aalborg stift
Sognet har tidligere haft en storhedstid, idet Bjerget var valgsted, når der skulle vælges til folketinget. Her blev der også holdt markeder og dyrskuer. Men efter at jernbanen kom i 1904, mistede Bjerget sin betydning. Der var brugsforening på Bjerget 1904-71.
Lild kirke er sognekirke, men der er også en kirke i Lildstrand. De to kirker er de yngste kirker på Hannæs. Sognet fik i 1959 en ny centralskole på Bjerget. Den blev nedlagt i 1975, og to år senere startede Bjerget Efterskole i bygningerne.
Ved havet ligger Lildstrand, der startede som fiskerleje i 1883, da den unge fisker Poul Græsbøll flyttede ind i et pakhus. I 1890 blev der fisket med 30 både af 85 mand. Fiskeriet fra pladsen var indstillet 1970-81. I dag er kystfiskeriet igen levevej for en stor del af de ca. 100 indbyggere. Stedet fik forsamlingshus i 1947, og redningsstationen blev i 1950 ombygget til kirke. Ved signalmasten er der opstillet en kopi af en faresignalstation, som har stået øst for Hanstholm.
Folketal i sognet: 1801: 476 indb. – 1850: 691 indb. – 1901: 896 indb. – 1930: 698 ind. – 1955: 629 indb. fordelt på 182 husstande.
Oldtidsminder: På kirkegården findes en afgravet gravhøj, og på bakkedraget nord for kirken er der sløjfet 6 gravhøje.
I sognet fødtes 1854 seminarielæreren C. M. C. Kvolsgaard, der har skrevet om folks levevis på egnen.
Bulbjerg er sognets største naturseværdighed.
Lild kirke
Ensomt, frit og højt med vid udsigt mod syd og øst ligger Lild kirke, hegnet af kampestensdiger. På kirkegården er der en stærkt afgravet bronzealderhøj. Den hvidkalkede, senmiddelalderlige bygning er i sin nuværende skikkelse sikkert den yngste i herredet. Den består af sengotisk kor og skib, tårn i vest og våbenhus i syd, samt en tilbygning fra omkring 1840 mod nord. Den noget lavstammede bygning er vistnok helt igennem opført i sengotisk tid, snarest efter 1460. De stærkt flikkede mure er overvejende af rå marksten, dog med nogle munkesten i de øvre partier. Af oprindelige enkeltheder ses kun syddøren i spidsbuet spejl og den tilmurede, fladrundbuede norddør. Et bredt vindue i korets østgavl er senere omdannet.
I det indre, som har bjælkelofter, står den svagt spidsbuede korbue. Det lille tårn er samtidigt med eller kun lidt senere end skibet og af samme materialer. Det har spids tårnbue og otteribbet krydshvælv i underrummet. Gavlene er ret nye, og tårnet har muligvis været højere end nu. Våbenhuset, der ikke er i forbandt med skibet, er også sengotisk, men uden bevarede enkeltheder udover to små fladbuede glugger i flankemurene. En korsarm på skibets nordside er af samme karakter som tilbygningen ved Klim kirke fra 1847. En romansk tympanon med korsbærende lam, der er indmuret i korets østvindue, stammer fra Tømmerby kirke. Bygningen er hovedistandsat 1938 (arkitekt J. Foged).
Hele kirkerummet har været smykket med sengotiske kalkmalerier, som ved en undersøgelse 1939 viste sig i så dårlig stand, at de ikke lod sig restaurere.
Inventar
Af det oprindelige alterbord er bevaret en skråkantet plade, og som alterprydelse tjener et udskåret trækrucifiks fra omkring 1942 af Axel Poulsen. Kalken har sengotisk knop, fod fra 1697 og nyere bæger. Stager fra omkring 1590. Enkel granitfont, middelalderlig, men af ubestemt alder. Et tinfad fra 1696 er ude af brug. Prædikestol fra slutningen af 1500-tallet. Klokker: 1) 1674 af Arent Kleiman i Lybæk; 2) støbt 1920 af Smithske Støberier i Ålborg til Haderslev Vor Frue kirke.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 183-89.