Lodbjerg sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift
I stenalderhavets tid var Lodbjerg-området en Ø. Hele området er senere dækket af flyvesand, der skjuler det oprindelige terræn. Meget af den historie kan aflæses i havskrænten, hvor havet hvert år æder 2 m af kysten. Nederst ses moræneler, og højere oppe træder gamle overflader frem som mørke lag, der er adskilt af flyvesand. De ældste kulturlag stammer fra stenalderen og er ca. 5.000 år gamle.
Store dele af området er fredet, og området største værdi er de øde, åbne klitarealer med de vide udsigter. På flere af områdets P-pladser er der opsat informationstavler, ligesom der er afmærket naturstier. Den letteste adgang til kysten og klinterne er fra P-pladsen syd for Porskær Rakker, og her er der også god badestrand. Lodbjerg var et af de sidste steder, hvor man for alvor fik taget fat på at bekæmpe sandflugten. Lodbjerg Klitplantage er således anlagt så sent som i 1923. Træerne i plantagen afspejler tydeligt variationen i jordbunden, idet væksten bliver frodigere mod øst, hvor sandlaget bliver tyndere.
Traditionen hævder, at Lodbjerg kirke skal være flyttet. Der er dog ikke noget, der tyder på, at denne overlevering har noget på sig. Opfattelsen kan være opstået, fordi man i 1500-tallet havde besluttet at lukke kirken. Det blev dog ikke gennemført. Kirken består kun af skib og kor. og den er bygget af gule munkesten i et af de sidste årtier inden reformationen. Den og kirken på Venø kappes i dag om titlen som landets mindste kirke.
Det 35 meter høje Lodbjerg Fyr er bygget af svenske granitsten og blev taget i brug i l884. Belært af de dårlige erfaringer med havets grådighed blev det bygget langt inde i landet. Lige Øst for fyret findes resterne af en Ødelagt gravhøj, der måske har indeholdt en jættestue. Ca. en km nord for fyret gemmer flere gravhøje sig i nærheden af vejen.
Folketal: 1801: 71 indb. – 1850: 98 indb. – 1901: 130 indb. –1930: 89 indb. – 1955: 80 indb. fordelt på 22 husstande.
Oldtidsminder: En langhøj og 10 høje er fredet, mens 5 er sløjfet.
I sognet fødtes i 1625 biskop Christen Jensen Lodberg.
Lodbjerg kirke
Øde og ensomt i det sandflugtshærgede sogn, nu omgivet af klitplantager, ligger den lille, kullede Lodbjerg kirke. Traditionen hævder hårdnakket, at den skal være flyttet inden for sognets grænser, men ved gravninger på en påstået kirketomt nordvest for den nuværende kirke kunne der ikke påvises spor af nogen ældre kirke. Noget andet er, at man 1555 havde besluttet at nedlægge Lodbjerg kirke og lade menigheden søge til Ørum kirke, men denne bestemmelse er ikke blevet gennemført.
Den lave, sengotiske bygning består kun af skib og kor opført af gule munkesten, formodentlig i katolicismens sidste årtier. Af oprindelige enkeltheder ses i murværket kun den tilmurede norddør. Af den tilsvarende syddør ses kun en stump af det ydre, spidsbuede led.
I det indre, der har bjælkelofter, står den uregelmæssigt rundbuede korbue, der har været flankeret af sidealternicher. Sammen med kalkmalerierne er det træk, der henfører bygningen til tiden før reformationen. Bygningens nuværende vinduer med karme af små mursten er sikkert fra begyndelsen af 1800-tallet, vistnok fra 1818, da der i skibets vestende blev brudt en ny syddør og indrettet en smal forhal inden for døren. Murværket er gentagne gange repareret og delvis skalmuret. Siden en hovedistandsættelse 1933 står den med røde tegltage.
Ved istandsættelsen 1933 blev der fremdraget sengotiske, ret primitive kalkmalerier. På korbuens underflade er der rankedekoration, og på triumfmuren fremstillinger af Maria som smertensmoder og Kobberslangen i ørkenen. På skibets nordvæg er der en ganske anselig passionsfrise.
Inventar
Altertavlen består af midtfeltet af en lutheransk fløjtavle fra omkring 1580-90 med nadvermaleri fra 1710 af Jens Thrane og sidefløje fra 1933. Alterkalken er fra 1666 med nyere bæger og disk. Stagerne er gotisk profilerede (lidt forskellige), og den ene har indgraveret bomærke og navnet »Niels«. De er begge stemplet NF.
Den romanske granitfont er af almindelig Thybo-type med sydtysk fad fra omkring 1575, der i bunden viser en fremstilling af Bebudelsen. På randen er der et graveret skjold og initialerne BCD. Den enkle snedkrede prædikestol har malet årstal 1601. Stoleværket er fornyet 1933. Østligst er der et par ældre gavle. Lille tomastet skibsmodel fra 1800-tallet. Klokken, der hænger ved vestgavlen, er støbt 1578 af Rasmus Lauridsen. På slagringen ses navnene Lavres Bertelsen (præsten) og Niels Fransen.
Gravsten
På kirkegården syd for kirken ligger der et brudstykke af en romansk granitgravsten med reliefkors.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 595-600.