Nors sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Aalborg stift
Nors sogn går helt ud til Vesterhavet og udgør her en del af Hansted Reservatet. Landskabet omkring byen Nors er et storbakket moreænelandskab, hvor Vendbjerg er 55 m over havets overflade, mens et punkt længere mod vest er 5 m højere.
Nors Sø er en karstsø, der er dannet i huller, som er skabt på grund af sammensynkninger i kalkundergrunden. Ved sydvestenden af søen er der et fugletårn, hvor man kan stuedere det rige fugleliv.
Forsamlingshuset blev oprettet i 1875 og flyttet til Nors kirkeby i 1902. Her blev der i 1956 bygget nyt missionshus.
Da jernbanen fra Thisted til Fjerritslev blev taget i brug i 1904, blev stationen placeret et stykke fra bebyggelsen ved Nors kirke. Stationsbyen voksede herefter op omkring stationen og landevejen fra Thisted til Hanstholm. I stationsbyen blev der i ? bygget andelsmejeri.
Da der i 1958 kom ny centralskole, blev den lagt midt mellem kirkebyen og stationsbyen over for De Gamles Hjem, der blev opført 1955.
Af gårdene i sognet er Søgård den, der er skrevet mest om.
Folketal: 1801: 511 indb. – 1850: 606 indb. – 1901: 815 indb. – 1930: 958 indb. – 1955: 1057 indb. fordelt på 327 husstande.
Oldtidsminder: I sognet er der 16 fredede gravhøje, hvoraf én er langhøjen ”Dåsen” (40 m lang), der ligger ved Hinding. Ikke mindre end 67 høje er sløjfet eller ødelagt. Ved højen ”Torshøj” syd for Nors blev der i 1885 fundet 100 guldbåde, et af Thy’s mest berømte oldtidsfund.
Nors kirke
I en lavning ligger Nors kirke omgivet af en ret tæt bevokset kirkegård, der hegnes af kampestensdiger. Den består af romansk kor og skib med tre sengotiske tilbygninger: tårn mod vest samt våbenhus og sakristi (nu gravkapel) mod nord. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Foruden de to normale døre, og hvoraf norddøren er i brug, mens syddøren er tilmuret, har skibet som den eneste i Thy (bortset fra den nedrevne Skt. Thøger i Vestervig) en vestportal, som nu fører ind til tårnets underrum.
Af de oprindelige vinduer er korets nordvindue helt bevaret. Korets østvindue står som indvendig niche, mens det udvendig er markeret som blænding ved omsætning af muren 1890-91. I skibets nordvæg, tæt øst for døren, står det indere af romansk vindue (nu benyttet som varmeåbning), og to andre oprindelige vinduer i skibet er omsat og afrettet 1890-91. På korgavlen ses over vinduesstedet et fremspringende, meget råt hugget hoved af granit, og rundt om i murene er der en del stenhuggerfelter.
I det indre, som har bræddeklædte bjælkelofter, er alle væggene mod sædvane klædt med veltilhugne kvadre. Ved korets nordside tilføjedes omkring 1500 et sakristi, forneden kvaderklædt, foroven af kalkede gule munkesten. Rummet, der forbindes med koret ved en fladbuet dør, er krydshvælvet og blev 1750 indrettet som gravkapel.
Våbenhuset er sikkert fra samme tid som sakristiet, men helt af munkesten. Den rundbuede dør er senere noget omdannet, og en fladbuet glug i østmuren er blændet og erstattet af et nyere fladbuet, falset vindue. Rummets krydshvælv er nedtaget sidst i 1870-erne og erstattet med fladt loft. Det ret slanke tårn er ligeledes fra sengotisk tid, syd- og vestsiden er helt kvaderklædt, muligvis først omkring 1800 med materialer fra den 1794 nedlagte Torup kirke, men i øvrigt er det af munkesten.
En lille dør mod vest er af nyere dato. Over de rundbuede tvillingglamhuller (fornyet undtagen de to mod nord) krones tårnet af et højt, firesidet, let udsvajet spir med blytækning ligesom hele den øvrige bygning.
Ifølge tegning af Abildgaard har der på triumfvæggen været malede våben for Las Ovesen Rød og et Munk-våben med initialerne MMD og årstallet 1582.
Inventar
I det romanske alterbord, som er muret af granitkvadre med plade, er der 1891 fundet en helgengrav med et relikviegemme af bly, der indeholdt syv bensplinter. Desuden lå der to sølvmønter fra 1500-tallet. Altertavlen er et maleri af A. Dorph 1883, Kristi opstandelse, i ramme tegnet af F. Uldall. Kalk fra omkring 1500-50 med bæger og disk fra 1848. Stager omkring 1590, svarende til Thisteds tidligere, nu i Klitmøller kirke.
Romansk granitfont, Thybo-type, men firkløverformet med næsten lodrette sider. Firkantet messingfad omkring 1650 med ciselerede ornamenter og fremstilling af Bebudelsen og Kristi dåb. Korbuekrucifiks omkring 1500 på nyt kors. Prædikestol i renæssance omkring 1590-1600 med våben og initialer for Las Ovesen Rød og hustru D…. Jensdatter Vognsen. Degnestol 1641 med udsavede, svajede endestykker. I skibets vestende et stort pulpitur fra 1641 med malerier fra 1679, bl. a. forestillende Nors kirke. Fregatrigget kirkeskib fra begyndelsen af 1700-tallet. Klokke 1842 af P. P. Meilstrup, Randers.
Gravsten
I gravkapellet findes der et sandstensmindeplade over oberstløjtnant Thomas Thomsen, død 1749, og hustru Anna Elisabeth Hofgaard, død 17-. Gravsten: 1) romansk granitsten med forvitret reliefkors; 2) romansk granitsten med slyngranke på kanterne, fundet 1941; 3) romansk granitsten med reliefkors og uldsaks; 4) romansk granitsten med delvis tovsnoet kors og sværd, opstillet med to korsprydede gavisten, fundet 1941; 5) sår- og benbrudslægen Peder Christensen Kudsk, død 1831, med hustruer; 6) sognepræst Knud Chr. Høier, søs 1841, og hustru.
Gravkapellet i sakristiet indrettedes 1750 for ovennævnte oberstløjtnant Ths. Thomsen. Foruden mindeplade rummer det en brækket kårde og i gulvet en træramme, der dækker over begravelsen. I rammens fyldinger våben og gennembrudte initialer. Desuden er her kisteplader for sognepræst Anders Nielsen Lyngby, død 1702, og provst Bent Curtz, 1780.
Kirkegården hegnes af kampestensdiger, hvori der mod nord står en anselig muret port fra 1626 med rundbuet køreport og låge.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 246-59; 1060, 1148.