Ræhr sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Aalborg stift
Ræhr kirke har sikkert engang været en korskirke, så den er én af de mere interessante kirkebygninger i Thy. Koret er således ikke smallere end den øvrige del af kirken. Nord for Kappelhus er der fundet rester af et kapel, hvor der har været en hellig kilde.
Sognet omfatter den mellemste del af Hanstholm-knuden, der består af kalk dækket af en tyndt morænelag. Det højeste punkt er Hjertebjerg høj med 67 m.
Ræhr fik missionshus 1897, og året efter blev andelsmejeriet ”Hanstholm” oprettet.
Folketal i sognet: 1801: 390 indb. – 1850: 551 indb. – 1901: 692 indb. – 1930: 727 indb. – 1955: 665 indb. fordelt på 190 husstande.
Søhelten Niels Juel tilbragte en del af sin barndom på gården Nørtorp. Han blev ikke født her, men det blev hans bror, statsmanden Jens Juel (født 1631). , handelsmanden Hendrik Pontoppidan (født 1814), politikeren J. H. Bagger (født 1841) og forfatteren Jørgen Falk Rønne (født 1865).
Oldtidsminder: 9 fredede gravhøje, men bortset fra Hjertebjerg høj er de ret små. 26 høje er sløjfet eller ødelagt, flere af dem af tyskerne under anden verdenskrig.
Ræhr kirke
Ved sydskråningen af Hanstholmen ligger Ræhr kirke, som skal have været kaldet Hellig Kors kirke – en bygning af mere end almindelig interesse. Den består i sin nuværende skikkelse af romansk apsis og langhus uden særligt kor med våbenhus i syd fra begyndelsen af 1800-tallet, men har tidligere været en korskirke. Den usædvanlig høje og ranke romanske bygning er opført af veltilhugne granitkvadre i østpartiet og kløvede kampesten i vestenden.
Den høje apsis har udvendig fem rundbuede blindarkader. Ind imod korgavlen brede halvsøjler, der hviler på liggende, firelemmede, løveagtige dyr med menneskelignende hoveder, mens hver af halvsøjlerne har rigt varierede baser, hvoraf især de sydligste viser tilknytning til sen vikingetidsornamentik, samt terningkapitæler. Apsiden blev restaureret 1878-79 ved arkitekt F. Uldall; dens østvindue fornyedes, og der indsattes et nyt halvkuppelhvælv. Korpartiet, der også til dels er omsat, er uden oprindelige enkeltheder udover soklen.
De vistnok i årene omkring 1800 nedbrudte korsarme spores både ved de brede, kraftige rundbuer, som i det indre tværdeler skibet, og ved en sokkelsten i skibets sydmur. Ved en mindre udgravning 1936 konstateredes korsfløjenes fundamenter, bedst på nordsiden. Skibets vestparti, der har udgjort den fjerde korsarm, er for største partens vedkommende, nemlig nord- og vestmuren, opført af kampsten og »havsten«.
Af oprindelige enkeltheder er her kun bevaret de ejendommelige døre, som er noget forskellige. Syddøren, der er i brug og noget udvidet, har kilestensmuret rundbue over et dybtliggende, glat tympanonfelt. Den tilmurede norddør er overdækket af en stenbjælke, over hvilken der sidder en tympanon med palmetrelief, et træk, der findes ved andre kirker i Thy og peger mod England. Ingen oprindelige vinduer er bevaret ud over et fragment af en monolitoverligger, der ligger løst på kirkegården.
I det indre har koret bjælkeloft, korsskæring og skib bræddelofter. Hele bygningen må betragtes som en forenklet efterligning af den nedrevne Skt. Thøgers kirke i Vestervig.
Inventar
Alterbordet, der skjules af en bræddekasse, består af én aflang kalkstensblok, nu uden dækplade. Altertavlen, der ligesom det øvrige inventar er nymalet i grelle farver 1693, er en fløjtavle fra omkring 1500 med reliefgrupper af Kristi hudflettelse og tornekroning og korsegangen. Af midtfeltets korsfæstelsesscene er kun den korsfæstede Jesus bevaret. Over den gotiske tavle er anbragt et topstykke i renæssance fra omkring 1600-25. Alterkalken har gotisk knop fra omkring 1400-50, glat fod fra omkring 1600 og nyt bæger. Sygekalk 1774. Sengotisk alterstage med bløde profiler; den anden stage er en ny kopi af den gotiske.
Romansk granitfont af Thybo-type. Korbuekrucifiks omkring 1450-1500 på nyt korstræ. Prædikestol i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet. I degnestolen sengotiske dele med udskåret stavværk og bladgavl samt panelværk fra 1600-tallet. Klokken, der hænger i en muret galge ved vestgavlen, er fra 1453 af Petrus de Randrusia.
Gravsten
Gravsten over sognepræst Børge Pontoppidan, død 1817. På kirkegården granitdele fra 1800, rejst af »forrige hoveris bønder« for den »retskafne dommer og ærlige bondeven« Otto Lemvigh (byfoged og auktionsdirektør, virkede for bøndernes interesser ved udstykningen af Torp), indhegnet og istandsat 1879.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 217-29; 1060.